Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 23. september (Sofie)
Collegeelever, regn og flueben til kølleserien
De sidste par dage, har dagens gøremål være at underholde/undervise/beskæftige 180 college elever. Her snakker vi altså piger og drenge i alderen 18-22 år proppet ind i en hal, som ikke helt er stor nok til så mange mennesker. Vi har prøvet at lege forskellige lege med dem, såsom ZOOOOM-leg, bankebøf og pyramidebygning og fantastisk nok, så er ingen af delene gået som forventet! ZOOOOM-legen, hvor man står i en rundkreds og skal råbe ZOOOOM vildt højt og hurtigt til sidemanden, fungerede bedst uden pigerne, for de fattede åbenbart ikke det højtråbende og hurtige element i denne leg. Bankebøf-legen, som jo er en slags stafet, endte med at den person som kom først rundt stod og ventede på den anden, så konkurrenceelementet forsvandt lidt her. Sidste men ikke mindst har vi forsøgt at lave menneskepyramider med dem, hvor kun halvdelen af eleverne var aktive. Japanere er ikke så glade for at røre ved andre mennesker, så i pyramide-legen var der lidt for meget kropskontakt. Så vi er rigtige spændte på hvad de siger til vores parserie (når vi engang får den lavet…). Vi har fundet musikken og ved den skal starte med en ordentlig omgang nusse-nusse ala TEAM-GYM. Ellers fik vi lært college eleverne sidste fællesserie, så nu er vi da et skridt på vej i den rigtige retning. Fra nu af skal vi have college eleverne hver morgen i 1,5 time, og så skal vi have high school piger og drengene om eftermiddagen.
Derudover har vi set børnehaven øve deres show til gymnastik festivalen. Dette lignede mere hundeagility blot med børn, end gymnastik. I hvert fald var det utrolig underholdende og vi fik brugt vores lattermuskler rigtig meget!
Det helt store her på pigeskolen er, at vi har fået nye rengøringsområder, så nu slipper jeg for at feje spisesalen to gange hver morgen, men skal så i stedet tømme skraldespande… Så hver morgen står vi tre piger og kigger på en seddel, hvor der står hvilke skraldespande der skal tømmes! Så efter 5 min. skraldespandstømning ligger jeg i min seng igen med lukkede øjne.
I dag har det regnet hele dagen, som i virkelig kraftig dagsregn med torden i formiddags. Så dagen er blevet brugt på afslapning og forberedelse. Derfor kan jeg nu også endelig erklære min kølleserie for FÆRDIG!
I dag er der også præcis 3 måneder til vi kan sætte vores fødder på dansk grund igen. Det er lidt mærkeligt, for på den ene side, synes jeg det føles som utrolig lang tid, men på den anden side, så har vi allerede været her i 1,5 måned - og wupti hvor er den tid blevet af? Så før vi får set os om, er vi hjemme igen.
- comments