Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 18. december (Sofie)
Kalaokeee
Da dette er vores sidste lørdag i Tokyo, og vi ikke skulle have nogle timer i dag, tillod jeg mig selv at sove længe. Så længe at klokken blev middagstid før jeg stod op. Anz og Moe var for længst taget i skole og moren og faren var også lige stået op. Jeg drog dog også hurtigt af sted ned mod stationen. Jeg skulle til Shinjuku for sidste gang og lige købe et bare jeans til min kære bror. Så jeg tilbragte det meste af eftermiddagen med at shoppe i den dejlige by, inden jeg fandt tilbage til Shinjuku station og satte mig ind i toget mod Hibarigaoka. Det var lidt en underlig følelse, at tænke på, at der hver dag passere 3 millioner mennesker igennem Shinjuku station og at der nu går ret lang tid før, jeg skal være en af alle disse mennesker igen.
I Hibarigaoka skulle jeg mødes med Anz og Moe. De havde fået fri fra skole og ville hjælpe mig med at købe lidt speciel japansk mad, som jeg kan tage mig med hjem. Dernæst tog vi på karaokebar - det var en fest. Vi kom ind i et lille rum med en sofa, et fjernsyn, to mikrofoner og en bog så tyk som en pakke mel! Vi satte os ned og så skulle der ellers bare vælges sange i den tykke bog og synges på livet løs. Vi sang Aqua, Katy Parry, Michael Jackson, Queen, Chris Brown, The Ting Things og sidst men bestemt ikke mindst japanske sange. Det var helt vildt sjovt og jeg kunne ikke lade være med, at sidde med et lille smørret grin på læben hele tiden. For pigerne mente det jo helt seriøst og jeg kunne godt se det sjove i det med en flok venner en fredag aften. Men her sad vi altså lørdag eftermiddag med en kop the foran os. Ikke desto mindre blev der sunget og jeg havde det fantastisk sjovt.
Næste ting på mit lørdagsprogram var juleafslutning på dormitory. Jeg havde fået en fin invitation, hvor der stod, at jeg skulle have en gave med til en af pigerne (dog anede jeg ikke hvem hun var før jeg så hende, så jeg havde købt en så neutral gave som noget bodylotion) og slippes. Da jeg ankom, var der rigtig gang i gryderne og pigerne susede rundt og hyggede sig. De var godt i gang med at dække bord og gøre de sidste ting klar inden vi kunne sætte os. Jeg talte tallerknerne og fandt ud af at der måtte komme flere end os 20 piger. Så pludselig trådte Mr. Yano (Skoleinspektøren), Yasuko og fire andre lærer ind af døren. Så den hyggelige tjit tjat der før var i lokalet forsvandt straks. Vi satte os til bord og så startede den ene lærer ellers et foredrag på godt og vel 25 minutter. Jeg tror det var noget om biblen og kristendommen for der blev i hvert fald vist nogle bibels billeder. Jeg sad bare og kiggede på den lækre mad som nu havde stået på bordet de sidste 45 minutter og var ved at blive godt kold i det. Endelig blev der sagt vær så god. Jaaa. Næste step var så at der skulle åbnes nogle flasker. Jeg ved ikke hvad det var, men jeg vil gætte på det var en slags børnechampagne. Tja pigerne er jo så mellem 18 og 22 år så børnechampagne synes da at være en meget passende drik til dem. I hvert fald var de ikke vant til lyden af en flaske når den åbnes, så der blev udbrudt den velkendte japanske lyd: "Ehhhhh". Så ca. efter en times venten kunne jeg tage den første skefuld suppe (som nu var ret så kold). Dertil var der en ris-grating, nogle rejer på spyd og en æblesalat - alt sammen ganske lækkert. Til dessert var der bananer blandet med cornflakes og flødeskum.
Efter maden fik vi så alle en julegave, jeg fik en lille vaskeklud .Mere er det hvis ikke at sige om detJ Dernæst skulle vi selvfølgelig have taget en masse billeder og det traditionelle billede med alle pigerne og Mr. Yano siddende i midten.
Alt i alt var det en rigtig god aften og det var super hyggeligt at være tilbage på dormitory.
Machi Pané (Esben)
Min dag forløb lidt anderledes. Den startede med lidt Skype og så tog jeg ellers afsted ud i den store by. Jeg havde hele dagen for mig selv og det ville jeg nyde.
Efter en hel dags sightseing/shopping endte jeg "hjemme" som jeg nu så småt kan kalde det. Jeg havde aftalt med nogle drenge at vi denne aften skulle holde en afskedsfest, men havde ikke hørt nærmere fra dem og kunne ikke ringe dem op. Det var jeg egentlig ked af da jeg havde glædet mig til en sidste aften med mine japanske gutter. Men der var ikke andet at gøre end at tage ned på i byen for at tage noget at spise, klokken var 19.00 og jeg var sulten. der skete dog ikke mindre at jeg på restauranten mødte en hel flok fra skolen som sad og spiste og de inviterede mig til at sidde ved deres bord. De kunne ikke helt forstå hvad jeg lavede der da de havde hørt om den fest jeg skulle til. Men den var der åbenbart ikke helt så meget styr på da jeg jo ikke var blevet informeret nærmere. Jeg fik noget at spise sammen med disse elever og nogle af drnegene tog mig videre med til den #Afskedsfest" vi havde snakket om i ugens løb- Så tak til mig selv for at jeg tog derhen og spiste.
Jeg endte derefter på drengenes domitory hvormin afskedsfest skulle foregå. Og jeg vil sige at den på alle måder var forskellige fra Sofies aften. Jeg sad sammen med 6 drenge omkring et bord med chips, øl, wiskey og Sake og det lignede på mange måder en aften blandt danskere i modsætning til det Sofie har oplevet. Der var ingen lærere, ingen inspektøre og snkken rundede mange knap så "formelle" ting. Det var rigtig hyggeligt og jeg er taknemmelig for at de her drenge havde lyst til at sige ordenligt farvel til mig.
- comments