TIRSDAG d. 24/5 2011

Aaaah. Endelig fri og tid til en stille stund i stuen helt for mig selv med Jason Mraz fra de billigt indkøbte Kina-højttalere. Det fantastiske ved ham og hans musik er, at der findes en sang til hvilket som helst humør man kan være i. Mit humør er pt blandet og ipod'en er således sat på "shuffle".

Ugen er startet fint og temmelig stille og roligt i pre-nursery. Der er ikke meget at lave om formiddagen, fordi det meste af tiden går med potte-træning, da ingen bruger ble. De er super søde børnene, og jeg synes det er hyggeligt at være der. Endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at mit temperament mest er til de små, og det er jo kun dejligt at opdage endnu engang. I morgen skal jeg have en english class og mine ambitioner med hensyn til dét er rimelig lave. Jeg ved ikke helt endnu, hvad jeg skal lave, men tror det bliver sjovt nok og sikkert hyggeligt. Børnene i pre-nursery er kun i børnehaven om formiddagen, så om eftermiddagen følger jeg Kikis klasse, som er på det ældste klassetrin; KII. Der blev lagt hårdt ud fra Kikis side, da hun i går spurgte, om jeg ville undervise om 5 minutter. Det er jeg efterhånden vant til... Nogle gange kalder hun mig også op i hendes klasse for at undervise, hvis hun lige skal noget andet. Også selvom jeg egentlig fulgte en anden klasse.

Så jeg tænkte "fint noK" og fik stukket 5 kort i hånden med "Canada", "China", "France", "Australia" og "America" - selvfølgelig alle lande med røde, hvide eller blå flag, så det var svært for børnene at kende forskel. Men det gik okay. Jeg lavede nogle forskellige lege og råbte mig hæs, fordi et par af de 7 årige knægte ikke magtede at sidde stille. Hvilket jeg egentlig godt kan forståkl. 15.00 om eftermiddagen. Men dagen sluttede fantastisk, for da jeg var på vej hjem mødte jeg Andy, der tydeligvis fik et mindre anfald af generthed, som han altid får når han skal sige noget på engelsk. Jeg ventede tålmodigt og så skete det, at han sagde "Every day... You become more and more beautiful". Det var sødt sagt, og det gjorde mig rigtig glad. Komplimenter kan man aldrig få for mange af.

Efter børnehaven tog jeg hjem til Sara og spiste, hvorefter vi tog i biografen med Michael, Jakob og Thomas for at se "Pirates of the Carribean 4" (efter vi havde tømt Walmart for M&M's). Det var rigtig hyggeligt og der i mørket glemte man helt, at man var omgivet af smaskende kinesere - hvis det ikke lige var fordi hele salen sukkede i kor, da en lyshåret pige prydede skærmen. I øvrigt en anbefalelsesværdig film, synes jeg. Johnny Depp vil for altid have en lille plads i mit hjerte, og Jack Sparrow en stor.

I dag har jeg været super træt og lidt uoplagt. Jeg har haft svært ved at være til stede det meste af tiden, og tog på et tidspunkt mig selv i at sidde og lave en liste i hovedet over ting, som jeg skal fylde kurven med i Netto, når jeg kommer hjem. For første gang hernede er jeg begyndt at tænke på dansk mad, som jeg savner. Det undrer mig lidt, at det hele vælter ind over mig lige for tiden efter så mange måneder, hvor jeg stort set ikke har skænket Danmark en konkret tanke. Selv alle Århus' dufte og lyde passerer mine tanker jævnligt, og det er mega surrealistisk at "vågne op" og være omgivet af sorthårede kinesere efter at have dagdrømt i flere minutter. Det føles fuldstændig som om krop og sind er adskilt faktisk. Det er en anderledes form for hjemve end jeg har oplevet før, og trods alt lidt lettere at håndtere end dén altopslugende og -overskyggende, som jeg kender så godt fra tidligere rejser. Jeg er begyndt at tænke på, at den dumme slags hjemve formentlig kommer inden alt for længe, for jeg tror det karakteristiske ved dén er, at den kommer når jeg er lige ved at være hjemme og kan "se" mig igennem dagene. Måske er det derfor den altid har været der på ferier, som har varet relativt kort tid. Meget kan man sige om det, men logisk er det i hvert fald ikke. Hvilket mit hovede jo nok i virkeligheden skældent er.

Her til aften skal jeg til yoga, som jeg har glædet mig til hele dagen. Det er ret hårdt at være til synes jeg og kræver en stor portion koncentration, men med mine mange tanker er det rart at kunne fokusere på kun én ting, som i tilfældet med yoga oftest er at holde ud eller holde balancen. Man skulle tro, at det ville være belastende med en kinesisk instruktør, men netop fordi jeg ikke forstår, hvad hun siger, lukker jeg det meste ude og koncentrerer mig meget mere for at forstå øvelserne rigtigt. Det er en lille slags frirum, og jeg vil helt sikkert fortsætte med det i Fitness World, når jeg kommer hjem. Så kunne det bare være lækkert, hvis de gad at lægge holdene på andre tidspunkter end kl. 7.00 om morgenen, for det er ikke lige der jeg er mest modtagelig for spirituelle input.

Og så skal jeg skype med min kære mor bagefter, hvilket jeg også glæder mig meget til. Det er altid rart med input hjemmefra, og det bliver skønt at se hende igen.

Jeg vil i den næste tid arbejde på at få lagt nogle flere billeder ind af min hverdag udenfor børnehaven og af det område jeg bor i. Ikke fordi det er specielt prangende eller spændende med de mange grå bygninger, men det er trods alt sådan Kina er begyndt at se ud efter de traditionelle bygninger bliver raget ned til fordel for flere og flere skyskrabere. Ofte har man også tit tendens til kun at tage billeder af det anderledes og flotte, og bagefter helt glemme, hvordan der i virkeligheden var. Så det vil jeg prøve på, men det tager nogle gange lang tid at lægge billeder ud med det charmerende internet vi har fået til rådighed her i lejligheden. Så I må, ligeså vel som jeg (hvis det er muligt), væbne jer med lidt tålmodighed.

Jeg håber at regnen holder op med at regne på jer i dag, og ellers må I bage en kage og hygge med stearinlys. Det er i hvert fald, hvad jeg havde gjort, hvis jeg var hjemme :)