Profile
Blog
Photos
Videos
MANDAG d. 30/5 2011
Sikke glad man kan være i Kina. Med en kvart vandmelon konsumeret, høj musik og overstået arbejdsdag er det måske heller ikke så svært at holde humøret højt, men det har også bare været en god dag - også i børnehaven. Det vil sige det meste af den. Da jeg mødte voldsomt træt ind i morges og krydsede skolegården, hørte jeg en lille pigestemme råbe "Cecilie lǎoshī!" som betyder "lærerinde Cecilie". Da jeg vendte mig om, kom hun stormende med det største smil og fletningerne flyvende om ørerne, indtil hun nåede op til mig og holdte mig i hånden. Vi gik ind i børnehaven og skiltes for enden af trappen, fordi hun skulle en anden vej. Det var bare hyggeligt og fra det ene sekund fra det andet glemte jeg fuldstændig de tunge skridt jeg havde gået hen til børnehaven fuld af træthed og mismod.
Formiddagen brugte jeg i Kikis klasse, hvor jeg ikke magtede at observere. Jeg gav mig i stedet til at sidde og tegne flag (Canada, China, America, Australia, France og selvfølgelig Denmark), som jeg vil bruge i undervisningen de næste dage. Kiki kopierede dem for mig, så der er 5 af hver, og det er meningen at børnene så skal farvelægge dem og senere bruge dem til en flag-udgave af "frugtsalat". Det har givet mig rigtig meget ro på at vide, hvad jeg skal bruge de næste dage på.
Efterfølgende gik jeg med Kiki og hendes klasse hen i et stort rum, hvor pre-nursery var i gang med at øve en eller anden form for dans, som jeg tror de skal opføre til Childrens Day på onsdag, hvor der kommer forældre og bedsteforældre og kigger. Det er en stor dag i Kina, og der bliver gjort meget ud af det. Mens vi så på pre-nursery, hørte jeg pludselig Kiki gå amok på en dreng. Og jeg mener virkelig amok - jeg har aldrig set hende sådan før, selvom jeg synes jeg har været vidne til meget. Hun rykkede rundt med ham, kørte et håndklæde hårdt rundt i hovedet på ham og under hans skjorte, der var ved at gå i stykker af den voldsomme behandling. Drengens ansigtsudtryk kan slet ikke beskrives. Han var fuld af frygt og fortvivlelse, hans blik flakkede og hans mund bevægede sig hele tiden uden der kom lyd ud. Kiki rykkede først hans cardigan af og dernæst hans skjorte, og var milimeter fra at smide det ud af vinduet. I sidste sekund "besindende" hun sig og smed det i stedet så langt hen i et hjørne, hun kunne. Hun var så vred, at hver en nerve i hendes ansigt dirrede af foragt. Vi fik øjenkontakt på et tidspunkt, og mit ansigt har sikkert været ligblegt, da hun begyndte at forklare, at drengen har en meget varm krop og altid sveder. Hans mor havde derfor bedt lærerne om at holde ham fra at lege og bevæge sig. Da Kiki var nede at kopiere havde drengen så leget alligevel, så Kiki var "very angry with him", for at bruge hendes egne ord. Jeg var lammet i langt tid efter, og selvom jeg havde lyst til at sige til hende, at hun var blevet fyret, hvis det var sket i Danmark, så kunne jeg ikke få et eneste ord ud. Det er nok også godt nok, for jeg er ikke i tvivl om, at det er en information, jeg vil give hende på et tidspunkt - jeg skal bare finde en konstruktiv måde at sige det på, så jeg samtidig får forklaret, hvad der ligger bag. Men uhyggeligt var det i hvert fald, og ikke noget jeg glemmer foreløbig. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg skriver om det, for jeg tager så meget afstand fra det, at jeg ikke har særlig meget lyst til at sætte fokus på det. Selvom jeg godt ved, at ingen af jer i Danmark kunne finde på at gøre sådan, så har det måske stadig en værdi at være klar over, at det sker i mange steder af verden, og ikke mindst huske på at det ikke er mange år siden, at det også skete i Danmark. Og så har jeg måske også bare brug for at skrive om den kinesiske hverdag og alle dens afskygninger, så I derhjemme får et nuanceret billede af min tur og mit liv hernede. Men nok om dét.
Efter at have fået en tiltrængt lur og pause fra den oplevelse, kom jeg tilbage i børnehaven i eftermiddag, hvor jeg skulle være i KII(1), der er en parallelklasse til Kikis - og den som jeg har frygtet allermest, som jeg også skrev i forrige indlæg.
Børnehaven er for tiden fuld af unge kinesiske lærerstuderende, der skal observere i børnehaven de næste 2 uger. Selvom det er unge fyre med det grimmeste pophår og unge fnisende piger, der fylder det hele når vi skal have frokost, så kan jeg rigtig godt lide, at de er der. De er meget nysgerrige overfor mig og kan meget mere engelsk end lærerne i børnehaven. Allerede første dag henvendte de sig til mig, spurgte hvor jeg er fra, hvad jeg hedder, hvor gammel jeg er, hvor længe jeg har været i Kina og hvordan Danmark er. To af pigernes største drøm er at komme til Danmark, og de kæmper hårdt på skolen for at bestå de 6-7 eksamener, der skal til for at komme et halvt år til udlandet. På min skole i Danmark har vi flere gange haft studerende fra Kina, så det er sjovt at se dem her i deres hjemland, og se hvor meget de kæmper for at komme til bl.a. Risskov.
En af de to piger var i KII(1) her i eftermiddag, da jeg søvnig mødte ind efter min lur, og det gjorde bare min dag 110% bedre, end jeg havde regnet med. Alt imens børnene stod på snorlige rækker og øvede sig i at stå ret, med ydmygelser og skæld ud flyvende om ørerne, snakkede jeg med pigen, som jeg ikke ved hvad hedder. Jeg blev meget overrasket over, hvor ens tankegang vi har, og hvor stor en kritisk sans hun har. På trods af hendes relativt begrænsede ordforråd forklarede hun mange ting om det kinesiske skolesystem, og hun kritiserede det bl.a. for at være for seriøst - alt for meget skolearbejde og for lidt leg. Jeg blev chokeret og rørt over at høre præcis de samme tanker komme ud af hende, som jeg har gået med for mig selv de sidste 3 måneder uden mulighed for at snakke med nogen i børnehaven om det. Da snakken havde havde gået på børnehave-relaterede ting i 3 kvarters tid, faldt samtalen mere på personlige ting, da hun fortalte om sin familie og om kinesisk tankegang. Hun var meget åben og ærlig, og ligesom alt andet der kom ud af pigens mund, kom også dét totalt bag på mig. Mine erfaringer med kinesere er, at de altid er happy og aldrig fortæller, hvad de egentlig føler. Men den 21 årige pige overraskede mig på alle måder, og jeg glæder mig meget til at snakke mere med hende og lære hende bedre at kende. Det er en kæmpe mulighed for mig for at få bearbejdet og komme til at forstå de sidste 3 måneder bedre, og det ser jeg meget frem til. Med store øjne spurgte hun til Danmark, og det viste sig, at hun vidste mange ting og havde god styr på dansk pædagogik, fordi hun havde set billeder og film på sin skole. Jeg blev meget stolt på min nations vegne, selvom jeg ikke holdte mig tilbage med mine tanker om mulige forbedringer i danske børnehaver. Jeg tænkte, at hvis ikke jeg fortæller lidt om bagsiden ved den frie pædagogik, så får hun et chok, hvis hun en dag får muligheden for at besøge eventyrlandet mod nord. Det tror jeg nu, at hun gør uanset, for ligeså anderledes og chokerende Kina har været for mig, lige så fremmed og mystisk må Danmark være for hende. Men hun virker til at have ben i næsen, og jeg håber virkelig for hende (og for Kina) at hun får muligheden.
En anden hyggelig oplevelse jeg havde i klassen i eftermiddag, var lige da jeg var mødt ind og havde slået mig ned på en stol ved siden af to drenge, der spiste deres eftermiddagsmad. Jeg har jo været i klassen før, så jeg burde kunne kende alle børn, men den ene af drengene kunne jeg ikke placere. Han mindede mig om én jeg havde set før, og tænkte om han måske havde en lillebror i en af de andre klasser. Efter at have brudt mit hovede i et kvarters tid, blev jeg klogere da drengen pludselig pegede ned på sin numse med det frækkeste grin og sagde noget på kinesisk. Med ét vidste jeg præcis hvilken dreng der var tale om, og jeg kunne ikke lade være med at grine højt. Jeg kunne nemt kende hans øjne og hans sjove grin, men håret havde forvirret mig. Drengen, som for 2½ måned siden havde forsøgt at lære mig at sige "røv" på kinesisk, havde nu vinket farvel til grydefrisuren og havde i stedet fået strittende kort tin-tin hår, som iøvrigt klæder ham rigtig godt.
Nu tænker jeg, at på trods af de forfærdelige lærere som børnene desværre er overladt til, så er der masser af glæde, sjov og ballade at glæde sig over. Det handler bare om timing, og det lader til at børnene ligeså vel som jeg er klar over, at det handler om at se sit snit til at lave sjov, når lærerne kigger væk. Det gør mig rigtig glad, og jeg er sikker på, at jeg med lidt hjælp fra den 21 årige pige og de sjove unger, nok skal komme igennem ugen.
Så alt er stadig godt i Kina, og jeg vil slutte af med en sangtekst af Jason Mraz, som jeg elsker. Kina er et land fuld af modsætninger og ikke mindst føler jeg modsætninger indeni hele tiden, men som på mærkeligvis alt i alt gør mig virkelig glad. Jeg glæder mig til at se jer alle igen inden så længe, men er parat til at nyde min sidste tid her og få det absolut bedste ud af det. Jeg tror jeg har en god sidste tid i vente.
Jason Mraz - Life is Wonderful
It takes a crane to build a crane
It takes two floors to make a story
It takes an egg to make a hen
It takes a hen to make an egg
There is no end to what I'm saying
It takes a thought to make a word
And it takes some words to make an action
It takes some work to make it work
It takes some good to make it hurt
It takes some bad for satisfaction
La la la la la la la life is wonderful
Ah la la la la la la life goes full circle
Ah la la la la la la life is wonderful
Al la la la la
It takes a night to make it dawn
And it takes a day to make you yawn brother
And it takes some old to make you young
It takes some cold to know the sun
It takes the one to have the other
And it takes no time to fall in love
But it takes you years to know what love is
It takes some fears to make you trust
It takes those tears to make it rust
It takes the dust to have it polished
Ha la la la la la la life is wonderful
Ah la la la la la la life goes full circle
Ah la la la la la la life is so full of
Ah la la la la la la life is so rough
Ah la la la la la la life is wonderful
Ah la la la la la la life goes full circle
Ah la la la la la la life is our love
Ah la la la la la
It takes some silence to make sound
It takes a loss before you found it
And it takes a road to go nowhere
It takes a toll to make you care
It takes a hole to make a mountain
Ah la la la la la la life is wonderful
Ah la la la la la la life goes full circle
Ha la la la la la life is wonderful
Ha la la la la la life is meaningful
Ha la la la la la life is wonderful
Ha la la la la la life it is...so... wonderful
It is so meaningful
It is so wonderful
It is meaningful
It is wonderful
It is meaningful
It goes full circle
Wonderful
Meaningful
Full circle
Wonderful
- comments