Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 8. oktober (Sofie)
Creaning, creaning and creaning
I og med at den store gymnastik festival nærmer sig, skal alting være perfekt, så dagen i dag skulle bruges på at gøre skolen helt klar til i morgen. Efter den store generalprøve i onsdags, blev dagen i går blev brugt på at vise opvisningerne for hinanden, så nu kan de snart heller ikke øve mere.
Vi mødte op på skolen og blev efter lidt ventetid sat til at feje. Fint med os, så vi fulgte bare efter pigen som skulle sætte os i gang. Vi fik så stukket en heksekost i hånden og så er det ellers bare i gang med arbejdet. Her snakker vi altså en kost ligesom man laver til heksen på Sankt Hans bålet, så hun kan flyve til Bloksbjerg. Igen kunne vi kun ryste på hovedet og ellers bare feje alle blandede sammen. Elle og jeg lavede små bladbunker som pigerne så kunne proppe i en kurv og gå ned til komposten med, hvilket vi fandt ud af var lettere sagt end gjort. For det viser sig, at dette jo også er affald, og derfor også skal sorteres. Så de visne blade og de grønne blade blev fint skilt fra hinanden - nej nej nej nej!!! Nårh men vi fejrede videre og blandede stadigvæk grønne og visne blade sammen (Jep vi er lidt nogle rebeller!!!!) Efter endt arbejde kunne vi sætte os ind på lærerværelset, hvor Yasuko havde sørget for dansk middagsmad. Så vi fik rugbrød, sild, spegepølse, remoulade, ristet løg, æg, tomat, dansk ost og vindruer. Super lækkert og dejligt at blive mæt af middagsmaden. Derefter fik vi fri, imens der på skolen vrimlede med børnearbejdere over alt. Alle elever var i gang med et eller andet, dog gik arbejdet ikke så stærkt, men de hyggede sig. Så jeg tog hjem til næste projekts rengøring - nemlig mit værelse.
Jeg skal nemlig flytte hen til en ny (familien Okamoto) på søndag og da hele dagen i morgen går med gymnastik festival, måtte jeg i gang med oprydningen, pakkeriet og rengøringen. Så nu er min tid her i "klosteret" (som Arne så fint kalder det) ved at ebbe ud. Det var været super hyggeligt at bo her sammen med 19 af college pigerne, men jeg glæder mig også til at prøve at bo ved familien, hvor der forhåbentlig ikke er regler for hvornår jeg skal være hjemme og hvornår jeg skal stå op.
Så dagen har virkelig stået på creaning som japanerne siger, da de blander r og l sammen. Så de forsøger at sige cleaning, hvilket så bliver til creaningJ
- comments