Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 15. december (Sofie)
De sidste gymnastiktimer
Vi kan hvis roligt sige, at timeglassets sand er ved, at rende ud for os. Vi har nu kun en uge tilbage i Japan og der er mange tanker, som flyver igennem hovederne på os, i tiden. I hvert fald er jeg godt og grundigt splittet indeni og har et lidt ambivalent forhold til det faktum, at sandet i timeglasset snart er rendt ud. For der skal bestemt ikke herske nogen tvivl om, at jeg glæder mig ufatteligt meget til at komme hjem. Komme hjem til familien, vennerne, julen, danskheden og bare være hjemme igen. Men på den anden side, er alt så godt her og jeg gruer inderligt for i næste uge, når jeg skal sige farvel til min familie, Yasuko, eleverne og Kyoko. Det bliver utroligt underligt, efter at de har været en stor del af vores hverdag de sidste 4,5 måneder.
Men nu er jeg (hvis man overhovedet kan blive det) klar til at komme hjem og glæder mig virkelig meget.
Så derfor var det også ret trist, at der på skemaet ikke var flere gymnastiktimer end de tre jeg skulle have i dag. Først startede vi ud med college 1. og 2. klasse, som vi delte op. Esben spillede fodbold med drengene og jeg legede og lavede nogle forskellige juledanse med pigerne. Og ja vi fik lige fyret op for en god gammel støvledans fra "The Julekalender". Efter de to timer, skulle Esben op til college 1. klasse og have engelsk sammen med dem. Jeg skulle dog lige have en sidste time med junior high 2. klasse, inden jeg også kunne joine denne engelsk klasse.
Da jeg kom op til college, stod Esben vældigt og fortalte om det danske skolesystem. Det er nemlig en smule svært for japanerne at forstå. for hvordan vi bare kan lade være med at gå i skole efter 9., 10. eller gymnasiet virker meget underligt for dem. Hernæst skulle jeg så fortælle om dansk jul og så skulle eleverne stille mig spørgsmål. Igen kom japsernes tøven op og der blev kun stillet et spørgsmål. Efter lang tids venten havde en af drengene taget mod til sig og spurgte så om jeg ikke kunne synge en julesang for dem. Her måtte jeg jo så gå til erkendelse og forklare at mine sangtalenter ikke er noget at råbe hurra for. Så Esben og jeg skrev i stedet for "Nu´ det jul igen…" op på tavlen og fik eleverne til at synge med. Så vi susede rundt i college bygningen og sang "Nu´ det jul igen…" - sikke en fest!
Eftermiddagen stod på gaveindkøb i Ikebukuro. Elle og jeg fik ret hurtigt besluttet hvad vi skulle købe, hvilket blev til et armbånd til Yasuko, et par øreringe til Kyoko og jeg fik købt et tørklæde til Anz og en slipsenål til faren. Det var bestemt ikke vores beslutninger, som tog lang tid, nej det var hele processen fra vi havde valgt gaven til den blev pakket ind og vi fik betalt - huha den snöffelhed dette folkefærd har!
- comments