Søndag d. 19. september (Sofie)

På sushirestaurant

Selv på en højhellig søndag skal der gøres rent her på pigeskolen tidligt om morgenen, men efter morgenmaden gik jeg dog i seng igen og stod først op kl. 11.00. Dagen for mig blev brugt til at nørde lidt på computeren, et smut ned i byen og shoppe lidt og lave lidt serie, så ganske stille og rolig. Esben og Andrew skulle hjælpe Kyoko i haven i dag, hvilket ifølge Andrew havde været noget af det værste, men Esben havde taget det med et smil og det lød til de havde hygget sig (i hvert fald Kyoko og Esben). Andrew er ikke rigtig tilfreds med at være her og bruger gerne alt tiden på skype og facebook, så Esben og Kyoko har næsten opgivet ham. Han er rigtig fin, men har bestemt ikke samme indstilling til tingene som os.

Hertil aften havde Kyokos bror inviteret os ud at spise sushi. Det kunne jo kun blive hyggeligt og godt, så vi satte os ind i bilen med store forventninger om denne sushirestaurant. Da vi ankom, blev vi vist ind i venterummet, fordi der simpelthen ikke var et bord til os endnu. Her sad vi så og ventede og Kyoko viste os menukortet og prøvede at lære os noget om de forskellige fisk. Hendes bror kan ikke rigtigt snakke engelsk, så han sad blot og lyttede til vores fantastiske udtale af de japanske fisk. Pludselig blev det vores tur til at få et bord og nu startede det helt store show!

Der var en bånd, som kørte rundt i hele restauranten med små tallerkner på, hvorpå sushien smukt var anrettet. Så skulle man altså bare tage den tallerken man havde lyst til og begive sig i krig. Båndet kørte rundt og rundt og der blev ved med at komme nye sjove risklatter med fisk på. Jeg var så fascineret, så alle de andre nåede at spise en tallerken før jeg kom i gang. Tallerknerne havde så forskellige farver og til hver farve en tilhørende pris. Super smart system og man fik lige hvad man havde lyst til. I midten af båndet stod kokkene så og lavede maden, hvilket foregik meget hurtigt, højt snak/råben og en forklaringen til kunderne omkring maden. Det var rigtig lækkert og vi kunne alle sige: "Onaka ippai" (jeg er mæt!) da vi forlod restauranten. Derefter kørte vi hjem til Kyoko og fik is og en kop the og sad og hyggede lidt. Esben skal mødes med nogle af colleges drengene her i aften, men jeg skal jo være tidligt hjemme på pigeskolen…