Profile
Blog
Photos
Videos
MANDAG d. 13/6 2011
I dag er der sørme præcis en måned til jeg lander i Danmark. Underligt. Det er på den ene side ikke til at forstå, hvor tiden er blevet af, men på den anden side virker det som meget længe siden, vi ankom trætte og udmattede til lejligheden og gik i gang med at skrubbe og skure det beskidte køkken.
Jeg har i perioder følt, at opholdet her har været meget intenst, og jeg har hele tiden kunnet mærke, hvor meget jeg udviklede mig hele tiden og hvor meget, der skete med mig. Jeg har gennemgået så meget mentalt de sidste 4 måneder, der har været så meget at opleve og tage stilling til, og nu virker det hele nærmere stille. Det er faktisk den underligste følelse, som jeg har haft her. Jeg er stadig glad og nyder hver dag, men samtidig føler jeg, at jeg har fået alt det ud af Kina, som jeg har kunnet i forhold til at udvikle mig personligt og skabe en hverdag her. Jeg mangler dog at lege turist for alvor, og jeg ser meget frem til at udforske Beijing og Chengdu om ikke særlig længe. Men Changzhou har givet mig alt, hvad der var at komme efter, og de næste par uger handler om at få sagt farvel mere end at udvikle mig. Og dét er en uvant og mærkelig følelse efter at have tilbragt et mindre liv her. Jeg er dog som sagt glad og har en god følelse i maven mht at komme hjem - jeg glæder mig rigtig meget - men kan samtidig mærke, at jeg skal arbejde lidt på at smile over, at alt det her er sket, i stedet for at "græde" over, at det er slut. Det er sikkert, som med alt andet, en mindre proces. Når alt kommer til alt har jeg alligevel droppet at forsøge at gennemskue, hvordan jeg kommer til at føle, når der skal siges farvel, såvel som når jeg sidder i flyveren, og ikke mindst når jeg er kommet hjem igen. Jeg var trods alt overbevist om, inden jeg tog af sted, at jeg ville have non-stop hjemve i 5 måneder. Slem hjemve har jeg haft en eneste gang, som varede en uges tid, så jeg tror jeg er færdig med at tro, at jeg kender mig selv så godt. Jeg må bare se tiden an, og se hvad der sker.
Weekenden i Shanghai var absolut fantastisk, og lige hvad jeg havde brug for. Lørdag omkring middagstid tog Sisse og jeg toget fra Changzhou, så det passede med, at vi var i Shanghai ved halv et tiden. Vi fandt via taxa vej til vores hostel, hvor Ayse havde booket et værelse, hvor vi kunne sove 6 personer. Ayse, Sonya, Tafi og Hannah ville først komme senere, så Sisse og jeg fik os en omgang frokost, hvorefter vi styrede mod "Det franske kvarter". Kvarteret er gigantisk, så vi besøgte en mindre del, der mest af alt minder om et tilbagetrukket boheme-agtigt butikskvarter. Sara og jeg var der forrige weekend, hvor jeg fik øje på det store billede, som jeg forelskede mig i. Det lykkedes mig at finde det igen sammen med Sisse lørdag, men fandt ud af, at de ville have 2000 RMB for det (1700 DKK), og jeg besluttede, at så forelsket var jeg ikke. Vi gik videre rundt i de små gader, hvor vi så nuttede hunde og vinduer med lys- og vandinstallationer med levende små vandmænd i. Vi fandt utallige små foto-forretninger, og jeg var sikker på, at jeg skulle have et stort fotografi med hjem, men hvilket var svært at tage stilling til. Sisse og jeg brugte, uden at overdrive, formentlig 30-40 minutter i en af butikkerne på at vælge. Jeg kom til sidst frem til et halvstort fotografi (omkring 50x80 cm) af en lille pige, med de største mørke øjne. Jeg elsker hendes ansigtsudtryk og har indtil videre brugt timer på at spekulere på, hvad hun mon tænker på. Det kan heldigvis være i min kuffert, så jeg kan beundre det, lige indtil jeg skal pakke alt mit habengut sammen. Jeg gav 780 RMB (660 DKK) for det, og har ikke et sekund fortrudt. Jeg holder allerede rigtig meget af billedet og ved lige, hvor det skal hænge derhjemme i Montanagade. Derudover købte jeg et mindre fotografi på en træplade (ca. 20x30 cm), som i stilen passer godt sammen med det andet. Det forestiller to små siddende børn, der har fået øje på noget i luften. Sisse endte efter mange overvejelser med at købe nogle mindre billeder - et af dem magen til det mindste af mine. Vi får nogle flotte vægge, når vi kommer hjem, det er helt sikkert :)
Sisse og jeg fik en kage, en kop kaffe og et glas appelsinjuice på den hyggeligste café, som jeg nogensinde har været på. Den var indrettet i gammel, fransk bondestil med hvide møbler og røde puder. Menukortet var indbundet i sødt, hvidt stof med blomster og Sisses kaffe kom i en stor Hello Kitty kop. Lige et sted for mig! Da klokken blev halv fem tog vi tilbage mod vores hostel for at trække i festtøjet, inden vi skulle spise med de andre piger. Ayse, Sonya og Tafi gjorde sig også klar sammen med os på hostellet (Hannah kunne ikke komme alligevel), og ved syvtiden tog vi ud at spise på en tyrkisk restaurant, der var super god. Stemningenvar i top da vi efter lang tids gåtur kom til Zapata's, som er en kombineret mexicansk restaurant og bar med masser af folk fra vesten. Vi mødte primært tyskere, englændere og amerikanere, og selvom det har været rigtig hyggeligt, når vi har været mange danskere af sted, så var det alligevel rart kun at være mig og Sisse. Jeg fik snakket med mange folk i lang tid uden at blive afbrudt eller distraheret af en masse andet, og det har klart været en af de allerhyggeligste aftener, som jeg har haft hernede. En af de ting, som jeg afgjort kommer til at savne i Danmark, er at møde mennesker fra andre lande på denne her måde. Tafi tog hjem ved 4 tiden, Sisse og jeg ved 5 tiden og klokken 7 væltede Sonya og Ayse ind på værelset på vores hostel. Jeg hørte dog ikke meget til dem, selvom de åbenbart begge snakkede i telefon, for jeg var totalt smadret efter at have snakket og danset hele natten. Søndag vækkede Sisse mig 10.30, og vi tog et bad, pakkede vores ting og sagde farvel til pigerne, der stadig halvsov. Vi var stadig vildt smadrede da vi bestilte morgenmad på hostellet, men lidt mad, isvand og panodiler hjalp på situationen. Vi lod billederne og de fleste af vores ting stå på hostellet, hvor vi fik dem låst inde, og bagefter tog vi et smut til The Bund (Waitan), som er stedet ved havnekanalen, hvorfra man kan kigge på vandet såvel som på de overvældende høje skyskrabere, der pryder Pu Dong på modatte side af breden. Det er vildt flot, men desværre var der tåget, så vi kunne ikke se så meget som sidst. Næste store stop var Nanjing Donglu (strøget i Shanghai), hvor vi fik shoppet en hel del. Jeg fik bl.a. købt et par bukser (hvilket jeg pga. mine kjoler ikke har ejet i flere år), 2 cardigans og 1 sweatshirt. På vejen hen til strøget stødte vi på nogle små butikker, hvor jeg fik købt 7 par strømper (35 RMB), 2 punge (8,5 DKK stykket) og et par solbriller (8,5 DKK) - elsker Kinas priser!! Trætte og udmattede, og med favnen fuld af shoppingposer, tog vi tilbage til vores hostel for at hente vores ting, og videre derfra tog vi til togstationen, hvor toget kørte mod Changzhou ved 17-tiden. En virkelig absolut herlig weekend lige efter mit hovede!!
Selvom billederne kan være i min kuffert, er jeg dog alligevel kommet frem til, at jeg er nødt til at få sendt nogle ting hjem. Jeg har pakket en hel del sammen (alt fra trøjer og jakker til gummistøvler og dvd'er) og er spændt på at se, hvad det vejer i morgen, når jeg skal på posthuset med det. Det var en speciel følelse at lægge det hele frem på sengen i går og tage stilling til, hvilke ting der skulle af sted, hvilke der skulle blive, og hvilke der ligeså godt kunne blive smidt ud. Jeg gætter på at der minimum er 7 kg og tror måske nok, at det er en underdrivelse. Det er mest med tanke på Beijing, at jeg har besluttet at sende noget hjem, og derudover fandt jeg ud af, at det ikke er vildt dyrt at sende. Så jeg vil hellere være på den sikre side, end at betale det hvide ud af øjnene for overvægt i lufthavnen.
Her til aften fik jeg snakket i telefon med min veninde Kathrine i 3 kvarters tid, mens jeg gik rundt i boligområdet ved søen. Puha, hvor jeg savner hende, min familie og mine andre veninder. Det er tydeligt for mig hernede, hvad jeg bruger de forskellige personer i mit liv til derhjemme, og jeg kan ikke undvære en eneste af jer overhovedet. At have nogle personer i mit liv, der kender mig så godt og støtter mig i alt hvad jeg bryder mit hovede med og foretager mig af stort og småt betyder alt for mig. Det rører mig meget mere end jeg kan sætte ord på. Jeg føler mig heldig, priviligeret, taknemmelig og stolt, og jeg ser med længsel frem til at se jer igen.
Den 30. juni er sidste dag i Changzhou, før jeg tager til Beijing og derfra videre til Chengdu. Jeg regner bestemt med at komme på nettet engang mens jeg er der, men jeg sørger alligevel for at hive fat i hver og en af jer, inden jeg bouncer nord på. Det er ikke til at vide, hvor tit og ofte jeg har mulighed (og lyst) til at sidde foran computeren. Jeg skal trods alt lige have det allersidste ud af Kina, inden jeg forlader det igen :)
- comments