Lørdag d. 18. september (Sofie)

På tur til Ueno park og Asakusa

I dag havde vi alle tre fri fra skolen, så vi havde snakket om i går, at det ville være oplagt at tage på tur. Inden afgang fik jeg gjort rent på mit værelse, hvilket det trængte utrolig meget til. Jeg tror aldrig der har været skyggen af en klud herinde, så den hvide klud jeg brugte, blev pludselig meget sort, og forbliver nok sort resten af dens dage. Derefter tog jeg hen til drengene og vi gik alle ned mod stationen. Andrew havde været i Ueno i går, og ville gerne vise os rundt der. Det var helt fint med os, hvis han altså gad at opleve samme bydel igen.

Af stig afsted det gik med togene og pludselig var vi i Ueno. Her gik vi hen i parken og så en form for hunde dyreskue, hvor man kunne vise sin hund frem. Vi gik videre rundt i parken, hvor vi selvfølgelig også lige slog et smut forbi et tempel eller to. Surprise…

Bag det ene tempel var en sø med små både og cykelbåde, og sådan en skulle vi jo have en tur i. Så vi flød rundt i søen en halv times tid, hvor vi fik øje på COCO GRAND HOTEL. Esben og jeg sendte straks en tanke til vores kære ven Coco, som er en børnecykel med fartstriber, som forhåbentlig stadig er at finde på Ollerup. Men om dette hotel tilhører Coco vides ikke, i hvert fald fik vi taget billeder af det.

Efter sejlturen gik vi videre Ueno shopping park, som mest af alt lignede et sydlandsk marked og hvad det indebærer, blot med japanere overalt. Vi gik ret hurtigt igennem, da Andrew havde været samme tur igennem i går og ikke altid synes have helt samme interesser som os. Så turen gik videre til Asakusa, hvor vi besøgte Tokyos ældste tempel. Her kunne man få papir på sin fremtid, hvilket vi da også skulle prøve. Så vi smed hver 100 Yen i en boks, hvorefter vi fik rystet en dåse med pinde i. En af pindene skulle så falde ud og det nr. som stod på pinden, skulle man finde på en væg fyldt med skuffer. I denne lille skuffe, lå så et stykke papir, hvorpå ens fremtid ville stå beskrevet. Efter denne lille ryste-gætte-finde-leg, kan vi uden gråd i stemmen sige, at vi begge får en god fremtid med et godt ægteskab og ingen økonomiske problemer. Heldige os!

Turen gik nu videre rundt i denne bydel, hvor vi så flere og flere turister og ikke følte os så meget anderledes end menneskemængden. Herefter tog vi tilbage til Ikebukuro og fik en pandekage inden turen gik hjem til Hibarigaoka.

I morgen skal Andrew og Esben hjælpe Kyoko med havearbejde, hvilket Esben glæder sig utrolig meget til, da her er rigtig mange myg og han hele tiden bliver stukket af dem.