Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 6. september
Tilbage fra sommerferien (Esben)
Nu var dagen kommet for Andrew og jeg hvor vi skulle en smule tidligere op end vi havde været vandt til. Morgenen gik ellers som den plejer for os to, morgenmaden står klar til os og vi bliver mødt af Kyokos altid friske sind. Det er egentlig dejligt nok.
Klokken 8.00 startede skolestarts ceremonien på skolen hvor der blev sagt en masse på japansk jeg ikke lige kan gengive, men dette gav også os chancen for at introducere os selv for skolens elever. Andrew, Sofie og jeg op på scenen og så ellers en lille kort introduction af os selv. En fin start på vores "lille" project her over øst på.
Vi holdte senere på formiddagen et møde med Yasuko og en anden lærer fra skolen omkring vores skema og vores færden her på skolen. Sofie fik udleveret sit måske fuldendte skema og blev lidt klogere på situationen men der var ikke lige noget klar til mig endnu, så jeg var fortsat lidt i tvivl om hvad jeg skulle give mig til de næste tre måneder.
Jeg spiste middagsmad sammen med Sofie i pigeafdelingen og det var et spændende måltid for mig hvor nok samtlige pigers små øjne var rettet direkte mod "ham den lange" oppe ved lærerbordet.
Eftermiddagen var fri og Sofie og jeg skilte vores veje her.
MEN! - jeg har jo fået mig et nyt selskab i Andrew så os to afsted mod byen så han kunne opleve lidt her i Tokyo. Vi gik lidt rundt i gaderne i Shin-Juku og kiggede på det store bygninger, men der kig ikke længe før jeg skimtede et "English Pub" skilt lidt længere fremme. Jeg mente at en tår øl aldrig havde været en dårlig ide, og der skulle ikke meget til at overbise Andrew, så der gik ikke længe før vi sad med en G&T og en fadøl. Her stødte vi ind i fire amerikanere på omkring 30 år som vi snakkede med et par timer.
Hjemturen blev lidt kaotisk, da Kyoko ventede der hjemme med maden klar, og toget var lidt svært at finde for os, så vi kom lidt for sent til endnu et af Kyokos dejlige måltider. Hun var nået at blive en smule bekymret for os, men regnede med at sådan to store gutter nok kunne klare sig selv.
En god dag her i Japan hvor dagens meste brugte spørgsmål fra japanerne nok har været: "How tall is you?"
- comments