Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik den ikke længere! Vækkeuret ringede kl. 6. Camilla havde sagt dagen inde, at hun gerne ville med ud at løbe. Jeg er dog ikke så god til at løbe med andre, så havde sagt til hende, at jeg havde musik i ørerne og ikke snakkede, men jeg ville hellere end gerne vise hende en rute. Det var fint for hende, så vi løb. Der var virkelig køligt. Vi havde også fået af vide fra F, at i februar måned bliver der meget koldt om natten. F og V har oplevet år, hvor de måtte have dyner frem. Det er underligt, for i løbet af dagen er der ligeså varmt, som alle de andre.
Nå, men vi løb af sted. Efter en halv time, synes Camilla dog, at jeg løb for hurtigt, så hun vendte om og løb tilbage til huset. Jeg fik løbet lidt ekstra, og var endda 5 min. hurtigere end de andre morgener, så det går fremad (:
Jeg snuppede et bad og gik ud for at lave havregrød. Vi har aftalt, at C og jeg har toilettet fra kl. 7-7.30 og de andre piger fra kl. 7.30-8-30. På denne måde overrender vi ikke hinanden. F bad os også om, at vi skulle vaske op efter os selv, efter hvert måltid, hvilket kun er fair, når vi er så mange.
Camilla, Louise og Line blev præsenteret for hele skolen kl. 8.30. og derefter gik undervisningen i gang. 2 X idræt, som gik godt.
Derefter skulle vi have class 1 til religion, men pædagogerne var blevet sat til at have idræt med dem. C og jeg lod dem få timen, da class 1 er de eneste, som vi ikke har haft idræt med. De har tit spurgt os, om vi ikke snart skulle lave idræt med dem, men da vi i forvejen har mange timer, har vi ikke haft mulighed for det. Pæd. (forkortelse for Camilla, Louise og Line ;-) legede med eleverne, og de så i den grad ud til at nyde det.
Vi fik en lidt længere pause og slappede af.
Class 2 og 5 havde vi til religion. I class 5 prøvede vi en ny øvelse af, som hedder "læs-lyt-tegn". Vi læste et stykke op fra "den gode samaritaner", stoppede op og bad eleverne om at tegne, hvad der lige var blevet læst. På denne måde gjorde vi 5 stop i historien. Dette var en anden måde, hvorpå man kan gennemgå en historie. Eleverne bliver tvunget til at lytte efter, være kreative og skal derefter skrive historien sammenhængende. Det trak lidt ud, så vi spurgte læreren, om vi måtte låne den næste time, hvilket var ok. I stedet for, at eleverne skule skrive hele historien, så fik vi dem til at lave to cirkler - en indre og en ydre. De skulle så tage deres tegning og vende sig med front mod den person, som stod bagved. Derefter skulle de fortælle, hvad de havde tegnet og på denne måde genfortælle historien. Da dette var gjort, roterede de med uret, så de stoppede ved en ny fra klassen. Det fungerede super godt og eleverne var glade for at være kreative og ikke mindst aktive. Læreren i klassen kunne dog ikke lade være med at blande sig. Han brød ind én enkelt gang og fandt deres bog frem, så de kunne tegne efter den. ÅH! De skal jo bruge deres fantasi, hvilket de i dette tilfælde faktisk kunne. Han gik dog ud af klassen lidt senere, så vi kunne gøre det på vores måde. Det er utroligt, for selvom vi fik forklaret ham inden timen, hvad formålet med opgaven var, så blandede han sig alligevel.
Da undervisningen var slut, gik jeg over for at skrive dagbog og slappe af. Pigerne gik op til byen, for at se området og for at købe frisk frugt (: Da de kom tilbage hyggede vi inde i stuen med snak, kiks og slik. C og jeg fik lavet briller ud af plastikglas og elastiktråd. Vi havde fået Louise til at købe det med, da vi ikke har kunnet finde plastikkrus nogen steder. Eleverne skal have dem på i morgen i idræt og så skal vi spille fodbold (: Se, dét bliver sjoooovt ;-)
- comments