Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov længe i dag og havde en meget stille og rolig morgen. Vi tog hver især et langt bad og tog os god tid, om at gøre os klar. Så pakkede vi vores tasker, smed dem på ryggen og gik ned i restauranten. Vi fik ristet brød med en omelet til. Vi gik op i receptionen, for at spørge, hvor vi kunne finde en turistbus, som kunne tage os rundt i byen. I receptionen fortalte de, at de ville ordne det for os, da mange af dem ville tage overpris. Der kom en unge fyr, som viste sig at være nevøen til den mand, som ejede hotellet. Han kørte os rundt hele dagen. Vi var blandt andet ude at se, hvordan de laver afrikanske krukker, så et gamle slot, som deres tidligere konge havde boet på + fik en rundvisning, shoppede på et stort marked og ellers bare oplevede byen. Han kørte os der, hvor vi ville, ventede på os, så vi kunne se de forskellige steder og bar vores poser, når vi havde handlet. Plus, at vi kørte i en bil med aircondition. Det var en super hyggelig og anderledes dag .. med rigtig god service;-) C og jeg havde besluttet os for at tjekke ud fra det første hotel, som vi sov på, og så finde et, som var mere centralt. Vi fandt et godt hotel inde i byen, som lå ved siden af markedet. Da vi havde tjekket ind, gik vi i gang med at shoppe. Og hold da op, hvor fik vi købt mange ting. Sælgerne var slet ikke påtrængende, som vi havde oplevet på Art center. Så det var en fornøjelse at kunne gå rundt og tage sig den tid, som man havde brug for. Lige pludselig blev himmelen meget mørk og 2 sek. efter stod det ned i stænger. C og jeg blev vinket ind af et ægtepar, som sagde, at vi kunne sidde i deres butik og drikke en sodavand, indtil regnen stoppede. Det tog så lige 1,5 time, inden det stoppede. Vi fandt derefter en bar og fik en øl. Vi er begge blevet meget glade for de kolde afrikanske øl - det er det eneste, som man ved, hvad er ;-) Inden vi skulle tilbage på hotellet, ville vi finde noget chokolade, som vi kunne hygge med senere. Vi spurgte 5 forskellige mennesker, om hvor det nærmeste supermarked var, og alle sendte os i hver sin retning. Efter at have gået i ring to gange, fandt vi det endelig. Men da vi skulle betale, startede diskussionen. Personalet ville have en anden pris for chokoladen, end den pris, som stod på skiltet. Måske var det en ligegyldig diskussion, men jeg ville simpelthen ikke give mig. Når der står en pris på et skilt, så kan man ikke bare lave den om, når man så skal betale. Det endte med, at jeg ikke ville have noget som helst. Så vi gik begge sure ud fra butikken. Så kan de sgu beholde deres chokolade for dem selv! Aftensmaden spiste vi på hotellet. Vi havde tidligere på dagen ikke haft vand på værelset, så da vi skulle til at spise, kom en mand fra receptionen ind efter mig, så jeg kunne låse op til værelset, og de kunne få gang i vandet. Da de stod og rodede med det, gik strømmen på hele hotellet. Jeg måtte lyse mig frem med min telefon. Da jeg kom til restauranten, var vores mad kommet, men stadig ingen lys. Vi sad derfor med telefonerne fremme, for at kunne se, hvad vi spiste. Det var dog ikke en succes. Vi havde blandt andet bestilt hvidløgsbrød, men det var toastbrød med presset hvidløg på. Puha! Vi spiste lidt af det, og blev ret hurtig enige om, at det var godt, vi begge havde spist det, for føj, hvor vi efterfølgende lugtede. I morgen skal vi fra hotellet kl. 8.30. Manden, som kørte os rundt til de forskellige steder, ville hellere end gerne køre os til bussen i morgen. C havde købt et maleri af en gut, som vi mødte i dag. Det var et maleri, som skulle laves personligt, så han ville have det færdigt til i morgen. Planen er så, at han henter os, vi kører ud efter maleriet og så skal vi med bussen. 7 timer tager det at komme hele vejen hjem til Dodowa :)
- comments


