Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 26. november (Sofie)
"Smadre så de ris"
I dag skulle vi for første gang op til Elementary school og se hvordan deres skoledag foregår. Sagen var den, at man til nytår spiser en speciel for form ris, som vi skulle se hvordan man laver. Man har et stort kar af træ, hvori man kommer kogte ris. Med en stor hammer af træ, skal man så slå risene og banke dem synder og sammen. Derved bliver det en meget klæbrig rismasse, som japanerne er tossede med. Børnene hamrede derudaf og det var meget sjovt at se og prøve. Da Esben skulle til, var børnene hvis meget overrasket over hans kræfter i forhold til deres. Men da det så blev min tur var de ikke nær så overrasket…
I hvert fald fik vi smadret en masse ris og så blev de serveret med en omgang maste bønner til forfriskning. Igen af os kom helt igennem positionen, da det er en konsistens som kun vokser når man propper det i munden og det har ikke rigtig nogen smag = meget underlig form for mad. Børnene var vilde men det, men den glæde havde vi dog en smule svært ved at finde frem.
Så der sad vi på græsset ude foran klasse lokalerne og spise maste ris med en masse små børn. Og som sendt fra himlen var vi blevet sat ved siden af en lille gut på 8 år, som snakkede det bedste engelsk en japaner nogensinde har talt til os. Vi var målløse og hvis det ikke havde været fordi risene var så klistrede, ja så havde vi også tabt kæben. Han snakkede og snakkede og grammatik og alt var bare helt i top. Han forklarede, at begge hans forældre var japanere, men at det var hans far som underviste ham i engelsk (fantastisk far!!!).
Efter vi måtte give op med maden tog vi ned i byen, fordi Rio (Snöffelmors datter) havde fødselsdag i dag. Så vi fik lavet en hjertet nøglering med billeder af os og hende, og så købte vi nogle specielle hår elastikker, som hun har set jeg har og derfor er hun tosset med dem. Snöffelmor var meget taknemlig og snöflede lidt rundt foran os.
Da klokken var 12.00 skulle vi igen spise sammen med Elementary school og det var næsten som at se danske skolebørn. De legede og havde det rigtig godt sammen og der var ikke for mange regler osv. som der er i girls- og boys department. Vi kunne efter middagsmaden, som stod på ris trekant og misosoup, gå glad derfra og ønske at disse børn aldrig ville blive ældre og derfor ikke komme i junior- og highschool.
Eftermiddagen stod på danceclass og tumbling, men da jeg havde ventet på danserne i 20 minutter og ingen var dukket op, gik jeg op til Esben og tumblingpigerne. Sagen var den, at pigerne skulle øve til en stor koncert i næste uge, og det havde taget længere tid end forventet.
Efter Esben havde haft timen, skulle vi så op til College engelsk klassen og snakke lidt med dem. Det er en klasse, bestående af elever, som frivilligt har valgt denne klasse, for at snakke mere engelsk. For i timerne normalt er ca. 90% af tiden ren grammatik, og skrivning og 10% er så at tale engelsk. Dette forklarer måske også lidt hvorfor de meget usikre japsere ikke så gerne taler engelsk. Men disse elever er faktisk rigtig gode til engelsk og vi snakkede om nogle af de store forskelle der er mellem Danmark og Japan og alt muligt omkring Jiyu Gakuen. Som vi jo synes kører tingene på en ret så gammeldags måde og vi tror at eleverne var delvis enige med os, men de ville bare ikke rigtig sige det. Og så forbliver alt jo som det altid har været her på skolen, hvis ingen sætter spørgsmålstegn ved tingene.
- comments