Profile
Blog
Photos
Videos
2. sidste løbetur blev overstået kl. 6. Det er sgu sørgeligt ..
Efter morgenmaden kørte V og jeg C op til Angelas mor. Vi satte hende af, og så gik de i gang med at flette hår. Jeg kørte med V tilbage. På tilbagevejen skulle vi have fat i præsten i byen, men han var ikke til at finde. I morgen skal hele skolen nemlig i kirke fra morgenstunden, så vi skulle informere ham om, at der ville komme 150 mennesker fra skolen. Men som sagt kunne vi ikke finde ham. Skolebussen gik selvfølgelig i stå, men heldigvis lå der en skole ved siden af kirken. 10-12 drenge kom ud, for at skubbe os i gang, og så kørte bussen igen ;-)
Da vi kom tilbage, gik jeg endnu engang i gang med mit læsestof til kristendomskundskab. Jeg kan ligeså godt få læst en del hernede, så jeg er fri for det, når jeg kommer til DK. Men det var ikke helt nemt at læse i dag. Ungerne kom for at hilse og snakke, så blev afbrudt en del gange. Men skidt med det, for de er sgu søde.
Til middag havde jeg lovet "madmor" (hende, der laver maden på skolen), at jeg ville smage deres Banku. Det er det der klisteret dej i suppe. Jeg har smagt det én gang før, men det var kun en enkelt bid. F, V og jeg spiste frokosten sammen. Jeg spiste to portioner, og F var meget stolt af mig ;-) Men det var underligt at spise, for man skulle ikke tygge på det, kun sluge dejen. Mærkeligt, men det mætter vel alt sammen ;-)
Efter frokost sad jeg lidt med min yndlingsdreng Denjamin (måske staves det sådan). Jeg fik fortalt ham, at jeg rejser hjem på fredag, så i morgen skal vi sige farvel til hinanden, da børnene har fri torsdag pga. uafhængighedsdagen og fredag er også en fridag. Jeg tror godt, at han forstod det, for han blev helt stille og kiggede ned i jorden. Han er virkelig en skøn dreng, så ham kommer jeg i hvert fald til at savne.
Senere på dagen fik jeg læst det sidste færdigt, skrevet blog og udfyldt et skema, som vi har fået tilsendt af skolen vedr. evaluering af vores udlandspraktik.
Omkring kl. 15 gik jeg op til C, for at se, hvor langt hun var kommet. Jeg skulle dog have en paraply med på vejen, for det regnede en del, da jeg gik. Underligt at gå med en paraply i Ghana ;-)
Da jeg kom op til C, var hun ikke nået ret langt. Hun havde ca. fået flettet halvdelen. Jeg kunne godt regne ud, at det ville tage resten af aftenen, hvis hun skulle være færdig i dag. C havde ikke rigtig fået noget at spise eller ret meget at drikke, så jeg gik hen til den nærmeste butik. Jeg fik købt lidt kiks, nødder og vand. Damen, der ejede butikken, havde en lille pige, som jeg også fik købt en slikkepind til. Da jeg kom tilbage, sad jeg ved C i en halv times tid, og så gik jeg hjem igen. På tilbagevejen havde jeg lidt flere slikkepinde tilbage, så de blev delt ud til 4 børn, som jeg mødte. Jeg fik også købt lidt bananer og et par mangoer, inden jeg gik hjem.
Da jeg kom hjem, lærte jeg Prisella og Edith et kortspil, som vi spillede indtil vi skulle spise. Efter aftensmaden så jeg et par afsnit af min serie, og så skrev C, at hun var færdig ved frisøren. Angelas familie kørte hende hjem.
- comments