Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 8. september (Sofie)
Regnen er kommet!
Jeg vågnede op til en usædvanlig larm udenfor - det var regn. Regnen er kommet til Japan (endelig). Hele dagen igennem har det stået ned i stænger, ligesom en træls efterårsdag hjemme i DK. Men her var det faktisk rart og temperaturen var nede på 25 grader. Japanerne snakker om nogen mere om vejret end vi gør i Danmark. Så det er en næsten sikker vinder, hver gang vi møder et nyt mennesker (hvilket sker hele tiden). De siger også, at vejret i år går over i historien, da det er over 100 år siden det har været så varmt, så det er ikke så sært at vi er fjedtet hele tiden.
Efter mandagens møde omkring skema, var ingen af os dog sikre på hvad dagens program var, men vi mødte op på skolen omkring kl. 09.00. Her havde jeg jo så været oppe siden kl. 06.00 og nået og sove 1,5 time siden da, så jeg var super klar på hvad dagen ville bringe. Vi havde fået lov til at overvære colleges elevernes træning med Tadou San i spidsten. Det foregik i bedste Niels Bukh stil med arme bøj - arme stræk. Halvdelen af eleverne synes ikke at have den store interesse, men det skal vi nok få lavet om på, når det bliver vores tur! Tadou San forsøgte at lave flyver med dem, men med drengenes svage guns, pigernes dårlige spændstighed og deres fælles generthed over for noget nyt, gik det ikke helt så godt. Efter vi havde kigget på i to timer, havde vi hallen for os selv og fik bikset en fællesserie sammen til collegeseleverne.
Den kvindelige gymnastiklærer her på stedet, har vi døbt: Snöffelmor! Hun er meget speciel. Hun taler nærmere ind i sig selv, end ud til eleverne (eller andre), hun kan snakke både engelsk og lidt dansk, men ender altid med at slå over i japansk, når hun snakker til os, hun snöffler af sted, hun kan klappe uden der kommer nogen klappe lyd, ja kort sagt hun er så KEDELIG! Jeg henvendte mig til Snöffelmor for at finde ud af hvad resten af dagen skulle byde på, og hvad vi skulle gøre af os selv. Jeg fik ikke andet ud af det, end at vi skulle være til spring kl. 16.20. Så nu gik resten af dagen med at forberede diverse træninger og jeg fik lavet lidt på (til manges overraskelse - inklusiv min egen) min 7 minutters kølleserie og pigeserien.
Vi havde nu ventet hele dagen på at klokken ville blive 16.20 så vi kunne hjælpe til med spring-træningen. Her mødte pigerne op og deres leder satte dem i gang med deres serie imens vi skulle kigge på. Esben kiggede mere på basket inde ved siden af og jeg satte mig og talte musik. Efter vi havde kigget en times tid og vi igen havde spurgt Snöffelmor, hvad vi egentlig skulle - og ikke fået noget svar, tog vi hjem. Jeg løb en lang tur og kom hjem til et måltid bestående af ris med kartofler i og en hel fisk (kaldet Atzi). I morgen skal jeg undervise i tre timer, men Esben har stadigvæk ikke fået noget skema, så vi må se hvad han skal lave.
- comments