Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 31. oktober (Sofie)
Tokyo Fashion Week
Søndag er pt. vores eneste fridag i ugen, men det gør bestemt ikke noget, for vi har rigeligt med fritid, så vi hunger ikke efter weekend på samme måde, som hjemme i Danmark. I dag skulle Anz, Moe, Bambi (Anz´ veninde), Esben og jeg til ´Tokyo Fashion Week´ i Harajuku.
Efter en del misforståelser imellem Esben, Anz og jeg omkrig tid, sted, station og alt muligt, fandt vi endelige hinanden og tog mod Harajuku hvor vi skulle mødes med Bambi. Hun stod fint og ventede på os uden for stationen. Først gik vi op gennem en meget berømt gade, med små cafeer og en flot allé med store Ityou træer (Ginkgo trees). Vi så messepladsen, men vi skulle vente på Moe. Hun var til tennis-tunering hele dagen så vi skulle egentlig bare vente på hun tabte og kunne komme og joine os. Vi gik rundt i mange timer, hvor Bambi og Anz forsøgte at finde vej via Iphone, men det lykkedes bestemt ikke. Så ikke nok med at vi gik vildt meget, så gik vi også forkert op til flere gange. Men det var rigtig hyggeligt og stemningen var god, så det gjorde ikke det store, udover nogle ømme fødder.
Da klokken var ved at være 17.00 ankom Moe og vi gik i samlet trop hen til ´Tokyo Fashion Week´ pladsen og fik købt billetter. Det første vores blikke mødte var en allé af containere, som var fyldt med sjove ting og sager. Containerne var små udstillingsrum med diverse tossede ideer. En container var fyldt med plastikflasker, en anden var fyldt med spejle, en tredje var fyldt med vandkander fra Ikea. Så det var meget sjovt at se designeres nye tanker. Efter container turen gik vi ind i selve messehallerne. Her var også utrolig sjove ting at opleve og mange fede ideer, men bestemt også dumme ideer. En stand havde opfundet en grydelap/varmehanske, som når den bliver varm skifter farve. En anden havde åbenbart undret sig gevaldigt over `sukker i kaffe´-fænomenet, så hun havde med romertal formet sukkertabletter i henholdsvis 1,2 og 3 teskefulde - underligt!
Efter at have tullet rundt der i nogle timer og klokken var ved at være mange, begav vi os mod udgangen. Efter en hyggelig dag, skulle vi lige finde et sted at spise, inden vi skulle skilles ad. Efter et tiltrængt måltid og meget trætte ben tog vi alle hjem og kan nu sætte V(flueben) ved Tokyo Fashion Week.
- comments