Morgenmaden stod klar kl. 8. Vi havde bestilt den i går, inden vi gik i seng. Da vi havde spist, stillede vi vores oppakning ind på hotellets kontor og gik hen til vandfaldet. Vi mødte en guide, som fulgte med os derop. Det tog ca. 45 min. at gå igennem regnskoven, og vi skulle krydse 9 forskellige broer, inden vi kom til vandfaldet. Da vi nåede til destinationen, sagde vi til vores guide, at han bare kunne gå tilbage, da vi nu kendte vejen. Og ikke mindst, fordi vi gerne ville bade for os selv. Vi var helt alene ved vandfaldet, og kunne nyde naturen og det iskolde vand. C var under selve vandfaldet to gange, men jeg syntes simpelthen, at det var for koldt.

Da vi havde badet og taget billeder, gik vi tilbage til hotellet. På tilbagevejen mødte vi små boder, som solgte afrikanske figurer. Jeg fik købt en tre stykker mere til min mor, så nu må det vist snart være godt ;-)

På hotellet spiste vi frokost i skyggen og kiggede ud over bjergene. Det tyske par, som ejer stedet, gik rundt i haven og lurede ukrudt imens. Der er virkelig en hyggelig stemning på dette lille hotel. Prisen er også god. Vi gav 250 kr. for en overnatning med aftensmad og drikkevarer. Så prisen kan man ikke klage over.

Da vi var mætte, gik vi ned for enden af vejen, for at finde en taxa. Men den eneste taxachauffør der var, lå og sov, og han havde bestemt ikke tænkt sig at køre nogen steder. Manden ville åbenbart ikke tjene penge, så han kunne da bare blive fri.

Vi fandt dog en behjælpelig mand, som ringede efter en taxa til os. Det blev til en underholdende tur. Taxachaufføren tog sin ven med i taxaen. Han havde det vildeste hår! Men det viste sig, at han var en smule klam. Han rykkede i hvert fald tættere og tætter på C i taxaen, og ville, ligesom alle andre hernede, have vores numre. Så han fik det selvfølgelig .. det forkerte nummer ;-)

Da vi nåede Hohoe station, var det planen, at vi ville tage en bus til Akosombo. Vi betalte og gik ind i bussen. Busserne hernede kører først, når de er fulde. Men der kom bare ingen mennesker. Vi sad i 20 min. i 40 graders varme og ventede. Til sidt blev jeg utålmodig og gik ud for at snakke med chaufføren. Han ville ikke køre før, at bussen var fuld. Han sagde dog, at vi kunne betale et beløb og så skulle han nok køre. Men fandme nej, om vi skulle betale 3 gange så meget, for at få bussen til at køre, når vi havde betalt for billetten. De ville heller ikke give os pengene tilbage for billetten, så vi kunne finde et andet alternativ. Da vi havde diskuteret i et stykke tid, mistede jeg tålmodigheden, tog pengene på bordet og gik. De råbte lidt efter os, men vi var ret ligeglade.

Derefter startede diskussionen med en taxachauffør, om hvor meget han skulle have for at køre os derop. Han startede på 200, men vi fik ham ned i 100 (250 kr.). Turen ned til søen varede et par timer, men det var en lang tur, fordi vejene var så elendige.

Da vi ankom til hotellet, blev vi mere end overrasket. Det var et flot, lille resort, som lå helt nede til søen.

Vi pakkede ud på værelset, koblede os på nettet og fik ringet hjem. Da jeg havde snakket med min familie, gik jeg ind på værelset, for at tage et bad. Da jeg var ved at tage tøjet af, kunne jeg mærke noget på min fod. Jeg tænkte, at det måtte være aircondition 'en, som havde gjort sådan, at gardinet havde blæst over på min fod. Men så kiggede jeg ned, og så den største kakerlak! Jeg skreg alt, hvad jeg overhovedet kunne. C sad udenfor med headset i, så hun hørte ikke noget. Jeg skyndte mig op til personalet, og de sendte en mand ned, som ville kigge efter den, samt spraye værelset til. Vi fandt den ikke, men vi fik et nyt værelse, så jeg kunne sove om natten uden at skulle tænke på det ækle dyr.

Til middag fik vi det lækreste mad. Grøntsager med rejer, og til dessert fik vi pandekager med ordentlig is. Lækkert!