Profile
Blog
Photos
Videos
LØRDAG D. 12/3 2011
Endelig blev det weekend! Det har jeg virkelig set frem til efter de mange observerende timer på skolen. Fredag morgen kom Kiki meget enthusiastisk og imødekommende over til mig og sagde, at hun syntes vi skulle have en time, hvor jeg kunne lære kinesisk. Jeg bad en stille bøn om, at den for alt i verden ikke kom til at ligge i min pause, for efter en mindre skype-snak med min lillebror aftenen inden var jeg kommet ret sent i seng. Jeg så derfor med længsel frem mod min pause, som efterhånden er blevet hellig og ritualiseret med et varmt bad og en morfar. Pausen er med andre ord guld værd, så jeg åndede lettet op, da hun foreslog fra kl. 15.30. Selve dagen er der ikke meget at berette om, da jeg observerede hele dagen igen. Men om morgenen da vi skulle fra skolegården og op i klassen, ventede jeg på den langsomme pige igen, og denne gang tog hun mig i hånden. Det er måske svært at forstå for jer derhjemme, at man kan blive så glad for det, men hernede er der ingen kropskontakt overhovedet, og jeg har nok aldrig stået så meget på egne ben, som jeg gør nu. Lærerne er meget generte og tør ikke rigtig snakke til mig, så for det meste går jeg rundt alene og er usikker på, hvad jeg skal gøre og sige, så det var virkelig rart at have normal kontakt, hvor jeg ikke tænkte over, om jeg gjorde noget forkert. Der var ingen ord mens vi gik der sammen blandt de andre børn, men en hel del grin og forpustet åndedræt (mest fra min side) mens vi hoppede med samlede ben op ad trappen. Hvor er det bare vildt, at man, selvom man som udgangspunkt ikke er fælles om noget overhovedet, hverken kultur eller sprog, alligevel kan have noget sammen.
Mht. den kinesiske undervisning var Kiki overrasket over, at jeg åbenbart er god til at udtale ordene og spurgte, om jeg havde haft undervisning før. Jeg er ikke lige klar over, hvad hun baserer det på, for jeg syntes egentlig det var okay svært. Jeg fik 10 sider a4 ark fyldt med gloser og ord, som jeg kan bruge i forskellige sammenhænge - hvis jeg da nogensinde får det lært. Vores samtaler er nogle gange lidt sjove, for der er ikke rigtig logik i, hvad kineserne byder ind med. Midt i udtalen af et langt kinesisk ord, spurgte hun, om vi har en Disney Park i Danmark. "Neej, ikke rigtig" svarede jeg - "men der er en i Paris". Jeg tror ikke helt hun vidste, hvad Paris er, men fortsatte med at fortælle om, at de vist skal til at bygge en i Hong Kong. Nice to know.. Hvis jeg da lige kommer på de kanter engang. Vi har faktisk snakket om at tage til Hong Kong på et tidspunk i løbet af de næste 4 måneder.. Der er 30 grader lige nu og med deres high-speed tog tager det ikke så lang tid. Når vi skal til Beijing til sommer skulle deres hurtigbane fra Shanghai måske være færdig - så tager det kun 4 timer at køre 1070 km. Ellers tager det vist 8 timer som det hurtigste i øjeblikket. Nå, men da jeg fik fri ti minutter over fire, tog jeg ned i byen til Dennis i det fantastiske solskin, hvor vi fik os en sandwich fra Subway (jeg var efterhånden rimelig sulten, for menuen til forkost havde stået på hønsefødder og halvbrændte ris), hvorefter vi købte ind til Wuxi-turen lørdag og tog hjem,
Med taskerne pakket med boller, bananer, jordnøddekiks, vand og Oreos tog vi toget til Wuxi sammen med Haydee og Sisse lørdag formiddag kl. 9.25. Det er ret smart, for det er præcis samme tog, som man skal tage til Hangzhou, Suzhou, Nanjing og Shanghai, som er byer vi alle rigtig gerne vil se. Det kostede 19 RMB (= knap 16 kr.) og tog ca. 8 minutter. Jeg fik dog lidt kvalme da vi var fremme, for det er en lidt underlig fornemmelse at køre 319 km/t uden rigtig at kunne mærke det. Det er noget andet med DSB, hvor man med lethed kan følge med i hver eneste lille bevægelse toget laver. Jeg fandt ud af i mellemtiden, at dét vi skulle se i Wuxi var en gigantisk Buddha-figur eller statue på intet mindre end 88 meter og med en vægt på over 700 tons, på trods af, at den er hul indeni.
Da vi nåede frem til togstationen i Wuxi var der ikke andet at stille op end at stille sig i kø til at få en taxa. Vi viste taxachaufføren et billede af Buddhafiguren og så beyndte der ellers en tur på en times tid. Puha, det var hårdt i mere end én forstand. Dels var det varmt og beklemt i den lille taxa, og dels er en taxatur i Wuxi lige så nervepirrende som i Changzhou - ind over spærreflader og busbaner med hornet i bund, og nogle hårde brems i ny og næ. Det gjorde det så heller ikke bedre, at taxachaufføren slippede speederen hvert 2 sekund, så man rigtig kunne sidde og headbange. En times taxakørsel koster 136 RMB (= 115,50 danske kr.), hvilket man formentlig kun, med et startgebyr på 40 kr., kan komme til Trøjborg fra byen af derhjemme. Det skal man engang imellem huske, for ellers kan man let blive nærrig hernede.. Vi skulle da også lige minde os selv om, at 1 RMB svarer til 85 øre da vi så, at startgebyret var på 10 RMB i stedet for 9, som det er i Changzhou.
Pludselig dukkede der endelig en slørret aftegning af en kæmpe buddha op i det fjerne, og vi åndede lettede op og steg ud af taxaen. Vi kunne ikke helt bedømme om det var afstand, tåge eller forurening, der gjorde at buddhaen var utydelig, da vi gik hen mod indgangen, hvor vi betalte 180 RMB (=153 kr.) hver for at komme ind. Parken var aflang og ledte i form af trappetrin lettere vertikalt op mod den store buddha, der stod med bjerge omkring sig. Der var dog mange buddhaer, der sammenlignet med den store, så små ud, men det har de formentlig ikke været. Der var også 2-3 paladser ude i siden af parken og et enkelt tempeltårn. Vi gjorde et lille stop ved en kæmpemæssig installation midt i parken, hvor der var musik og en hel masse mennesker. Dennis og Haydee var fuldt beskæftigede med at udforske stedet, mens Sisse og jeg i mere afslappet stil tog os en Oreo i solen. Imens kiggede vi op på en buddha, der stod i en lotusblomst, der mekanisk kunne åbne og lukke sig, mens buddhaen drejede rundt om sig selv. Overalt stod der boder med røgelse og lys, der blev brugt til at knæle og bede foran buddhaerne, og der gik også nogle skaldede munke rundt i orange og gule kitler. De fleste buddhaer var tynde og stod op med en hilsende hånd, men der var også en enkelt fed, smilende buddha. Man blev helt glad af at kigge på den, og midt på dens mave var der en lille figur, der så ud til at rense navle på den. Rundt omkring den stod folk og kastede mynter ind i dens grinende mund, men jeg blev aldrig klar over hvorfor. Det fungerer vel sikkert lidt som en slags ønskebrønd og som en gigantisk indtægt for park-indehaveren.
Det tog os tre timer at bevæge os fra indgangen af parken og op mod målet, så meget var der at se. Der var 215 trappetrin (bare rolig, det er noget jeg har læst mig til) op til buddhaen og der var nogle flader, hvor man kunne tage et lille hvil. Det var nu mest for at tage billeder af udsigten, at vi gjorde holdt der, som for hvert niveau blev flottere og flottere. Dog også mere og mere utydelig at tage billeder af, så de er ikke blevet halvt så flotte som der var i virkeligheden. Det blev efterhånden ret varmt at arbejde sig op mod figuren, så vi smed jakkerne og nød for første gang forårssolen på den helt rigtige måde. Ej, hvor var det bare skønt! Jeg har taget nogle billeder af det, men det var nu mest for at blære mig overfor jer derhjemme, der formentlig ville have større gavn af mine gummistøvler end jeg har i øjeblikket. Hihi. Under buddhaen var der foruden et museum (som vi skimtede meget (!) hurtigt) et rum, hvor der eftersigende skulle være 10.000 små buddhafigurer med lys i. Og der var virkelig mange, men 10.000 lyder alligevel som et noget vildt tal, synes jeg. Vi besluttede at tage helt op til buddhaen, hvor man kunne røre dens fødder, og vi blev derfor minglet ind i en temmelig lang kø. Den føltes i hvert fald lang, for kinesere har ingen manerer, når det gælder om at vente - man kommer jo helt sikkert hurtigere frem ved at stå i spænd helt oppe i nakken af folk, end ved at holde 5 centimeters afstand. Der var en masse, der ville snyde foran og jeg overvejede flere gange at vende mig om og råbe noget på dansk, men besluttede at jeg ikke gad bruge energi på at være negativ. I stedet håbede jeg bare, at det i det mindste gav dårlig karma for dem at jorde andre mennesker og være totalt respekt-forladt. Og så fik jeg lidt sjov ud af at skille et kærestepar ad, der var i gang med at snyde foran. Først kom pigen foran og da fyren ville med, stilte jeg mig resulut imellem dem og til fyrens store irritation, formåede jeg at beholde min plads til vi var fremme ved elevatorerne. Og uuuh, de fik en elevator før os - virkelig vigtigt at de masede og klemte små danskere for at komme først. Da vi kom op til buddhaen et par minutter efter dem, så jeg at fyren var ved at tage et billede af kæresten. Igen kom det værste frem i mig, og jeg overvejede at lave kaninører på hende, men syntes måske lige, at det var flabet nok. Generelt findes der ingen køkultur her i landet - hverken i trafikken eller ved gigantiske buddhafigurer. Mens vi stod nede i køen blev det værre og værre, og folk skubbede så meget, at en dame var ved at få revet sin taske, der sad fast, i stykker og nogle kunne med lethed have fået punkteret en lunge. Derudover var der en kinøjser, der åbenbart havde for meget mundvand, som besluttede at aflevere en ordentlig spytklat lige ved siden af Haydee, selvom vi vel at mærke var indenfor. Hvorherre bevares. Men vi fik rørt ved buddhaens fødder, som har en hel anden farve end resten af statuen på grund af de mange hænder, der har gramset på den. Og sikke en udsigt der var deroppe! På wikipedia står der ikke noget storslået, hvilket er synd, for det var virkelig en fantastisk oplevelse. Både buddhaen, men også udsigten og naturen. Måske er det fordi vi har været i byen i så lang tid kun med kunstigt plantede træer og bilos, men jeg har aldrig sat så meget pris på bjerge og træer. Det var vildt at stå der, og man følte sig lillebitte og faktisk svimmel. Jeg kan slet ikke vente med at gå på den kinesiske mur efter denne lille forsmag. Jeg har aldrig set noget lignende. Hold da op, hvor var det fantastisk.
Bagefter var vi lidt udmattede af de mange trappetrin og kampen om at trygge på elevatorknappen først, at vi fandt en restaurant, hvor det lykkedes os at få bestilt nogle nudler med suppe. Bagefter lå vi en halv times tid på en græsplæne, hvilket jeg nød helt vildt. Det var befriende at lugte nyslået græs i stedet for bilos og derudover blive mindet om, at der vejrmæssigt er bedre tider på vej. Vi gik videre ned til de tre paladser, men gik kun ind i det ene. Det viste sig at være en slags tempel, hvor munkene kunne praktisere deres tro, men bar egentlig mest præg af at være en kirke indeni. Der var mega højt til loftet, der ellers var rigtig fint udsmykket med en lille stjernehimmel og en masse farvestrålende mønstre rundt omkring. Da vi kom ud på pladsen foran paladset igen, var vi efterhånden ret medtagede af den kulturelle dag, så vi besluttede at finde en taxa og tage ned i Wuxi downtown i stedet for. Det var ret svært at forklare taxamanden, hvor vi skulle hen, men med Haydees tur-guide bog lykkedes det os endelig at nærme os civilisationen igen. Vi fik lidt at spise og gik ellers lidt rundt i både den gamle og nye bydel nogle timer. Der var nogle rigtig hyggelige specialbutikker i den gamle bydel, og det bar meget mere præg af marked, end Changzhou. Desværre havde en del af butikkerne lukket, og vi bevægede os mod den nyere bydel, hvor der vist var alt, hvad hjertet kunne begære af mærkevarer. En rigtig hyggelig by faktisk, som jeg meget gerne vil tilbage til en dag, hvor jeg er mindre øm i fødderne. Vi tog en taxa hen til togstationen og kom med toget mod Changzhou kl. 21.25, og vi nu for alvor satte pris på, at rejsen kun tog 8 minutter. Derfefter skiltes vore veje og Dennis og jeg tog den 6. taxatur hjem den dag. Da vi kom hjem grinede vi helt vildt over de grønne slagtere, som jeg aldrig har syntes var så sjov som i går... Måske vi bare var helt vildt trætte. Jeg nåede da heller ikke at se den færdig, før jeg lå i min seng og gik ud som et lys.
I dag er det igen fantastisk vejr, og jeg tror at Dennis og jeg tager ned til Tianning Temple, hvor vi tager turen op i tårnet. Vi tror, at udsigten er fremragende i solskinnet og vi er lige i humør til en stille og rolig parktur i dejligt vejr. Jeg håber dog, at kineserne dropper at tage billeder af os eller mig denne gang, for det er jeg ikke lige i humør til.Til gengæld kunne det ikke være dårligt, hvis der var en isbiks et sted.
I øvrigt har vi heldigvis ikke mærket noget til det jordskælv, som min far har fortalt, har fundet sted i Japan. Der har vist også været et jordskælv i det sydlige Kina, men vi har intet mærket. Dog troede jeg at verden var ved at gå under natten til fredag, da jeg vågnede med et chok kl. 5, fordi der var nogle, der skød kanonslag af lige ude foran mit vindue. Men jeg har da vist sluppet billigt ser det ud til :)
- comments