Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 4. december
Walking in a "Winter Wonder Land" (Esben)
Kyokos bror har længe gerne vise Sofie og mig at Mt. Fuji ikke er det flotteste bjerg der er i Japan, og derfor havde han i dag inviteret os på tur. Selskabet bestod af Ham, Sofie, mig selv og Kyokos brors søn, Kei. Kyoko kunne desværre ikke selv deltage i arrangementet da hun skulle arbejde i dag og da Kyokos bror ikke har den store erfaring i det engelske sprog var den før omtalte Kei blevet inviteret med til at oversætte, underholde osv.
Vi skulle selvfølgelig have noget ud af dagen og derfor havde Sofie overnattet her hos mig så vi kunne komme tidligt af sted. Vækkeuret ringede 4.30 og så var dagen ellers i gang. D.v.s at Sofie havde lidt svært ved at komme ud af fjedrene og Chokoflakesne var lidt svære at få ned. Men vi kom da begge op og for en gangs skyld var det mig der var den friske.
Fire mand sat vi os ind i bilen og af sted gik det. Sofie og jeg var ikke helt klar over hvor langt vi skulle og hvor præcis vi skulle hen, men vi følte os i trygge hænder. Vi havde et par få stop på vejen for at handle lidt frokost men ellers ankom vi til bjerget ved omkring en 9-tiden. Vi kom i ski/ranger tøjet og sagen var at vi skulle med en gondol-hejs her fra for at komme længere op på bjerget.
Efter en kort tur i gondolen landede vi et godt stykke oppe på bjerget og allerede her blev vi mødt af et vidunderligt scenarie. Træerne havde alle et frossent lag sne på grenene, himlen havde en klar blå farve, solen gav landskabet en masse flotte skyggebilleder og luften føltes frisk og ren. Sofie og jeg kunne begge mærke at dette var en af de dage hvor øjnene bare ikke ville kunne få nok og kameraets memorycard ville blive fyldt godt op.
Nu gik vi alle fire af sted ind gennem træerne og følte den nyfaldne sne blive mast under vores fødder. Med Kyokos bror, den erfarne bjergbestiger, i spidsen gik det i raskt trav derud af. Vi gik rundt til forskellige udkigspunkter og nåede toppen af bjerget efter ca. 2 timer. Her fik vi taget de nødvendige billeder, samt det essentielle håndstandsbillede, nu med Kei ved siden af, og gik så eller videre.
Omkring halv to kom vi til en smuk lille idyllisk bjergsø ved vi spiste vores frokost. Morgenmaden havde vi spist klokken 5 så jeg må nok sige at jeg var ved at være lidt sulten. Vores ranger, Kyokos bror, havde tangia-blusset med og kogte lidt suppe til os og efterfølgende en varm kop kaf´´.
Med maverne tilfredse og lidt friskere ben gik vi tilbage mod gondolen for at vende hjem igen. Halvanden time gik vi op og ned mellem de smukke træer, under den klare blå himmel og ovenpå den knassende sne. Vi var trætte i benene, men alt virkede alligevel så overkommeligt.
Vi nåede gondolen, kom tilbage til bilen og kørte tilbage mod Tokyo. På vejen hjem nåede vi da selvfølgelig en tur i "hot-springs / Onsen" og hvilede der en halv times tid. At stå på en terrasse midt i Japan midt i en skov på en bjergside split-og-ravende-HansJørgen er bare en oplevelse der er værd at huske og da helt sikket noget der skal prøves igen.
Hjemme i Hibarigaoka stod Kyoko klar med en herligt aftensmåltid til os "Rangere". Kyokos brors kone joinede selskabet og med røde friske kinder kunne Sofie og jeg nyde resten af aftenen i "familiens" skød.
- comments