SØNDAG d. 15/5 2011

I dag var dagen, hvor jeg vågnede op med meget små øjne og tømmermandsramt krop og kom i tanker om, at deadline for rejsebrev til seminariet er i morgen. Great. Ikke lige dét der faldt mig først for at gå gang med, så det var med et ret stort suk, at jeg satte mig foran computeren efter et langtrukkent bad.

Rejsebrevet har til formål at give evt. kommende udlandspraktikanter indblik i, hvordan det er at være i praktik i Kina med alt hvad det indebærer fra den daglige dag i børnehaven til druk i weekenden. Eller "fritid" som det hedder på den vejledning jeg har medbragt fra Danmark. Så altså omfattende, kan man vist godt sige, i hvert fald hvis man kun har fået 5 timers søvn og har en krop, der bærer tydeligt præg af det. Men skrevet blev det til sidst, selvom det tog lang tid, og så kom jeg i tanker om, at jeg ligeså godt kunne lægge det ud her også. Jeg håber at det giver et nogenlunde indblik, også selvom forfatteren ikke var ved sine fulde fem. Det kommer længere nede.

Ellers har jeg haft en fanstastisk weekend, som jeg også var fuld af forventning om. På markedet med Sisse og Sara købte jeg 4 par nye sko (men 2 af dem sandaler, som jeg havde brug for!) til kun 108 danske kr. i alt. Jeg elsker simpelthen det her land. I hvert fald nogle gange. Men jeg er begyndt at indse, at jeg nok hverken får håndklæde eller sengetøj med hjem i kufferten, når den skal pakkes om mindre end 2 måneder. Det var ellers en stressfuld tur ned til markedet, hvor jeg endte med at blive meget frustreret over en taxachauffør. Hvad der burde have været en forholdsvis let rute blev i stedet en tur ad meget suspekte veje, som endte ved indkøbscenteret "Metro". Da han gjorde tegn til, at nu var turen slut, prøvede jeg at forsikre ham om, at det var den absolut ikke og pegede surt på min lille seddel med destinationen skrevet med kinesiske tegn. Uden held dog, og jeg endte med at smække bildøren surt uden at betale. Heldigvis fik jeg en taxa rimelig hurtigt igen, selvom jeg aftenen inden havde ventet samme sted i 20 minutter før heldet var med mig. Men frem kom jeg og pungen tømt.

Om eftermiddagen gik Dennis og jeg en tur efter han var blevet indviet i mine fantastiske køb. Vejret var perfekt varmt og solrigt på den måde, hvor man bare har det dejligt. Vi har snakket meget om, hvor glade vi er for at bo sammen her og hvor afhængige vi er af hinanden, når vi er så langt væk fra vores virkelige venner hjemme, der kender os ud og ind. Det er en underlig fornemmelse at være afhængig af en, som man ikke kendte særlig godt inden vi tog af sted, og som man stadig ikke kender ligeså godt som folk hjemmefra. Efter en lang periode, hvor vi har været mest på hver vores værelser, af forskellige grunde hver især, så er vi nu i stuen hele tiden, når vi er hjemme. Og det er virkelig rart og tydeligvis hvad vi begge har haft brug for. Det er fedt at vi kan være så ærlige overfor hinanden, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre roommate som det er nu.

Om aftenen trak jeg i stiletterne og tog hjem til Sara, hvor Sisse også var. Senere tog vi på Europe Club, hvor vi mødtes med Jakob, Michael og Thomas, som var på krykker efter at have slået foden voldsomt. Senere kom Ayse fra UK og Joe fra USA, og vi havde det super sjovt og hyggeligt. Det var Gareths (Wales) afskedsfest, da han rejser på onsdag, så der blev gået til den og danset til den store guldmedalje, specielt fordi der blev spillet Medina og Aqua for os. Ikke værst :) Klokken 4 var vi Sisse, mig, Gareth, Joe og Ayse tilbage foruden en sovende fyr fra Indien, og da lyset blev tændt kl. 5 var det tid for mig at komme hjem.

Og ja, så var det så da jeg vågnede, at jeg kom i tanker om min pligt som studerende og det på ingen måde påbegyndte rejsebrev. Det kommer her. Rigtig god søndag til jer alle :)

Cecilies rejsebrev fra Kina

Børnehaven Tian Run Kindergarten

I børnehaven Tian Run går der omkring 260 børn i alderen 2-7 år, der stort set alle er meget nysgerrige og imødekommende. Der er knyttet 2 lærere og 1 rengøringsdame til hver klasse, som består af 20-25 børn pr. klasse, og kvaliteten af min kontakt med lærerne varierer meget, da langt de fleste ikke kan engelsk og er meget generte. Hvis jeg har spørgsmål eller har brug for hjælp kan jeg dog altid gå til min vejleder, som forsøger at hjælpe så godt hun kan på trods af sprogbarrieren. Børnehaven er indrettet flot og børnevenligt med mange glade farver og former, og i hvert klasseværelse hænger der en fladskærm, som bliver brugt i undervisningen. Der står desuden et klaver i hver klasse, som også bliver brugt flittigt til forskellige sange og til at berolige børnene.

Min dag starter klokken 8.00, hvor børnene møder ind i løbet af den næste times tid. Hvis det er godt vejr er vi i skolegården, hvor børnene til klassisk musik fra højttalerne leger klassevis med legeredskaber, som de er blevet instrueret i at bruge. Klokken 8.45 stiller børnene sig op i rækker og hver klassetrin (der er 3) danser 3 danse på skift i skolegården før undervisningen går i gang. Undervisningstimerne varer 20-30 minutter af gangen og kan bestå af alt fra læsning til tegning og musikundervisning. Børnehaven er ved at få øjnene op for leg, og lader ofte børnene lege i forskellige "zoner" i klasseværelserne, men det er meget anderledes fra den leg, som vi kender fra Danmark. I børnehaven er legen tidsbestemt og lærerne bestemmer, hvem der skal lege hvad.

Som regel får jeg 20-30 minutter 1 til 2 gange om ugen til at lege med børnene og lære dem engelske ord. Jeg har bl.a. leget "frugt-salat", stopdans og gemmeleg med dem, samt undervist med nogle billedkort, som jeg har lånt af børnehaven. Det vigtigste for mig har været at skabe kontakt til børnene og finde ud af, hvor meget man kan have sammen på trods af aldersforskel, kulturforskelle og sprog. Og det er ikke så lidt! Det kan være lidt svært at forklare både til børn og lærere, hvad man gerne vil, men med lidt tålmodighed går det for det meste godt. Den øvrige tid bruger jeg på at observere eller skrive mine refleksioner ned på computeren, som jeg tit har med hen i børnehaven.

Klokken 11 er der middagsmad, som foruden ris består af grøntsager og forskelligt kød, så som kyllingelår, helkogt fisk eller hønsefødder. Det er ikke alt, der er lige lækkert, men for det meste bliver jeg mæt, og det er super befriende ikke selv at skulle lave mad. Det giver mig lidt længere tid til min middagslur, som jeg kan tage i min pause, indtil jeg møder igen 14.15. I samme tidsrum sover børnene, store som små, i små træsenge, specielt designet til børn. Når jeg kommer tilbage til børnehaven følger jeg undervisningen indtil kl. 16, hvorefter jeg har fri. Jeg bor kun 2 minutters gang fra børnehaven, så det er ikke meget tid jeg skal bruge på transport frem og tilbage - nemt og bekvemt!

Lejligheden

Lejligheden som jeg bor i sammen med en klassekammerat, som jeg kendte i forvejen, er forholdsvis stor. Vi har et værelse hver med skabe, fladskærme, dobbelsenge og badeværelse, og derudover er der en stor kombineret stue og spisestue foruden et køkken. Der er også et lille ekstraværelse, hvor vi har sovet på luftmadras, når vi har haft besøg hjemmefra. Lejligheden er lys og med store vinduer, så i starten føltes her lidt sterilt, men efter vi har fået pyntet godt og grundigt op med billeder, puder, stearinlys og planter er det rigtig hyggeligt at sidde i stuen om aftenen. Lejligheden ligger desuden i et kæmpe boligkompleks med en lille sø og nogle træer, som gør det hyggeligt at gå en tur og nyde solskinnet. 10 minutters gang fra lejligheden ligger en kæmpestor park fuld af liv, hvor kineserne flyver med drager, kører på rulleskøjter eller sejler i cykelbåde på en stor sø. Det er skønt med et grønt område i nærheden, for ellers er byen relativ grå med de mange høje betonbygninger.

Changzhou i fritiden

I Changzhou centrum ligger et gigantisk shoppingcenter, hvor jeg har fået vældig meget tid til at gå, specielt fordi der også er små butikker, hvor alting er virkelig billigt. Det er muligt at gå i byen hernede også, hvor særligt én bar (Europe Club) kan anbefales, da det er tilholdsted for vesterlændinge. Vi har således fået bekendte fra bl.a. England, USA, Italien og Tyskland, så der er som regel altid nogen at lave noget med i weekenderne, og det er dejligt at snakke med andre end kinesere, som vores hverdag jo er præget af. Der er omkring 15.000 udlændinge i Changzhou, men kun omkring 1500 fra Vesten. De fleste arbejder som håndværkere eller engelskundervisere.

Changzhou byder ellers på Kinas højeste pagodetårn, som ligger i en af byens mange parker, Hong Mei park, og det er helt sikkert værd at se. Af og til tager vi på picknick dernede, og det er skønt at nyde solskinnet, selvom kineserne kan have vanskeligt ved at lade os være i fred. Deruodver ligger der en forlystelsespark med Dinosaur-tema i den nordlige del af byen (vi kan se parken fra stuevinduet), hvor der foruden vilde forlystelser også ligger et museum med skeletter og fossiler. Af andre seværdigheder kan nævnes Changzhou Zoo, hvor der udover kænguruer, flodheste, gorillaer og giraffer går en hvid tiger rundt.

Det er nemt at finde ud af togsystemet i Kina, og med de hurtige tog kan det lade sig gøre at komme til Shanghai på en times tid. Der er også andre mindre byer (dog større end Changzhou) så som Wuxi, Suzhou, Nanjing og Hangzhou, hvor særligt sidstnævnte kan anbefales. Der er en langt flottere natur end i Changzhou og den traditionelle kultur er mere velbevaret og fremtrædende.

I hverdagen bruger jeg som regel fritiden på at træne i træningscenteret "Manhood", hvor jeg går til yoga og fitball, men der er også maskiner, mavedanse hold, spinning timer og kampsport. Ellers køber jeg ind, og der er udover vores lille lokale købmand flere større supermarkeder at vælge mellem. I starten tog det minimum 2 timer at handle ind hver gang, fordi det var svært at finde tingene og vide, hvilke varer man stod med i hånden, når alt stod skrevet på kinesisk. Men efterhånden er det blevet lettere, og der findes også supermarkedet "Metro", som vi kender fra derhjemme, hvor der er mange importerede varer. Bl.a. kan man få rugbrød, nutella, ordentlig slik og ost, som det ellers alt sammen kniber med at finde de andre steder. Det kan måske virke underligt at nævne det, men det betyder meget i forhold til at føle sig hjemme og godt tilpas, at man har noget godt at spise, og at man ikke føler, at alting skal være besværligt.

Penge

Det er temmelig billigt at leve i Kina. Det koster 0,60 RMB (= 0,50,- DKK) at komme med bussen og omkring 20 RMB (= 17,00,- DKK) at tage taxaen ned i byen, hvilket svarer til en køretur på 20-25 minutter. Det er også meget billigt at handle, i hvert fald så længe man køber almindelige basisvarer som frugt, grønt og kød. Enkelte mærkevarer som Converse er billigere end derhjemme, men ellers er priserne stort set de samme. Det samme gælder det meste elektronik, mens nye dvd'er koster ca. 12 RMB (= 10,00,- DKK).

Hvad har jeg fået ud af opholdet?

Fagligt skal man ikke regne med de helt store armbevægelser og "her kommer jeg"-attitude. Jeg har forholdt mig ydmygt i børnehaven, men selvfølgelig været "på" når det har været min tur. På grund af sprogvanskelighederne har jeg måtte sænke ambitionsniveauet, men det ser jeg ikke som en dårlig ting. Tvært imod føler jeg, at jeg er blevet bedre til at læse min målgruppe og tilpasse mine ideer til dem, specielt fordi at alt, hvad man baserer kontakten med børnene på er kropssprog. Meget af min tid har gået med at observere og fornemme situationer, hvilket jeg synes jeg har fået meget ud af. Det er klart, at det sagtens kan blive kedeligt, men som regel er der bestemte børn i hver klasse, der fanger min opmærksomhed, og det er sjovt og lærerigt at følge dem i alt hvad de laver. Ligeledes har jeg været optaget af lærer-barn relationerne, som i Kina kommer i mange varianter - også den autoritære slags. Det har været hårdt at overvære børn blive skubbet og ydmyget, og det har udfordret mig i at pakke mine egne normer lidt af vejen, for ellers ville det blive for svært at være her. Omvendt er jeg glad for at have oplevet det, for det sætter også tanker i gang om, hvordan det danske system fungerer, og jeg er helt sikkert blevet langt mere bevidst om den danske mentalitet og pædagogik. Der er masser af dele i den kinesiske børnehave, som jeg med fordel vil kunne bruge i mit studie og arbejde i Danmark, så fagligt synes jeg, at det har det været givtigt at være her, omend på en anden måde end jeg havde regnet med.

Da jeg kom til Kina i ferbruar troede jeg, at jeg skulle ned og lære kineserne en masse dansk pædagogik og at kineserne var meget interesserede i mig og den viden jeg kom med, og det var derfor i starten ret hårdt at opdage, at sådan var det ikke. Kineserne er meget generte og lukkede og kontakten afhænger derfor meget af en selv - også i børnehaven. Jeg var godt klar over inden jeg tog af sted, at jeg ville se anderledes ud og ikke ville kunne sproget, men jeg tror det er umuligt at forberede sig på, hvordan det er at være totalt fremmed. Nogle dage kan det være rigtig hårdt at alle tager billeder af en og henvender sig til en, og at man ikke kan være anonym. Det er bestemt ikke for at tage modet fra nogen, at jeg siger det, for jeg har lært helt ekstremt meget ved det og føler, at jeg er blevet mere selvstændig og bedre i stand til at tackle svære situationer. Men selvom det formentlig er umuligt at forberede sig på, hvordan det er at være fremmed, så er det rart i det mindste at føle, at man har haft forudsætningerne for at forberede sig, så det ikke kommer som et chok for én. Kina er et super spændende land at bo i, og jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg tog af sted. Men det er ikke nogen ferie. Foruden alt det spændende ved at være i en ny kultur og det faglige man får ud af opholdet i børnehaven, så har det for mig mindst ligeså meget en indvendig rejse, hvor jeg har lært mig selv bedre at kende. Det har været svært og hårdt til tider, og i de perioder har det været altafgørende for mig, at jeg har haft andre danskere med mig herned, som jeg kommer rigtig godt ud af det med. Vi har vendt alle vores tanker sammen, og jeg er mere klar over nu end før, hvor afhængig man kan være af andre mennesker. I Kina kommer du ud for mange situationer, hvor du står 100% på egne ben og må foretage valg baseret på din egen dømmekraft alene, og man kan føle sig som Palle alene i Verden. Men heldigvis går der aldrig længe før humøret vender og man igen kan se det absolut fede og positive ved at være på den anden side af jorden og få lov at opleve noget SÅ anderledes. Rent personligt kan jeg sige, at det er noget af det bedste, som jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Gode råd

• Hvis du bruger str. 39 og opefter kan du som pige glemme alt om at finde sko i Kina. Pak derfor rigeligt med sko hjemmefra. Hvis det ikke er tilfældet, så sørg derimod for masser af plads i kufferten, for med alle de billige sko alle vegne får du helt sikkert brug for pladsen! I hvert fald hvis du er pige om ikke andet.

• Hvis du er afhængig af lakrids så medbring et lager.

• Fremkald billeder af venner, familie og andet betydningsfuldt og medbring elefantsnot til at hænge dem op med. Det gør de hvide vægge noget mere dekorative, og det er super rart at kunne kigge på billeder af de personer, som man savner allermest. Lejligheden er dit hjem de næste 5-6 måneder, og det er vigtigt at føle sig godt tilpas, særligt når alting udenfor lejligheden konstant minder én om, at man er ufatteligt langt væk hjemmefra og totalt fremmed i Kina-land.

• Tag herned med andre og vær sikker på, at du fungerer med den eller de personer du skal bo sammen med. Du bliver formentlig mere afhængig af andre end du havde regnet med.