Profile
Blog
Photos
Videos
LØRDAG d. 18/6 2011:
Det er vist på tide med et blogindlæg mere i tilfælde af, at nogen skulle spekulere over, hvad jeg har lavet den sidste uges tid. Svaret er egentlig rimelig simpelt: ikke så meget. Det meste i Changzhou er bare... same same. Om det var af kedsomhed eller spontanitet eller en blanding er svært at svare på, men tirsdag fik jeg lavet mig endnu en tattoo - denne gang en sommerfugl på håndleddet. Og jeg er super glad for den, selvom det har taget noget tid at vænne sig til, at den er der.. Og så har den gjort ondt og i øjeblikket klør den, men jeg er sikker på, at den nok skal blive fin, når den er helet.
Ugen har desuden bekræftet mig i, at det altså bare er svært at kede sig i Kina uden at shoppe. Men heldigvis er priserne jo fabelagtige, så i dag er jeg blevet et ur (ca. 30 DKK) og et par støvler (ca. 25 DKK) rigere. Derudover fandt jeg det FLOTTESTE the-sæt jeg nogensinde har set, og dét måtte jeg bare eje! Sara købte også et, og fik hvert sæt pruttet ned i 150 RMB (ca. 127 DKK) fra hvad der svarer til ca. 219 DKK. Mine støvler startede også ved 160 RMB (= 136 DKK), så med mit fantastiske prutte-talent "sparede" jeg jo så 111 kr... Ikke værst! På trods af shopping synes jeg nu, at lørdagen har været rimelig økonomisk okay, eftersom alternativet havde været at tage til fx. Nanjing, hvilket også koster lidt i togbilletter. Jeg orkede bare ikke rigtig flere ture, for de sidste weekender har jo stået på Shanghai, Det Gule Bjerg og Shanghai igen. Så kunne jeg bedre overskue film og shopping, selvom det så betyder, at jeg ikke får set Nanjing på denne Kina-rejse. Det er der så ikke noget at gøre ved. Det har desuden plask-regnet de sidste ca. 14 dage mere eller mindre, og kineserne siger, at det er meget normalt for juni-måned.. En slags regntid, kan man vist roligt sige, og derudover buldrer og brager det om natten, når det tordner. Man kunne ellers let komme til at tro, at bragene skyldtes fyrværkeri, da det er en af kinesernes absolut yndlingsbeskæftigelser - de fyrer både af når de bliver gift, når de dør, når de har fødselsdag eller når nogen flytter ind i et nyt hus.
Jeg er nu for alvor spændt på at se kuffertens vægt, da jeg både skal have billeder og the-sæt i den, når den skal pakkes om mindre end 2 uger. Jeg er parat til at prioritere kritisk mht, hvad jeg skal have med og har på fornemmelsen, at en del af mit tøj må lade livet, for ikke at nævne håndklæde og sengetøj. Men jeg havde trods alt kun 13 kg med herned i kufferten, selvom vi må have 23. Så jeg har da lidt at løbe på. Men nervepirrende er det uden tvivl.
Ellers har jeg haft en god uge i børnehaven. Om formiddagen har jeg været i KI (1), hvor lærerne blev begejstrede over at se mig. Ligesom første uge jeg var der, har jeg også denne uge fået lov at lave noget med børnene stort set hver dag. Jeg har taget det meget afslappet og mødte fx. ind tirsdag uden at have gjort mig nogen tanker om, hvad jeg kunne tænke mig at lave. Mens børnene lavede opgaver i deres opgavebøger, satte jeg mig til at tegne et pige- og et drengehovede. Jeg bad læreren om at kopiere 15 stk af hver, og da det blev min tur (hvilket jeg opdagede, da børnene vendte sig om mod mig og klappede), lærte jeg dem "boy" og girl". Nogle af børnene kendte ordene i forvejen, men udtalen blev bedre, og fik jeg dem til at male hovederne, som læreren havde kopieret. Børnene var meget optagede af det og gjorde sig umage, så alt i alt tog det ca. 50 minutter... Det var rigtig fedt, at jeg fik lov at bruge så lang tid, for normalt har jeg kun ca. 20 minutter og allermax 30. Kortene med hovederne brugte vi igen i går, fredag, da vi legede frugtsalat-leg, bare med boy og girl. Det syntes de var meget skægt. Det er en af mine yndlingsklasser, fordi lærerne er så søde og børnene vil gerne kramme og lave fis med mig. Om eftermiddagen har jeg været i KI (2), hvor jeg mest har set på, at pigerne har øvet sig i at danse. Det er en danseklasse med 25 piger, og jeg har igen sat hår hele ugen - hyggeligt!
Jeg har desuden fundet et sushi-sted i Changzhou, da jeg tilfældigt stødte på en rulletrappe, der førte mig under jorden. Der viste sig at findes en masse små shops og et kæmpe indkøbscenter på størrelse med Bilka. Tænk at jeg ikke har opdaget det før nu. Men det har betydet, at jeg har spist sushi til aftensmad 3 dage ud af 5, og det er tilmed virelig billigt! I går købte jeg 19 stk for hvad der svarer til ca. 22 danske kr... Hjemme i Danmark havde det vel kostet mellem 180 og 200 kr... Vildt! Det bliver ikke let at komme hjem og skulle give 19½ kr. mere for en busbillet, end hvad jeg er vant til her, eller at skulle betale minimum 200 for et par sko, som jeg her kunne have sluppet 25 kr. for.... For ikke at snakke om drinks eller indgangspriser til diskotekerne i Århus.. Øv!!
Men penge er jo trods alt ikke alt, og bortset fra dét savner jeg Danmark og glæder mig til at komme hjem!! :)
- comments


