Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 24. august 2010 (Sofie)
På tur i storcenter 1,2,3!
Nu var vores rundrejse i Nordjapan ved at nå sin ende, så da vi var kommet op og pakket vores ting tog vi Shinkansen tilbage til Tokyo. Vi har oplevet meget på det korte stykke tid vi har været væk, men på en måde også dejligt at komme "hjem" igen. Da vi ankom til Tokyo men Shinkansen skulle vi med subway´en "hjem" til Kyoko, hvilket tog en time, så det giver lidt et billede af hvor stor Tokyo egentlig er. Vi smed trætte vores tasker, som var tunge og svedige i de 34 graders varme.
I morgen skal turen gå til Mount Fuji, så vi skulle lige have købt lidt ind inden denne tur. Jeg kunne låne et par vandrestøvler af Kyoko, men Esben måtte ud og erhverve sig et par. Vi tog først ned i det lokale storcenter, men her var intet som passede herrens smag. Derfor gik turen til Ikebekuro, hvor vi gik ind i et 12 etagers storcenter hvor vi ikke kunne se fra den ene ende til den anden, fordi det var så stort. Her vandrede vi lidt rundt og det endte med jeg fik købt mig en regnjakke, men vi fandt ingen støvler til Esben. Derfor gik vi ned i byen og gik ind i den første og bedste skobutik, men her var desværre ingen sko som passede fødderne. Så vi måtte videre, og lidt længere nede af gågaden (som skal opleves pga. menneskemængden) kom en magen til skobutik, og ja her havde de så støvlerne i den rigtige størrelse. Så nu var vi godt på vej med udstyret, dog manglede vi lidt. Nu gik vi all in på projekt lommelygte og handsker. Vi kunne ikke umiddelbart finde noget i det første center, så heldigvis ligger der tre af disse centre inden for fem min. gang. Vi gennemsøgte alle sammen, men kunne intet finde, så det endte med at jeg måtte ned i informationen og spørge mig frem med en blanding af engelsk, japansk, tegnesprog og en tegning før de forstod det var en lommelygte vi skulle have fat i. Nu gik turen op på 11. etage og her fandt vi lommelygterne efter et stykke tid. Klokken var ved at være mange og vi skyndte os at indtage et måltid og suse tilbage til "vores eget" storcenter, for her vidste vi at vi ville kunne finde noget billigt regntøj. Vi nåede lige inden de lukkede at få købt vabelplaster og regnbukser til mig og regnsæt til Esben. Klokken var ved at nærme sig 22.00 og vi skulle op kl. 05.30 næste morgen så vi skulle sov tidligt. Dette var dog lettere sagt end gjort, da vi nu var tilbage i `damphytten´ ved Kyoko og ikke på et hotelværelse med aircondition. Her var så intet mindre 33 grader da vi skulle sove og cikaderne udenfor larmede som en børnehave på tur i en slikbutik. Men langt om længe faldt vi i søvn og kunne drømme om Mount Fuji!
- comments