Og jep, min mave syntes ikke om fisken, så morgenen brugte jeg på det lille hus ;-) C og jeg delte en dåse tun og to æg til morgenmad. Det hvide brød, som vi ville have spist, var fyldt med myrer L

I dag var vores fridag, så vi tog en bus ind til Madina. Fra Madina tog vi videre til Osu. I Osu er der en gade, som de kalder for "Oxfordstreet". Det er en gade med små boder og mange forskellige fastfood restauranter. Vi havde forestillet os en hyggelig gade, men det var det slet ikke. Det var en trafikeret gade, hvor alt var super hektisk. På gaden lå der et center med forskellige butikker i. Vi gik derind og kiggede. Jeg fandt hurtig en Hummel-butik, hvor de blandt andet solgte fede bikinier. Det var dejligt at være i en butik, hvor man kendte til mærket og ikke mindst kvaliteten. Prisen var den samme som i DK. Jeg kom af med 250 kr. for min bikini. I centeret var der også et stort supermarked, hvor man kunne købe mange danske varer. Vi følte os helt hjemme, og havde lyst til at købe hele butikken ;-) Det blev dog kun til en masse godbidder til hundene (måske, at vi så kan blive bedre venner så ;-) og en magnumclassic. Mægtig is ;-)

I supermarkedet stod der vagter i indgangen, som var bevæbnet. Vi skulle også aflevere vores tasker og poser, inden vi gik ind, så vi ikke kunne stjæle og lægge tingene deri. Det var tydeligt, at hér handlede de mere velhavende afrikanere, da prisen på varerne var langt højere end, hvad vi havde set før.

Da vi kom ud på gaden, var temperaturen steget endnu mere. I dag var den helt oppe på de 40 grader. Jesus!

Jeg havde længe snakket om at få ordnet mit hår, så vi fandt en frisør med aircondition. Jeg fik vasket mit hår, klippet spidserne og oveni en times fodbehandling for lidt over 100 kr. Det var så skønt at få vasket sit hår i rent vand, samt at få alt det hårde hud af fødderne.

C og jeg aftalte, at vi ville komme tilbage til frisøren dagen før, at vi skal hjem til Danmark. Så skal vi have ordnet hår, lavet negle og måske endnu en fodbehandling, så vi rigtig kan blive forkælet inden afrejse fra Ghana.

Da det blev eftermiddag, tog vi en taxa til Accra Mall. Her fik vi en kop kaffe, fik købt et stik til internet og set centeret. Da vi kom ud fra centeret, ville vi finde en taxa. Vi snakkede med en taxachauffør, som ville have langt mere, end vi ville give. Hans argument var, at det var fredag, så derfor forlangte han mere. De har altså mange gode undskyldninger hernede.

Efter at have diskuteret lidt, kom vi endelig til enighed. Han kørte os til en restaurant i Madina, som vi har været på før. Restauranten er ejet af en englænder, og man kan virkelig se, at alt er i orden. Maden er god, personalet er venlige (de kunne endda huske vores navne fra sidst), og deres internet fungerer J Vi fik opdateret vores facebook, og spiste aftensmad her. Ved en 19-tiden tog vi taxa hjem. På vejen hjem blev vi stoppet af politiet, som ville se chaufførens papirer samt tjekke hans baggagerum. Chaufføren skulle også betale dem et beløb, hvilket jeg ikke forstod. Men alt er så korrupt hernede, så jeg tænker, at det er noget politiet bare finder på, for at få flere penge i kassen. Den ene politimand sagde noget til taxachaufføren og grinte derefter helt vildt. Da vi kørte videre, spurgte jeg ham om, hvad politiet havde sagt. Han svarede, at politimanden havde sagt, at han bare kunne give én af os til dem, så var de kvit. Det er virkelig mærkeligt, at selv politiet, er sådan ..

En anden episode, som viser deres ivrighed ret godt, var i går, hvor C og jeg sad og fik en øl med Vagn oppe i byen (Dodowa). Én af hans venner, som også har en privatskole, kom forbi og fik en øl med. Lige pludselig handlede snakken ikke om skole, men derimod om han måtte gifte sig med mig. Han troede, at Vagn var min far og ville derfor spørge ham først. Jeg har aldrig set manden før, så det var så underligt. Vagn sagde, at det kunne han ikke, hvilket manden slet ikke forstod. Efter en lang diskussion, sagde vi farvel til ham og kørte hjem. Vagn synes ikke, at hele episoden var mærkelig, for som han sagde: "sådan er de bare hernede. Det vænner man sig til". Det er altså svært at forstå de afrikanere - de har nogle sjove ideer engang i mellem. Én ting er dog sikkert - jeg skal ikke giftes med nogen som helst hernede fra! ;-)