Torsdag d. 18. november (Sofie)

Tilbage i kloster…

Dagen i dag lignede enhver anden normal dag, så vi havde undervisning i løbet af dagen og efter skole, havde vi dansk undervisning. Der var 10 piger som mødte op til timen og så gik vi ellers i gang med at lære at snakke dansk. Vi prøvede, at lære dem små sætninger, såsom:
"Hvad hedder du?" "Jeg hedder ________"
"Hvor gammel er du?""Jeg er ______ år"
Timen gik rigtig godt og indimellem måtte vi trække på smilebåndet over deres udtale.

Efter skole var jeg inviteret hen på college pigernes dormitory, der hvor jeg boede før Okamoto-familien, så det havde jeg glædet mig meget til. Da jeg ankom, var jeg ikke helt velkommen endnu, da pigerne lige skulle have ordnet det sidste, så jeg måtte vente lidt.
Efter et stykke tid, blev døren åbnet ind til spisesalen og da blev jeg budt velkommen af dem alle sammen. Bordene var stillet op i hestesko (ligesom til enhver anden konfirmation) og jeg havde selvfølgelig æren af at sidde i midten.

Pigerne havde selv lavet maden, som bestod af græskarsuppe, tærte, kødbolle og grøntsager og en grøn the kage med hvid chokolade. Så det var en festmiddag uden lige. En af pigerne rejste sig pludseligt op og ville holde tale for mig. Hun startede ud på dansk og slog efter lidt over i engelsk. Bagefter havde alle pigerne samlet en masse billeder af mig og dem og så var der ellers diasshow med musik spillende i baggrunden. Herefter havde jeg taget nogle pakker med og så var det tid til pakkespil. Jeg havde købt to dåser med ´Jacobsen småkager´ og fået lavet en kalender med billeder. Disse gaver havde jeg pakket ind i mange lag papir og så gik pakkelegen ellers ud på at slå en 6´er, tage solbriller og handsker og hue på og gå i gang med at pakke gaverne op med to gafler. De synes, det var super sjovt og var overrasket over hele pakkeleg-konceptet. Da vi efter lang tids spil, havde fået pakket pakkerne op og spændingen var udløst, var det tid til fællesbillede - selvfølgelig. Hernæst skulle pigerne holde torsdagsmøde og jeg nød at være tilbage i deres selskab. Efter en dejlig aften kunne jeg tage hjem til min familie og ærgre mig lidt over at tiden snart er forbi her i Japan.