Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 3. december (Sofie)
Fodboldtøj?.. Og Kimono
Denne morgen startede ikke så godt ud, som de fleste. Det regnede helt vildt tosset meget omkring kl. 6.00. Og i de her japanske huse, hvor isolering er en by en Rusland, ja så var lyden af regn meget voldsom. Ikke desto mindre var jeg glad for, at jeg ikke skulle op så tidligt og lagde mig til at sove igen.
Omkring middagstid tog jeg mod Hibarigaoka, da jeg skulle havde en fodboldtime på skolen. Ja fodbold, som i det spil, hvor en masse forvirrede mennesker løber rundt efter en bold. Mit første problem var do hvilket tøj jeg skulle tage på? Men jeg trak, som sædvanlig, i et par daller bukser og converse sko, og så var jeg klar til at spille fodbold. Jeg havde fået at vide, at Snöffelmor ville stå for det meste af træningen, så jeg skulle bare møde op. Da jeg ankom, blev jeg sat til at varme de kære elever op, imens Snöffelmor hentede bolde osv. Så vi lavede nogle små stræk ud øvelser og så blev jeg ellers reddet af Snöffelmors tilbagevending. Hernæst fortsatte timen ellers med driblinger og andet fodboldgøgl og jeg forsøgte på bedste vis at være med. Pludselige dukkede Elle op, og så blev vi delt ind i fire hold og så skulle vi ellers spille fodbold. Det var bestemt ikke nogen succes, men meget sjovt.
Selvom vejret fra morgenstunden var forfærdelig, var det pludseligt blevet 20 grader denne december dag. Men dette ændrede sig senere hen på aftenen, hvor det blev voldsomt blæsevejr.
Efter fodboldtimen skulle jeg skynde mig hjem til Oizumi station, hvor jeg skulle mødes med Anz, moren og faren. Vi skulle ind til midten af Tokyo, for Anz skulle have taget Kimono billeder. Det er nemlig sådan, at når pigerne bliver 20 år, skal de holde en stor fødselsdagsfest, og hertil skal man have taget billeder i kimono og også bære kimonoen denne dag. Så Anz havde selv valgt en kimono og hele pivtøjet og jeg var meget spændt på denne oplevelse.
Efter 1,5 times kørsel (i bil) ankom vi til endnu et kæmpe shoppingcenter. Vi skyndte os på på 5. etage, for Kimono forretningen lå. Her skulle Anz først prøve et par strømper og vælge nogle snore til kropsindsnøring, inden hun blev sendt ned i frisørsalonen til klargøring. Imens hun blev gjort klar, ankom Moe og vi tullede rundt i det store center og kiggede lidt.
Da vi kom tilbage til frisørsalonen havde Anz fået sat hår og lagt make-up og var klar til at få kimonoen på. Og Moe, moren og jeg sad så ellers fint på gulvet og kiggede på damen snøre Anz´s lille krop ind. Først skulle hun havde en lang nederdel og en top på, hernæst skulle hun have underkimonoen på, og sidst kom den rigtige kimono så på. Jeg talte til omkring 10 bånd og snore som blev bundet meget stramt rundt om hendes krop inden den store obi (det store bånd rundt om maven) kom på. Damen, hvis job er at give kimonoer på til at andre kvinder, var meget stærk og jeg var meget glad for jeg ikke var indeni den kimono. Efter ca. 45 minutter, havde Anz fået kimonoen på og var klar til at få taget billeder. Så vi gik hen til fotografen og blev ført ind i et fotostudie.
Først skulle Anz have taget to forskellige billeder. Fotografen rettede på alt, hvordan hendes fødder skulle vende, hvordan hun skulle holde den lille håndtaske osv. Hernæst var det så familie billede, så Moe, mor og faren blev ligeledes placeret rundt omkring dagens midtpunkt, nemlig Anz. Det sidste billede skulle jeg så med på, hvilket kom som en meget stor overraskelse for mig. Lige inden fotografen trykkede på knappen, sagde moren: "Nu er hele familien samlet!" Dejlig familie.
Efter vi havde fået taget billeder, skulle der så vælges hvilke billeder der skulle fremkaldes. Så det hele var en stor proces og intet var overladt til tilfældighederne. Endelig måtte Anz få kimonoen af, hvilket jeg tror hun havde glædet sig til. Imens hun fik den af, gik Moe og jeg rundt og kiggede i på kimonoer og tilbehør.
Det var dyrt, det var vandvittigt dyrt. Anz kimono har kostet 45.000 danske kroner! Hendes strømper kostede 400 kroner, hendes hårpynt kostede 600 kroner. Så jeg tør ikke tænke på hvad frisør, fotografering og alt det andet har kostet. Hele aftenen sluttede af med et smut på restaurant og så skulle jeg ellers hjem til Esben og Kyoko sove inde bjergbestigningsturen.
- comments