Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 5. december
Gløg og Oreokage (Esben)
Vi har længe set frem til det julearrangement vi skulle til denne søndag eftermiddag. På den danske ambassade i Tokyo holdte den danske klub i Japan en dansk julearrangement og vi havde selvfølgelig meldt os til.
Vi træder ind på ambassaden og kan med det samme høre lyden af dansktalende stemmer. I ambassadens flotte stuer møbeleret med dansk design står de førstankomne gæster samt klubbens bestyrelsesmedlemmer. Nu oplevede jeg en lidt mærkelig ting, nemlig det med at gå rundt at hilse. Man er jo i Danmark de fleste steder vandt til at gå rundt at hilse på de allerede ankomne gæster og denne refleks lå da heller ikke længere væk end at jeg med det samme gik i gang med dette. Det er bare en ting jeg ikke længe havde prøvet for her i Japan bruger man det at bukke hvilket er en del hurtigere, men også en godt billede på den forskel der er mellem danske og japanske mennekser og kulturer. Man skal her i Japan helst ikke gøre sig selv for synlig og helst holde sig så meget tilbage som muligt.
Da gik nu lidt tid med lidt chit-chat i krogene. Vi fik snakket med nogle forskellige danskere og sat lidt på plads hvilken årsag de havde til at være der. Da de fleste gæster nu havde fundet vejen til ambassaden bød den danske ambassadør velkommen efterfulgt af den danske klubs bestyrelsesformand, Tove.
En dansk præst fra Kina havde fundet vejen til Tokyo og stod herefter for dagens gudstjeneste. Det var præcis som at befinde sig i en dansk kirke, der var det hele. De grædende børn bagest i "kirken" og de tilhørende personer forrest i "kirken" som kigger sig over skulderen med et lidt dømmende blik og tænker: "hvorfor går de forældrer ikke ud med de børn?". I hånden holdte vi papirfolderen med de trykte danske salmer hvori N.F.S. Grundtvig rigtig havde tærsket langhalm på julebudskabet. Der var som sagt alt det der hører til.
Præsten holdte en rigtig fin prædiken hvor hun talte om traditioner. Folk nu til dags er ikke meget til at holde traditioner ved lige, de vil gerne have at der sker noget nyt og spændende. Men juletraditionen derimod er folk ikke meget for at ændre for meget på. Der skal det helst være som det plejer. Jeg personligt har de sidste par år måske været lidt træt af alt det her julehalløj og juleaften virkede for mig lidt triviel, og jeg er generelt fortaler for nytænkning som præsten nævnte. Men i år er jeg nu af en anden opfattelse. Jeg glæder mig til at komme hjem til jul, jeg glæder mig til at være sammen med min familie og med mine venner.
Præsten fortalte videre at alle de juletraditioner vi har i Danmark der sætter mange familie i et alt for højt gear for at få alt på plads. Man vil gerne vise at man kan holde en god jul og at der ikke skal mangle noget. Derfor stryger man rundt hele december måned og har åh så travlt. Men er alle de ting så vigtige? Jeg glæder mig til at komme hjem til jul, men mest af alt for at gense de mennesker jeg holder af.
Efter gudstjenesten stod den på glög, kanelsnegle, brunkager og oreo-kage. Snakken fortsatte mellem gæsterne, nogle kendte hinanden fra tidligere arrangementer og andre som os nød at møde danskere her i Japan og opleve lidt julehygge.
Julemanden kom selvfølgelig også på besøg med små gaver til børnene (VB blev dog glemt..!), der blev danset "Nu det jul igen" i en lang slange gennem ambassaden og "Glade jul" fik vi os kæmpet os i gennem endnu en gang i mens vi gik rundt om det fine juletræ i gårdhaven.
Efter alt dette var arrangementet egentlig slut, men det skulle lige snakkes af og efter en times tid forlod vi også selskabet efter en hyggelig eftermiddag i det danske juletegn.
- comments