Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede begge omkring kl. 7. C skulle tidligt op for at ringe til sin søster og ønske hende en god tur. Hun skal ud at rejse i et par måneder (: Jeg lå i sengen til omkring kl. 9.30, og fik set lidt serie, inden jeg kunne tage mig sammen til at stå op. F og V var begge taget i kirke. Da de kom hjem, havde F købt to små tærte med, som C og jeg fik til morgen. Derefter fik jeg støvsuget vores værelse og væltet alle de ting, som jeg løbende har købt, ud på min seng. Jeg skulle lige have et overblik over, hvad jeg havde købt, og hvem der skal have hvad. Jeg håber, at de bliver glade derhjemme, for har godt nok købt en del (: Jeg fik også afregnet med F. Mine forældre og jeg betaler for Emmanuels skolegang og min kusine betaler for en pige ved navn Sarah. Jeg fik betalt for resten af året, så jeg er fri for at overføre og betale gebyr, når jeg kommer hjem. Resten af dagen brugte C og jeg på at påbegynde vores opgave, som skal afleveres, når vi kommer hjem. V gik og ordnede biler, som han altid gør ;-) Og F syede skoleuniformer og senere lavede hun pandekager til os. De er virkelig SÅ gode! Kl. 17 tog V og F i kirke igen. Der var en aftengudstjenste, som startede kl. 17 og sluttede kl. 20. De havde godt nok spurgt, om vi ikke ville med. Men vi har prøvet at være i kirke to gange af 2,5 time, så vi følte begge, at vi havde hilst på Jesus i Ghana ;-) C og jeg nød derfor at være alene i huset.
- comments


