Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste dag med undervisning for denne uge! Skolebussen brød jo sammen i går, så i dag var rent kaos. Eleverne kom igen for sent, og måtte transporteres i taxaer. Utrolig, hvor mange de kan putte ind i én taxa. Endda også i baggagerummet..
Vi startede derfor først idræt kl. 9, da de elever, som kom senere, først skulle spise morgenmad. Kl. 9.30 havde vi andet hold til idræt. Som opvarmning løb jeg og klassen en lang tur. C blev tilbage, da hun har et dårlig knæ. Hold nu op, hvor var det varmt! Men vi hyggede os og løb til. Jeg kunne efterfølgende mærke, hvor meget jeg savner at løbe. Aftalte med Edith (én af pigerne, som bor her), at vi måske skulle til at løbe hver morgen. Men så er jeg nødt til at stå op kl. 5, for at jeg nogenlunde kan holde det ud J
Religion i class 4 og 2 gik vildt hurtigt. Eleverne var koncentreret og der var en dejlig arbejdsro. I forhold til en dansk klasse, så er de virkelig gode til at arbejde selv og ikke forstyrre hinanden.
Da jeg underviste i class 2, kunne jeg se, at Matilde (én af lærerne i class 3) havde sat to elever til at squatte foran hele klassen. Jeg holdte øje med dem, og da der var gået 5 minutter, blev det for meget for mig. Jeg gik ned til headmaster og sagde til ham, at han skulle gå ned i klassen og se efter, hvad det gik ud på. Vi har fået af vide, at hvis der er noget, så skal vi sige det til ham, så han ved, hvad der foregår. Jeg kunne se på én af drengene, at han var lige ved at græde. Han blev virkelig ydmyget foran hele klassen, og jeg ved, hvor svært han i forvejen har det. Headmaster gik derind og fik det stoppet. Han sagde til læreren, at hun ikke skulle bruge den metode igen. Puha, heldigvis fik de to drenge "fred", og den ene af drengene gik ned til sit bord og begyndte at græde. Det bliver hårde og hårde at se på L
Da vi havde fri, spiste vi frokost og tog ind til Accra Mall. Vi manglede en masse ting til både skolen og til os selv. Vi brugte lidt tid på shopping og efterfølgende på café, hvor vi fik chokoladekage, som vi har snakket om i de sidste tre uger!! J Men vi blev skuffet. Den lignede en chokoladekage, men smagte slet ikke af chokolade. Vi prøvede også deres milkshakes, men den smagte så syntetisk, så det var desværre heller ikke nogen succes L Vi fik dog handlet en masse ind, så vi kan klare os i næste uge. Kiks er meget vigtigt at have på lager! ;-)
.. og én sidste ting: har hørt fra min kære mor, at jeg er kommet til at skrive "smule" i sidste blog indlæg, hvor jeg selvfølgelig mener "smugle" - jeg beklager fejlen ;-) Godnat!
- comments