Profile
Blog
Photos
Videos
Camilla og jeg hoppede i løbeskoene kl. 6 og løb af sted. Det blev til en god og lang løbetur.
Kl. 8.30 var der morgensamling. Eleverne havde taget alle stolene udenfor, og var så samlet i gården. Lærerne havde snuppet begge trommer med og de fire tamburiner. Det var så hyggeligt med musik til morgensamlingen. Vi både dansede, sang, klappede og til sidst bad vi en bøn. Lærerne ville høre trosbekendelsen på dansk, så den måtte vi sige foran dem alle. Dog med et par fejl, men hva' fanden de forstår jo ikke dansk, så ingen opdagede noget ;-)
F og V havde glemt at købe terpentin til malingen, så vi kom først i gang kl. 10.30. Først fik eleverne selv lov til at få en pensel og så male. Men det gik slet ikke! Der røg maling på gulvet, de farvede skyer røde og pingviner hvide. Det var som om, at de ikke tog det seriøst og bare klattede noget på. I class 5 overtog læreren maleriet sammen med 4 elever, og i class 4 overtog C, Line, Camilla, Louise og jeg. Det var ikke meningen, at vi skulle gøre arbejdet, men det lignede virkelig noget, der var løgn. Vi rettede op på de fleste fejl og langt hen af eftermiddagen, blev resultatet virkelig godt. I class 5 blev de ikke færdige, så derinde fortsætter vi i morgen. Alle elever fra begge klasser prøvede at male, så det var ikke fordi de ikke fik lov, men vi var bare nødt til at gøre det sidste, så det så ordentlig ud.
Pæd. fik også malet væggen hvid inde i børnehaveklassen, så de på tirsdag, kan male håndaftryk sammen med ungerne.
Dagen har virkelig været lang, så vi var alle meget trætte om aftenen (: I morgen er det allersidste dag i praktikken. Det er vildt, at 6 uger nu er gået! Og om 23 dage, så står jeg i DK igen :D
- comments