Mandag d. 1. november (Sofie)

Sy-tur til Nippori

I dag startede vores første rigtige uge op, efter henholdsvis Eliteholds- og familiebesøgene. Det er dejligt, at komme i gang med at træne igen og det virker som om eleverne har savnet os lidt. I hvert fald er de lige så fjantet og tossede med os som før.

Yasuko havde spurgt os i lørdags, om vi ville med hende og nogle af college eleverne til Nippori og shoppe stof. Yasuko underviser i syning og ville derfor gerne vise eleverne, hvor der er gode stofbutikker her i Tokyo. Så det var sødt af hende at spørge os også. Og vi sagde glædeligt "JA tak" til denne tur, uden rigtig at vide hvad det gik ud på. Men jo mere aktivitet vi kan få lagt ind i vores hverdag, jo bedre. Så efter sidste time mødtes vi med Yasuko og kun tre elever ved hovedindgangen. Vi havde hvis begge forestillet os lidt flere elever, så det var sådan en klasseudflugt, men fint nok. Vi tullede ned til stationen og tog mod Nippori. Da vi ankom til denne bydel, viste Yasuko os alle hen til gaden med stofforretningerne og vi aftalte et mødested og tidspunkt. Efter at have kigget i to stofforretninger med tanken "Hvad er det lige vi laver her?" bankende i hovedet, blev Elle og jeg enige om, at en kop kaffe var det eneste rigtige at opsøge. Så vi fandt en lille cafe, hvor vi satte os ind og ventede så en time på at vi skulle mødes med de andre. Så syturen blev lidt mere til en hygge-kaffe/kage tur.

Da jeg kom hjem var aftensmaden næsten klar og som altid er det super hyggeligt med Anz, Moe, Kyoko og jeg. Faren (Akihiko) kommer altid sent hjem, så ofte er vi andre gået i seng når han kommer hjem. Så der er ikke meget familiehygge for ham. Pigerne spurgte ind til det der "Ludobræda" (Rugbrød), som min familie (den rigtige danske familie) havde haft med til mig. Så efter aftensmaden bagte vi rugbrød, eller vi puttede vand i en mel blanding, som skulle hæve og så i ovnen. Efter nogle timer var brødet færdigt og hele huset duftede dejligt af dansk rugbrød. En sådan duft er vidunderlig, ja nærmest himmelsk, når det ikke er noget man får hver dag. Moe og Kyoko var også helt oppe at køre over den dejlige duft, men Anz er ret snottet for tiden, så hun skulle lige have hul igennem næsen før hun også blev helt vild i varmen. Vi fik brødene ud af ovnen og skåret små dejlige rugbrødsskiver ud. Mmmmm sikke en dejlig smag, vi stod og småspiste næsten et helt rugbrød, inden vi skulle til at i seng.

Så rugbrødet er i hvert fald ikke noget jeg kan få for mig selv, ligesom de lakridser jeg har foræret familien (som de så har givet tilbage til mig). Så med et hus duftende af nybagt rugbrød kunne jeg gå i seng og sove dejligt på mit gulv.