Profile
Blog
Photos
Videos
MANDAG d. 11/4 2011:
Når man kan spise for 60 kr. pr. dag, købe tørklæder for 21 kr. stykket, sko for 100 kr., dvd'er for 7 kr. og en is for 1,50 er der al mulig grund til at være vild med sit liv i Kina. Når man er på ferie og bor på et sweet hotel med rigtige dyner, internet og en bruser med så meget vand, at det føles som at stå under et vandfald, så føles det som at være i himlen.. Specielt når ens forældre betaler for glæderne.
Det lykkedes mig torsdag eftermiddag at få trumfet to fridage igennem mandag og tirsdag, og vi er derfor rejst 2 timer og 15 minutter syd på fra Changzhou, på forlænget weekend i byen Hangzhou, som kineserne kalder paradis på jord. Og det er da sørme også en lækker by, hvis man ser bort fra, at det er umuligt at få en taxa i weekenden. Måske særligt når man udstråler, at man kun kan snakke engelsk. Vores hotel ligger forholdsvis centralt i byen nær Qinghefang, der er Hangzhous historiske gade. Selvom det meste af gaden er bygget efter år 2000, er det bygget i gammel stil, og der er da også få huse tilbage fra starten af 1900tallet. Overalt er der små boder med alt fra plastikragelse til flotte spisepinde, vifter og smykker. I siderne af gaden er der små butikker og spisesteder med røde lanterner hængende over dørene og enkelte få bænke ved gadens vandløb, hvor man kan få sig et lille hvil eller spise en bette is. I parkerne er der folk med drager, hundehvalpe, politi på elscootere og små børn med røven bar. Jeg kigger mig godt for hvor jeg går, for hvis der er noget, som kineserne gør gladeligt, er det at lave grønhakkere, og de gør det gerne højlydt, så man vender sig om for at se, hvem der kan være så klam samtidig med, at man gerne sætter tempoet lidt op i forsøg på at ikke at blive ramt.Men bortset fra dét, som jeg nok aldrig vænner mig til, så er der ikke meget der undrer mig længere.
Til gengæld undrer det nok de fleste hjemme, at det lykkedes min gamle mor og far at bestige et mindre bjerg med stentrapper, og endda uden så meget som en sur mine. Lidt prusten og stønnen var der dog. På toppen stod endnu en af Kinas utallige pagoder og rakte mod himlen blandt gigantiske sten og grønne trætoppe. Det var næsten som at gå i en dansk skov, da vi fulgte de små stier rundt omkring på bjerget, hvor vi overraskende nok kun mødte få kinesere, der alle havde passeret de 60. Ungdommen var tilsyneladende slået ud af stentrapperne, for de blev tilbage ved pagoden med deres digitalkameraer, som de brugte flittigt på at fotografere familien Danmark på tur, idet vi tog et hvil på en af de mange klippesten. De fleste af mine egne billeder repræsenterer dog mest det idylliske Kina, og man kunne måske få den tanke, at der ingen andre mennesker var end os. Men det er kun fordi lyden af hakkende og spyttende kinøjsere ikke følger med på billeder, for man kan være sikker på, at der altid står en af slagsen et par meter bagved én.
Noget andet ret fantastisk ved Hangzhou er Vestsøen, der morsomt nok ligger vest for centrum. Det er en kæmpe sø på ca. 3 km i diameter, hvor man kan gå fra fastlandet over på en af de tre øer, via broer og dæmninger prydet med lyserøde japanske kirsebærtræer. Da vi havde gået lidt af vejen på dæmningen, besluttede vi os for at hoppe i en lille overdækket båd og blive sejlet tættere på øen, hvor der var en kæmpemæssig park fuld af liv. Stort set alle bænke var optagede med forelskede kærestepar eller tavse ældre ægtepar, og ellers stod der en enkelt mand og spillede på mundharpe, mens flere brudepar havde fundet vej til de smukke omgivelser for at få taget bryllupsbilleder. På et tidspunkt fandt vi en lille restaurant, der spillede afslappende musik ved en klippeskråning. Vi flottede os og fik en dyr laksesandwich hver til hele 50 RMB stykket, og en æble/jordbær juice til noget nær det samme. Og således gik det til at vores frokost blev dyrere end vores aftensmad. En af sidegevinsterne ved, at alting er så billigt er i øvrigt, at man bliver temmelig nærig og bliver god til at prutte om prisen. Det er pludselig dyrt, når man skal give 10 kr. for en dvd, og så må man jo overveje sit køb endnu engang, hvis det er umuligt at få sælgeren til at gå ned i pris. Vi forsøgte dog ikke at prutte om sandwichene.
Jeg har nu pakket min kuffert og er mere eller mindre klar til at sige farvel til fantastisk hotel med fantastisk dyne og bruser samt forældre, inden jeg i morgen formiddag vender snuden tilbage mod min hverdag i Changzhou. Det tager sikkert lige noget tid at vænne sig til at være tilbage igen, og at der går 3 måneder før jeg får et dansk input igen. Men det er nu ikke, fordi jeg er ked af at skulle tilbage. Jeg føler mig ikke parat til at sige farvel til det hele endnu, og jeg har masser af mod på flere oplevelser. Jeg glæder mig også til at se Sisse og Haydee i morgen aften når vi skal til yoga, for dem har jeg ikke set siden de tog på ferie i Beijing sidste mandag. Det er en underlig fornemmelse, når vi er vant til at ses meget oftere.
Ugen i børnehaven bliver kort, for jeg skal først møde onsdag morgen og har weekend igen efter min sædvanlige kinesisk-undervisning fredag eftermiddag. I fredags prøvede Kiki en ny variant og fik en 5 årig dreng til at øve med mig, mens han ventede på at blive hentet af sin bedstemor. Det var smadderhyggeligt, og han greb opgaven meget pædagogisk an. Flere gange kiggede han på mig og gentog, hvis han ikke var helt tilfreds, og jeg synes faktisk, at jeg fik meget ud af det. For sådan en lille knægt udtaler ordene som de faktisk udtales uden det helt store hensyn til, hvordan en pige fra Danmark måske synes det er lettest.
Nu vil jeg tage mig et langt varmt bad under vandfaldet på badeværelset, inden jeg for sidste gang får mig en god nats søvn under hotellets dobbeltdyne med knasende nyvasket betræk. Det er slet ikke så tosset at være på ferie :)
- comments