Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 13. december (Sofie)
En anderledes Luciadag
Klokken var 03:30, da jeg vågnede ved lyden af noget musik som spillede. Efter jeg havde ligget lidt, fandt jeg ud af, at det var min ipod, som lå i lommen af min jakke og spillede. Jeg troede, ellers at jeg havde fået slukket den efter min cykeltur hjem fra stationen. Og jeg ved, at der ikke var batteri nok på den til at den kunne spille fra kl. 00.00 da jeg kom hjem til kl. 03.30. Men hvordan sulans den er begyndt at spille forstår jeg ikke. Måske er det nisser, måske er det kulden i mit værelse om natten eller noget helt tredje, som fik den tændt. I hvert fald meget underligt og jeg fik den slukket og lagde mig så til at sove videre.
Jeg skulle op og have en morgentime med junior high 2. klasse og startede timen ud med at danse støvledans. Pigerne var helt vilde og skuffelsen var stor i deres øjne da jeg sagde at vi nu skulle i gang med noget almindelig træning. Så programmet blev hurtigt ændret og vi dansede jingle bells og mere støvledans resten af timen. Efter timen forberedte jeg en lille koreografi til high school 2. klasse, som jeg skulle have over middag. Dette blev også en succes og endda sluttede timen af med, at lederen for danseholdet kom hen og sagde, at hun meget gerne ville på Ollerup når hun har afsluttet high school 3. klasse. Jeg kunne kun sige til hende, at jeg synes at det var en god ide og at hun endelig skulle tage af sted.
Esben havde ikke nogle timer i dag, så han brugte dagen på at lave æbleskiver derhjemme. Og de skulle hvis være blevet rigtig gode. Det har regnet hele dagen i dag, for første gang i rigtig lang tid, så nu føles det næsten ligesom Danmark.
Her til aften, kom der en postmand forbi med en pakke til mig fra Danmark. Der var nogle aviser (til faren), og lidt andet godt og sidst men bestemt ikke mindst var der en pose KAREN VOLF julesmåkager. Så Moe og jeg har siddet og foldet julestjerner, spist Karen Volf og kigget over på kalenderlyset. Så får man altså ikke meget bedre julehygge på denne luciadag. Faren er som sædvanligt ikke kommet hjem fra arbejde endnu og Anz og moren er stadigvæk i Okayama, da Anz ligger med meget høj feber dernede. Jeg håber snart de kommer hjem igen, så vi kan tilbringe det sidste stykke tid sammen.
- comments