Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 14. september
Tillykke til mig (Esben)
Min 21 års fødselsdag skulle foregå i Japan, en tanke jeg havde lidt svært ved at forstår da jeg aftenen før lagde mig i seng. En alder hvor hele verden står helt åben, og så skulle jeg bare være her.! Har gennem hele gymnasiet været sikker på at jeg skulle befinde mig i USA på dette tidspunkt, men må sige at der er sket lidt ændringer i planerne siden da.
Ikke desto mindre befandt jeg mig nu i Japan og jeg stod op halv otte med lidt spænding i maven, for hvad dagen dog kunne bringe. Jeg stod op til det vandte morgenbord med toastbrød og scrable eggs, men Kyoko havde alligevel gjort lidt særligt ud af dagen. Hun havde hængt danske flag op over bordet - Sødt af hende!
Jeg havde et par dage inden fået et par pakker hjemme fra og nu skulle de endelig pakkes op. - Tak for dem!
Formiddagen forløb stille og roligt da jeg først skulle møde 11.30 til min eneste time den dag, nemlig japansk. Også en lidt mærkelig følelse at sidde på skolebænken på min 21 års fødselsdag, det havde jeg nu ikke lige regnet med. Men en hyggelig time hvor jeg fik en lille gave af læreren.
Middagsmaden skulle jeg som alle de andre dage spise i drengenes spisesal. Den bestod af et tørt stykke hvid fisk med thousand island, lidt bønnesalat, lidt tomat og ej at forglemme et skål ris. en portion der så og sige ikke mættede voldsomt meget, og jeg sad tilbage med en lidt tom fornemmelse i maven. Under spisningen er der dagligt en masse beskeder fra lærere og elever, men midt i alle disse beskeder træder en knægt op på scenen, trækker et whiteboard frem med nogle japanske tegn på og samtlige 200 drenge siger så i kor: "Tillykke med fødselsdagen" på dansk. En dejlig oplevelse jeg nok sjældent kommer til at opleve igen.
Der var nu ikke mere for mig på skolen at tage mig til og jeg tog hjem igen. Sofie havde advaret mig om at jeg skulle være hjemme klokken halv tre da hun her ville komme med en ælille surprise. Og ind ad døren kommer hun med en kagemand som hun havde lavet sammen med nogle piger fra skolen. Der var lagt mange kræfter i dette projekt og den var smukt dekoreret. Kyoko, Andrew, Sofie og mig fik holdt en lille hyggelig eftermiddagsfødselsdagmed kage og kaffe og fik da også lidt gaver af Sofie.
Nu vidste jeg ikke helt hvad jeg kunne tænke mig at der skulle ske på resten af min fødselsdag, men at sidde herhjemme skulle der ikke være tale om. Derfor gik Andrew, Sofie og jeg afsted ned mod byen klokken halv syv i håb om at finde en lille hyggelig bar hvor vi kun få en tår at drikke. Det var nu lettere sagt end gjort. Men efter en time fandt vi et sted hvor vi kunne få en øl (også Sofie) og spille lidt pool. Vi fandt lidt senere en anden hyggelig bar hvor vi fik snakket lidt med den ældre herre der stod bag disken.
Sofie skulle være hjemme før klokken 22, men Andrew og jeg fortsatte lidt endnu. Vi så et skilt hvor der stod "Bar" og derind med os. Vi kom ind i et lokale med en masse røde lamper, et par TV-skærme og nogle hyggelige sofaer. Vi går i baren, men her løber vi så ind i problemer. Ud af de 5 der var på arbejde var der ingen der kunne et ord engelsk eller ihvert fald nok engelske ord til at danne en sætning. Der kom gang i tegnsprog og pen og papir, men vi ville bare gerne have en tår at drikke. Efter lidt tid fik vi en pris på det vi regnede med var fri bar i en time.
Vi satte os nu ned i sofaerne og så kommer tre japanske tøser ned med en flaske sake til bordet. Den ene af dem var blevet tilkaldt da hun kunne tale engelsk. Disse tre tøser arbejde i baren, men vi havde åbenbart betalt for at de skulle sidde sammen med os og servicere. Vi hyggede os gevaldigt med de tre piger og vi fik fyret nogle japanske gloser af, jeg sang lidt sange på karaokeanlægget til pigernes store fornøjelse og vi havde super hyggeligt. Andrew og mig sad dog med et lille smil på læben, da vi ikke helt kunne finde ud af hvad det præcis var for en service vi havde betalt de her piger for.
Der gik dog hurtigt en time og Andrew og jeg mente at det var tid til at tage hjem, Pigerne ville dog som afslutning synge "Happy birthday" for mig på Karaokeanlægget. På bedste Japanske facon fik jeg en smuk fødselsdagssang. Vi fik betalt, men pigerne kunne ikke helt give slip, de fulgte os helt ud på gaden hvor de fik et kram farvel og et "På gensyn!"
Hjemturen fra baren foregik i rask slingrende trav med smukke Frank Sinatra duetter.
Klokken var nu elleve i Japan og tid til at snakke med familie og venner over Skype, så de også kunne få lov til at ønske mig tillykke.
Jeg havde en super sjov, hyggelig, underlig og tilpas beruset 21 års fødselsdag, som jeg nok aldrig vil glemme.
- comments