Profile
Blog
Photos
Videos
ONSDAG d. 6/4 2011
Sikke da bare dagene flyver af sted! Efter min lille miniferie med mine forældre er det tilbage på arbejde i 3 dage, før jeg igen tager på et mindre ophold et sted i Kina med de gamle. Jeg er nu rykket ind i KI (2), hvor der går ca. 20 4-5 årige danse-piger, svarende til KII (4), som jeg har været i før.
Der er ikke meget nyt at berette endnu egentlig, i forhold til undervisningsstilen, der er meget stille og rolig som i de andre klasser. Det er faktisk kun 2 klasser ud af nu 6, som jeg synes har været hårde at overvære pga. ydmygelser og strenge metoder. Men jeg synes alligevel, at jeg vil skrive lidt om, hvordan dagen i dag har været, for det er ikke fordi der ikke er sket noget. I morges blev jeg taget imod med et kæmpe knus fra en lille pige, som jeg aldrig har set før. Efterfølgende har jeg nok fået omkring 15 knus af samme pige og nogle få andre. Dejligt! Jeg fik lov at lege med børnene i ca. 3 kvarter, hvilket er det længste tid jeg har fået i børnehaven. Det plejer at foregå sådan lidt upti-vupti, hvor en lærer kommer hen til mig med store forventningsfulde øjne og siger "You wanna play a game withthe kids??" og så er jeg ellers på indtil lærerne siger stop. Det er derfor en fordel at have mange ideer i hovedet til både godt og dårligt vejr. Deruover plejer jeg også at tage lidt hensyn til, hvad børnene lige har lavet, så de ikke kommer til at sidde og fx tegne hele formiddagen. I dag viste jeg dem mit Danmarks-show med billeder på storskærm og regnede egentlig ligesom med, at det var dét, da det var færdigt. Men så stod hele flokken af børn og lærere og kiggede afventende på mig, og så måtte jeg jo finde på noget mere. Vejret var dårligt, så jeg besluttede hurtigt at blive inde og lege stopdans, hvilket viste sig at være en succes for børn såvel som voksne. Lærerne dansede rundt med børnene og levede sig fuldt ud ind i det, hvilket var rigtig fedt at se. Pigerne grinede højt, og da legen var slut løb de alle ind på midten igen og ventede på, at musikken startede forfra.Da vi skulle spise frokost var børnene helt oppe at køre og sammen med lærerne takkede de mig mange gange.
I eftermiddags oplevede jeg noget, som på mig virkede meget mærkeligt, men som vist er meget normalt for kinesere. Børnene sad i en halvcirkel midt i klassen og sang, mens den ene lærer spillede på klaver og jeg sad på en lille stol bagved børnene. Pludselig kom skoleinspektøren og 3 andre kvinder ind med papir og kuglepen, og så meget alvorlige ud, mens de talte med normal stemmeføring, fuldstændig ligeglade med undervisningen. Børnene så heller ikke ud til at lade sig forstyrre af den mindre flok, der ellers de næste 20 minutter begyndte at flytte rundt på alle møblerne. Da jeg sad i vejen var jeg nødt til at rejse mig, og jeg gik forvirret rundt som en lille fugleunge i forsøg på at finde et sted at slå mig ned, men hver gang jeg satte mig var jeg i vejen. Det hele virkede så surrealistisk og næsten som skjult kamera, for der sad børnene stille, rolige og artige i 90 graders stilling, mens 4 voksne højlydt forstyrrede undervisningen og rumsterede rundt på alt, hvad der kunne flyttes. Og da der var gået 20 minutter kiggede skoleinspektøren på sit armbåndsur, og så forsvandt de ellers videre til en anden klasse, og efterlod klasseværelset i totalt kaos. Fedt. Jeg spurgte klassens anden lærer, hvad der foregik og hun forsøgte med sit fattige engelske ordforråd at forklare, at det var fordi børnene skulle have plads til at lege. Og det er jo for så vidt godt nok. Men det ville aldrig ske i Danmark, at der kom 4 mennesker og inspicerede et klasseværelse, flyttede om på tingene, hvorefter det blev efterladt i et kæmpemæssigt rod, som lærerne så måtte få styr på. Det var simpelthen en underlig oplevelse, og jeg kunne ikke lade være med at smile af det hele, da jeg gik hjem. Sikke noget fis, at man kan brase ind i en klasse og forstyrre max uden egentlig at foretage sig noget fornuftigt, og så gå igen, bare fordi man er vigtig.
Godt jeg bor i Danmark! :D
- comments