Profile
Blog
Photos
Videos
LØRDAG d. 26/2 2011-02-26
Da jeg vågnede i morges troede jeg, at klokken var 7-8 stykker og var klar til at sove et par timer længere, indtil jeg kiggede på mobilen og klokken var ti minutter over elleve. Nogle ville nok sige, at det ikke er et tidspunkt for mig at stå op på - jeg plejer jo at putte til langt over middag, men jeg tog mig sammen og tvang mig selv op. Mest fordi jeg regnede med at Dennis var vågen, og at vi skulle have en masse ud af dagen. Det viste sig, at det plaskregnede udenfor, og at Dennis sov til kl. kvart over tolv. Til gengæld fik jeg svaret på mails og filosoferet lidt, mens jeg sad i min gigantiske vindueskarm og kiggede ned på den plaskvåde gademed travle biler og pakkede cykler. Jeg elsker regn. Mens Dennis blev i dårligt humør over det, blev jeg helt glad indeni. Der er ikke noget bedre end at være indenfor, mens regnen pisker på ruden. Det eneste vi manglede i den sammenhæng var en ovn til at bage kage i, og stearinlys til vindueskarmene. Vi besluttede derfor at tage i Metro, der er et internationalt supermarked, som vi havde hørt meget godt om fra Sisse og Haydee. Dog ikke for at købe ovn, men vi havde længe snakket om at købe stearinlys og hyggeting til stuen, som er meget hvid og steril - særligt på grund af spots i loftet. Metro skulle eftersigende være himmerige på Jorden med ting, vi kender hjemmefra. Ikke fordi vi er sarte med at prøve kinesiske ting, men men... Der er nu ikke noget, der kan måle sig med hverken rugbrød eller havregryn.
Jeg havde fået Kiki til at skrive "Metro Supermarked" på kinesisk på en seddel, som vi kunne vise taxamanden. Det er den eneste måde, man kan forklare, hvor man gerne vil hen, da ingen kan engelsk eller læse almindelige bogstaver. På vejen var vi lidt nervøse for, at han var på vej til at køre os til en Metro station i stedet, men vores bange anelser blev pludselig afløst af et mindre bump da vi, i forsøget på at krydse to vejbaner på tværs, påkørte en bilist bagfra. At krydse to vejbaner i høj fart er helt almindeligt hernede - kræver åbenbart kun, at man holder hornet i bund eller dytter tilbage, når nogen dytter af en. Vi holdte i 5 minutter og spærrede 1½ vejbane, mens taxamanden og den påkørte råbte af hinanden - at køre ind til siden er ikke noget man bruger hernede. Det kan nogle gange være lidt af et adrenalin-kick at køre rundt, for der findes for det meste ingen seler i bilen. Kiki viste mig da også lige den anden dag, at hun havde købt nogle små dimser at komme i, der hvor selen skal sidde, så bilen ikke hyler og fortæller, at man skal tage sele på. Da taxamanden modvilligt havde givet sit telefonnummer til den påkørte, kørte vi videre, og vi kunne se, at kofangeren på den anden bil var flækket på flere leder. Upsi.
Da vi kom til Metro... Haleluja! Der var alt, hvad vi i flere dage havde savnet. Som nævnt både rugbrød og havregryn, men også meterlange hylder med dansk smør, pålæg, salt (!!), popcorn og en masse til at pifte stuen lidt op med. Der var også Carlsberg øl og kakao med skumfiduser, men tænkte, at jeg hellere måtte slå koldt vand i blodet, inden jeg provianterede til den helt store overlevelsestur. Det er jo for 12 RMB (= 10 DKR) heldigvis muligt at besøge det fantastiske sted igen. Desværre havde de også, som i de fleste andre kinesiske supermarkeder, et akvarie fyldt med kæmpe fisk. Der findes ikke meget, som jeg er lige så bange for som levende fisk. Hver gang Dennis siger "de har også et akvarie hér" kigger jeg pr. automatik derhen, hvilket er underligt, for hver gang vender og drejer alting sig i mig, og jeg bliver så dårligt tilpas, at jeg er lige ved at hyle. Det er ikke for at være pivet, men jeg synes virkelig, det er det mest afskyelige og gruopvækkende, at der svømmer kæmpe fisk på en halv meter rundt, hvoraf flere er enten helt eller halvdøde, mens andre fisk ivrigt æder af dem. Det er simpelthen for klammo. De havde også levende frøer, hvis man lige fik lyst til en lille snack. Øv, hvor er det bare ikke fedt. På trods af den meget ulækre fiskeafdeling, var vores indkøbstur uden tvivl den mest hyggelige, vi har haft indtil videre. De fleste andre gange vi har været ude at handle, har stemningen været trykkende eller direkte ubehagelig imellem os. Nok i virkeligheden fordi ingen af os rigtig kan overskue at vælge ét produkt ud af 400 mulige, hvorpå alt står på kinesisk. Eneste forskel kan være, om det er en mand eller dame, der smilende står i "thumps up"-position. Det gør det heller ikke lettere at arbejde med, når der bliver spillet kinesiske ballader med alt for høje decibel. Metro er meget mere Europa-venligt, endda også med enkelte engelsktalende medarbejdere. Jeg er stor fan af Metro, hvis ikke det skinner igennem, i det jeg har skrevet
Da vi kom hjem med to absolut tunge indkøbsnet på størrelse med Ikeas blå poser, begyndte vi at pynte stuen op med stearinlys, puder og billeder og det er virkelig blevet hyggeligt herude. Nu mangler vi bare nogle ordentlige højttalere, så vi kan høre højere musik, mens vi skriver eller snakker. Vi har nu siddet her i knap 4 timer og endda fået os en rugbrødsmad, mens vi har snakket om alt muligt mellem himmel og jord. Selvom vi til at starte på, var lidt trætte af, at vi ikke kunne komme ud og opleve noget i dag pga. vejret, så har det faktisk været befriende at have en dag, hvor vi har kunnet lade alle tankerne flyde og falde til ro. Vi snakkede om, at når vi ser på billederne hernede fra, fx billederne fra Tianning Temple, så føles det lidt som om, at det er noget, der er sket for lang tid siden, at det var en engangsoplevelse. Men rent faktisk kan vi jo se det hver dag de næste 5 måneder, hvis vi har lyst - med andre ord er vi nok ikke så vant til at have et tempel i baghaven. Hernede er tingene på en måde mere intense. Der er også masser af ting hjemme, som man kan se hver dag, men det får man tit ikke gjort. Jeg elsker fx Den Gamle By, men har ikke været der siden jeg for 4 år siden blev tvunget derhen i en historietime. Hernede oplever vi så mange ting, så vi når nok ikke at vænne os til det, før vi oplever noget nyt igen. Vi har også set mine mange billeder fra New York, fordi jeg kom i tanker om, at jeg også så levende frøer i China Town i New York. Det er underligt at tænke på, at vi måske om et år sidder og ser billeder af vores Kina-tur, og underligt at forestille sig, hvordan vi føler omkring det til den tid, og hvordan vi vil se tilbage på det. Det er virkelig en oplevelse for livet, og jeg er så glad for, at jeg tog af sted. Selvom jeg kun har været her lidt over en uge, så sker der allerede meget personligt med en. Bare de ting vi får vendt og drejet hernede om livet tilbage i Danmark er en øjenåbner, der sætter tingene i perspektiv på en eller anden måde. I virkeligheden er det svært at forklare helt, hvad det er, der præcis sker med en hernede, men noget sker der, det er helt sikkert. Vi har også snakket om, at vi begge synes, at det går super godt med at bo sammen. Vi er gode til at sige fra og lige så vigtigt at sige, når noget er rigtig fedt. Det betyder om ikke alt, så rigtig meget, at vi er gode til at snakke sammen, for der er nok at snakke om. Derudover har jeg vist mødt min overmand, hvad rengøring angår, selvom jeg ikke troede det var muligt. Det gør det så nemt, at vi er enige på langt de fleste punkter.
Ellers er jeg begyndt at se frem imod når mine forældre kommer til april. Det bliver fedt at vise dem min hverdag her, og dele det med nogen, der ikke på samme måde er en lige så intens del af det. Og ikke mindst have mulighed for at vise dem noget af Kina, der ikke er et turistområde. Changzhou er ikke umiddelbart en by man tager til, hvis man, forstå mig ret, ikke har noget at lave her. Men der er meget at se her, og jeg glæder mig til at udforske området og nabobyerne endnu mere. Dennis har sat sig meget ind i, hvad der er at se her, og der skulle være rigtig meget. Både byerne Hangzhou, Nanjing og Suzhou, der skulle være østens Venedig. Nanjing skulle efter sigende også være rigtig flot, og har i gamle dage været Kinas hovedstad.
Meget mere at se, meget mere at opleve og meget mere at skrive om. På trods af dét falder mine tanker ofte tilbage på Danmark og på, hvad I laver. Jeg savner særligt mine veninder og har ikke nødvendigvis svært ved, men underligt og mærkeligt med, at jeg ikke lige kan ringe og høre om verdenssituationen. Skriv endelig lange romaner til mig, det ville jeg kun juble over.
Nu er der ikke meget mere at berette, og jeg vil lave mig noget godt og nice aftensmad
- comments
sim Er så glad for at kunne følge din hverdag herinde, Sille. Det er virkelig rart at kunne følge med i hvad du laver :)
Cecilie