Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 17. september
En almindelig skolefredag (Esben)
Denne fredag var en helt almindelig fredag her i vores nye liv i Japan. Op af sengen med Sofie klokken 6.00 og jeg selv omkring halv otte. Fra morgenstunden havde Sofie og jeg to timer med to college klasser. To vellykkede timer, men selvom man er 21 år, har haft engelsk de sidste ti år er det altså ikke ensbetydende med at man kan forstå det. Det var vores bitre erfaring i denne time hvor man efter lidt forklaring af en leg bare kunne skue ud over 20 måbende japanske ansigter som tydeligvis ikke havde forstået noget som helst.
Sofie skulle senere på dagen undervise nogle piger i dans. Hun regnede med at det var de piger vi havde set danse under sidste weekends festival, og altså nogle piger der kunne nogle tricks. Sofie mødte velforberedt op til timen, og bliver mødt af 6 piger på et bare lidt lavere nivaeu. Lidt ærgeligt, og Sofie kunne gå ´lidt skuffet fra timen, men dog med 6 elever der lod til at have haft det sjovt.
Jeg fik i løbet af dagen at vide at der var en springtime klar til mig senere på efter´middagen, så den ville de gerne have jeg lige mødte op til. Fint med mig, og mig afsted. Timens ansvar lå hos skolen springlærer, men vi delte dog timen op. Han tog halvdelen af eleverne, halvdelen af halen og halvdelen af de 4 PE-felter vi jo så har. Så jeg stod med 4 Pe-felter, en rullemåtte og 6 piger der gerne ville lære at lave araber-flik eller araber-baglænder. Vi havde en rigtig hyggelig time hvor nogle af dem også nåede deres mål.
Kyoko var ikke hjemme denne aften og Sofie, Andrew og jeg skulle ud og spise sammen med Yasuko. Det blev på en italiensk restaurant ikke langt fra hvor vi bor, men dog uden Andrew der valgte at blive hjemme.
Senere på aften mødtes jeg med en af collegeeleverne, Taro. Vi spillede pool et par timer, fik et par øl og jeg fik prøvet noget rigtig japansk natmad fra 7-eleven. Jeg var hjemme ved en 2-tiden med lidt kvalme. Ikke fra øllene, men fra denne lidt specielle oplevelse af japansk natmad som ikke var voldsomt appetitligt. Dog en rigtig hyggelig aften, med en japaner der har ret svært ved det engelske, men hvad gør det når man kan spille pool.
- comments