Profile
Blog
Photos
Videos
FREDAG d. 4. marts 2011
Uden at det skal lyde helt dramatisk, må det her være en af de sværeste blogs, jeg skal til at skrive. At rejse om på den anden side af Jorden er i sig selv en begivenhed, som jeg synes det har været svært at beskrive med ord, der præcis rammer den følelse eller de tanker, der passerer forbi i ens hovede, mens man oplever på livet løs. Specielt fordi jeg aldrig har prøvet det før. At have fødselsdag er noget, jeg har prøvet 24 gange nu, men at have fødselsdag i Kina havde jeg aldrig troet, at jeg skulle opleve. Klokken er nu 3.15, og jeg vil forsøge at skrive noget om, hvor speciel en fødselsdag jeg har haft i dag, og ikke mindst hvorfor den har været det :)
Jeg var stadig syg i morges, da jeg vågnede, og jeg skrev derfor endnu en besked (som jeg efterhånden burde have gemt på min telefon som skabelon) til Kiki om, at jeg heller ikke kom i dag. Denne gang tilføjede jeg, at jeg virkelig var ked af det, men at jeg heller ikke ville gøre dem syge. Tilbage fik jeg en besked om, at det var helt i orden, og at hun ikke bebrejdede mig, efterfulgt af sætningen: "And today is your birthday, so I will give you a birthday present when you come to kindergarten on monday". Jeg blev helt chokeret, for jeg har kun nævnt min fødselsdag for hende én gang, helt i starten, fordi vi tilfældigvis gennemgik min undervisningsplan, hvor datoen stod. Hun så ikke ud til at have taget notits af, hvad jeg sagde, og jeg tænkte ikke mere over det. Jeg kunne pludselig mærke, at dét at hun havde husket det, betød rigtig meget for mig, når jeg er så langt væk fra alting, der ellers betyder alt for mig; mine venner, veninder og familie. Det tog mig lidt tid at falde i søvn igen - men det lykkedes selvfølgelig, for jeg har jo et godt sovehjerte. Da jeg stod op og åbnede døren ud til stuen, var jeg lige ved at falde over en stol, som Dennis havde stilt med en seddel på. Sedlen lå ved siden af to SvampeBob Firkant nøgleringe (kongen af (næsten) alle tegnefilm) og en æske chokolade, og på sedlen stod: "Tillykke med fødselsdagen (din bette sukkergris)... vi ses senere!". Selvom jeg var helt alene, sad jeg og smilede lalleglad for mig selv, mens jeg tjekkede mails.
Jeg havde ikke haft de store forventninger til dagen, andet end at jeg måske ville få hjemve, og at vi måske kunne tage ud at spise om aftenen Haydee, Sisse, Dennis og jeg. Da jeg fremlagde mine længe overvejede planer for Dennis i går aftes, kunne jeg godt høre på ham, at han ikke var helt med på ideen. Da jeg fortvivlet fremlagde andre planer for ham, stoppede han mig, og jeg blev klar over, at der allerede var taget hånd om planlægningen for mig. Hihi. Det har jeg aldrig prøvet før, så jeg forsøgte at presse ham for oplysninger, men selvfølgelig uden held. Det var derfor med spænding i maven, at vi ved halv femtiden kørte ind mod byen. Inden vi nåede ud og fangede en taxa, kiggede jeg i vores rimelige smadrede postkasse og forventede ikke at finde noget, da jeg er kommet til at give mine forældre den forkerte adresse. Men imod alle odds lå der et kort fra mine søskende og mor og far. Selvom jeg har fået mails og hilsner fra dem, var det alligevel lidt specielt at stå med et kort i hånden fra dem, helt fra Danmark. Jeg ved at min moster, onkel, fætre og mormor også har sendt kort til mig, og jeg vil kigge efter dem de næste par dage. Om ikke andet er det tanken der tæller, hvis ikke de når frem, og I får lige en lille tak her, selvom jeg også vil sende en hilsen personligt til jer.
Taxaturen mod byen var fantastisk, for den kvindelige chauffør havde det sjoveste grin, så vi flækkede af grin, hver gang hun gik i gang. Vi blev dog hurtigt enige om, at jeg (med mit eget grin) nok ikke var i en position, hvor jeg kunne tillade mig at gøre grin med andres grin. Heh. Særligt fordi jeg i går aftes fik Dennis til at grine uafbrudt i tre minutter, fordi jeg selv grinede. Da vi blev sat af, gik vi rundt og kiggede lidt, og hvor var det da rart at komme lidt ud at se noget efter 3 dage i lejligheden. Klokken 18 begyndte vi at nærme os min, ellers vores alles (kan man vist roligt sige), yndlings-restaurant, hvor Sisse og Haydee ventede. Efter vi havde bestilt 3 gange spaghetti bolognaise og 1 gang pasta med pesto til Dennis, blev der hevet en kæmpe, meget alternativt indpakket, gave op. Jeg fik et lyserødt penalhus, som selvfølgelig er LIGE mig. Derudover lå der et hjemmelavet gavekort til en oplevelse med de 3 hernede... En dag, hvor vi først skal et sted hen, hvor vi skal have bentøjet i orden og give den gas, og derefter et sted, hvor sanserne kan blive sat på prøve, og hvor vi kan slappe af. Jeg er stadig ikke sikker på, hvor det er henne, men jeg tror jeg har et godt bud, hihi. Det var en virkelig opfindsom gave synes jeg, og bedre end noget andet, de kunne have fundet på. Det bliver en super dag, og en som jeg, ligesom min fødselsdag, vil kunne huske for livet, så det glæder jeg mig til. Som om det ikke var nok hev Sisse også en gave frem fra hende, med en neglelak og nogle lilla hyggestrømper :D Jeg blev dog mindst ligeså glad for kortet, hun havde skrevet, som jeg har tænkt mig at gemme... Og holde for mig selv. Jeg bliver altid lidt genert, når jeg får gaver, men det er kun fordi jeg bliver lidt rørt over, at jeg altid kan bruge det jeg får. Det betyder, at der er nogen, der kender én og har brugt tid på at finde noget, der passer lige til en. Det lyste igennem, at pigerne og Dennis havde brugt tid og energi på det, og det gjorde mig rigtig glad.
Efterfølgende havde vi endnu en fantastisk taxatur. Vi har fået så meget intern humor hernede, at der er meget vi kommer til at skulle forklare, når vi kommer hjem. Haydee har den mest herlige humor, jeg har mødt, også selvom den, hånden på hjertet, er så plat som den kan blive. Vi blev sat af hjemme ved Sisse og Haydee, hvor der i en times tid blev slappet af og slået mave. Jeg fik et chok da det ringede på døren, for jeg kunne ikke rigtig gennemskue, hvem det skulle være. Jeg tænkte først om de havde inviteret deres kinesiske naboer, eller hvad der foregik, indtil de tre andre studerende piger fra Viborg kom ind gennem døren og ønskede tillykke med fødselsdagen. Pludselig blev lyset slukket og ind kom den største og mest bombastiske lagkage, jeg længe har set. Endda med lys og navn skrevet med lyserød! Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så da de var færdige med fødselsdagssangen, kom jeg til at udbryde "tillykke". Jeg kunne forstå på Haydee, at hun havde haft et vældigt postyr med at få bestilt kagen i sin pause dagen forinden, da ingen i bagerforretningen kunne engelsk, og derfor kunne forstå vigtigheden af lyserød glasur og chokoladesmag. Hun havde været nødt til at ringe til sin kinesiske vejleder i børnehaven og give telefonen til bageren, der til sidst havde forstået, hvad det hele gik ud på. Og sikke en fantastisk og mættende kage, der kom ud af det :D Den var pyntet rigtig fint med kiwi, appelsin, persille og tomat (?!), og den smagte så godt, at jeg var nødt til at få et stykke mere inden vi tog hjem ved halv tre tiden.
Jeg er helt fyldt op af fødselsdag nu, og hvis min blog lyder over-taknemmelig, så er det fordi, at det er jeg. Jeg har haft en af de dage, som jeg for altid vil huske, hele mit liv. Det er ikke tit, at jeg når at tænke den tanke på dagen, mens jeg er midt i strabadserne, men det gjorde jeg flere gange i dag. Det faldt mig ind i taxaen på vej hjem, at det ikke kun er derhjemme, at jeg har gode venner og veninder. Jeg har også 3 af slagsen lige her, som jeg ganske vist ikke kender lige godt endnu, men jeg er godt på vej, og de betyder allerede rigtig meget for mig. Vi har kun hinanden hernede og de oplevelser vi har fået, og vil få her, er nogle som kun vi vil have sammen.Tænk at nogen vil gøre så meget for, at jeg fik en så speciel dag at tænke tilbage på, og ikke kom til at græde snot over, at mine kære og nærmeste er 9000 km væk. Det er for vildt.
Nu er jeg meget træt, og vil snart falde i søvn. I morgen skal vi mødes 11.30 og se en ruinby, hvor der har været mange arkæologiske udgravninger. Det er Dennis, der har mest styr på, hvad der er at se, så jeg vil glæde mig til endnu en guidet tur rundt i historiske omgivelser. Sov rigtig godt derhjemme, når I når dertil. Håber at solen også nåede et smut op til jer - I dagens anledning ;) Og tusind tak for alle jeres søde beskeder her på bloggen, på facebook og på mail - dem blev jeg meget glad for at læse nu her i nat, hvor jeg lige er kommet hjem. Så mange tak for dem. Kina har for øvrigt en anden kalender end os, så i Kina-år er jeg nu 25.. Men så er det jo godt, at jeg er født i Danmark :)
- comments
Mor Hej Musen. Lavede fejl igen - ville give dig 5 stjerner - men det blev kun til 4 - øv bøv...Men du ved - mig og teknik:( Synes det lyder som en fantastisk dag, med nogle fantastiske venner - hvor er du heldig! Og det er bare så rart for os at vide, at du følges med nogle dejlige mennesker! Så tak fra mig til dem - fordi de gav dig en god dag!! Knus mor