Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 20/2 2011
I dag kiggede solen frem for første gang, og selvom jeg ikke har set temperaturen skrevet nogen steder, så gætter jeg på, at den nåede op på omkring 12-15 grader, for man kunne gå uden vanter uden at fryse fingrene særlig meget. Vi fik bananer og ananas til morgenmad - dvs. ordentlig morgenmad for første gang. Det var skønt! I går havde vi Sisse og Haydee på besøg til aftensmad, hvor der blev lavet mad i køkkenet for første gang... nudler med alle mulige grøntsager. Virkeligt rart med noget sundt mad og grøntsagerne smager super godt!
I Changzhou ligger verdens højeste pagode, eller tårn om man vil, som måler 154 cm. Jeg har kunnet læse mig frem til, at det blev opført under Tang-dynastiet (618-907), og at det gennem de sidste 1350 år er blevet ødelagt og genopbygget - senest genopbygget i 2002, hvorefter det stod færdig i 2007. Det er lavet af træ med 24 karat guld på toppen. Man kan komme helt op i toppen af tårnet, men det gjorde vi ikke i dag, for vi ville hellere vente til en dag, hvor det er mindre tåget, hvis den dag overhovedet kommer... Måske engang til sommer. Jeg tænkte rigtig meget på min kære far, mens jeg gik rundt i parken, for jeg tror han ville kunne få vildt lang tid til at gå der. Der er rigtig meget at se, og vi så slet ikke det hele i dag. Foran tårnet er der en plads med en stor Buddhafigur og nogle boder med tændte røgelsespinde, så hele pladsen osede og lugtede af røgelse.
Bag ved tårnet ligger en giga park med søer og små huse eller templer i rigtig kinesisk stil. Hver gang man tror man ved, hvor man går hen, er der en ny lille sti. Vi mødte en kinesisk mand, der kunne tale engelsk - og det gjorde han ivrigt. Han spurgte os hvor vi var fra, hvortil vi svarede "Danmai", som betyder Danmark på kinesisk. Det blev han så imponeret over, at han begyndte at snakke kinesisk til os, men der måtte vi stå af. Han syntes ellers vi udtalte det så fint. Han fortalte, at han selv kom fra det nordlige Kina, men arbejde i Shanghai og selv var turist i Changzhou. Han kendte til store danske firmaer som Mærsk og snakkede om, hvor lille Danmark var. Han spurgte desuden til, hvad vi lavede i Kina, og at vi var meget berømte educators i Danmark. Jeg er sikker på, at det ikke var for at fornærme os, men han fik afsluttet samtalen ved at sige, at vi så meget specielle ud i Danmark med gult hår (henvendt til mig) og store næser (henvendt til Dennis). Det var lidt sjovt at møde en kineser, der for engangs skyld kunne engelsk. De fleste kinesere taler (eller råber, som man gør her) kinesisk til os, og bliver ved selvom vi ligner et stort spørgsmålstegn og svarer dem på dansk eller engelsk. I supermarkederne kan de ansatte endda finde på at lire deres kinesiske af, mens de følger efter en.
Ellers mødte vi små børn, der var generte, men rigtig gerne ville snakke. De lavede peace-tegn, mens de enten sagde "hello", "nice to meet you" eller spurgte "what's your name?"... Nå jeg så svarede "Cecilie" blev de lidt mundlamme, for det er vist ikke let at udtale for dem. Deres forældre står som regel ved siden af og smiler og nikker - de kan formentlig ikke forstå noget af det, deres børn lige har sagt.
Da vi kom længere ind i parken, blev jeg mere og mere overbegloet, mens Dennis relativt ubemærket kunne gå rundt blandt folk. Kinesere har tilsyneladende ingen hæmninger og stopper ikke med at glo, selvom man har øjenkontakt. Alle hev deres kamera op, og mens nogle høfligt spurgte, om de måtte tage et billede, var andre mere ligefremme og blitzede løs med deres kæmpe spejlreflekskameraer. Efter jeg havde poseret længe under en vælving, var der en kineser, der trods alt var høflig nok til at vise mig billederne bagefter. Hvad jeg naivt havde troet var et billede af hele mig, var istedet var et max close-up billede af mit ansigt. Fedt. Folk kom strømmende til, og jeg kunne hverken vende eller dreje mig uden, at der var et kamera. På et tidspunkt forsøgte jeg at trække mig, men så begyndte de at løbe efter mig. Til sidst blev det alt for meget, jeg blev ked af det faktisk og fik en klump i halsen. Det var nok også på grund af, at jeg var lidt overladt til mig selv, fordi Dennis havde travlt med at snakke i telefon med Sisse, der også var i parken og ville koordinere, så vi kunne mødes. Jeg blev nødt til at råbe til Dennis, at han skulle lægge på, og få mig væk derfra. Det var en temmelig grænseoverskridende oplevelse. Der har ikke været noget af den slags, når vi har gået rundt i centrum, så jeg var ikke rigtig forberedt på det. Sat lidt på spidsen kan man sige, at jeg nu ved, hvordan det er at være i rampelyset og har fundet ny respekt for kendte mennesker.. Selvom de som regel trods alt selv har valgt det. Jeg tænkte over, hvor slemt det ville være, hvis jeg oven i købet også skulle forholde mig til billederne dagen efter og så endda med en klam overskrift til... min kunne lyde "Blegfis med gult hår kommer til byen".
I morgen er første dag i børnehaven, og det er jeg ret spændt på. Selvom jeg har besøgt den i fredags og derfor har lidt at forholde mig til, så bliver det nok en ret speciel oplevelse. Det er vigtigt for mig, at det er et godt sted, når jeg jo skal bruge så meget tid der de næste 5 måneder. Men jeg er positivt indstillet og det skal nok gå alt sammen.
I går fik jeg facebook til at virke, men det virker mindre stabilt i dag. Det varherligt at se lidt af det, der sker derhjemme og snakke med de af jer, som jeg fik snakket med. Jeg kan begynde at mærke, at jeg tænker mere på jer og kommer i tanker om, hvor dejligt det kunne være at være sammen med jer. Men det er den slags hjemve, der er til at leve med og som ikke er altoverskyggende, heldigvis. Jeg tager det som et godt tegn. Hav det godt til vi snakkes ved igen! Mange hilsner fra mig.
- comments
Ole Møller Sørensen Hej Sille, hvor skriver du dog levende....det er næsten som at være der selv. Det skinner også tydeligt igennem, at du befinder dig godt og får suget en masse "ny" kultur til dig. Jeg glæder mig sindssygt til at besøge dig og komme på guidede ture i dit nærmiljø. Kh. Fader
Cecilie Hej far.. Mange tak for din søde besked :) Jeg glæder mig også helt enormt til at I kommer herned... Det gør det lidt lettere at forholde sig til, at jeg skal være her så længe, når jeg ved, at I kommer i april.. Det er en slags delmål :) Ja, jeg har det rigtig godt hernede kan du tro.. Og glæder mig også meget til at guide jer rundt :) Nærmiljøet er dog kæmpe, for der bor jo et sted mellem 3 og 5 mio. mennesker.. Men taxa er meget billigt :) Jeg får sikkert masser af oplevelser den næste tid, som jeg kan dele med jer, når I kommer. Mange hilsner fra mig.