I dag blev en arbejdsdag for mit vedkommende. Jeg havde en masse læsning, som jeg gerne vil være færdig med, inden jeg rejser hjem til den travle hverdag. C tog ud for at se et vandfald, som ikke ligger så langt herfra. Pæd. skulle male med deres klasse. Børnene skulle have maling på hænderne, som så skulle blive til håndaftryk på væggen (: - resultatet blev rigtig godt!

Emmanuels mor kom også forbi. Hun ville sige hej til mig og takke både mine forældre og jeg for støtten til sin søn. Vi fik taget et billede sammen, og jeg fik sagt til hende, at hun godt kunne være stolt over sin søn, for han er virkelig en god dreng. Emmanuels mor er meget fraværende, og har været det siden farens død for 3 år siden. Hun har ikke kunnet tage sig ordentligt af sine børn. Emmanuel og hans bror, som der også bliver betalt for af en anden studerende fra DK, bor derfor sammen med deres tante. Det var rart, at vi kunne få hilst, inden jeg rejser hjem.

Omkring eftermiddagstid tog jeg et bad og ventede på, at vi skulle køre. V var i formiddags taget ind til Accra, for at forny F's kørekort, men pga. trafikken var han først tilbage ved 16-tiden. Ikke ret gennemtænkt, når vi havde aftalt at køre herfra omkring kl. 17, hvor han så skulle være færdig med at køre alle tre turer med skolebussen. Jeg tog derfor personbilen og kørte 15-20 børn hjem. Jep, vi var presset godt sammen. Der sad både børn i baggagerummet og en 4-5 stykker foran. Vi kørte af sted og børnene sang på vejen - så hyggeligt. Bilen er dog meget gammel og virkelig smadret. Koblingen sætter sig nogle gange fast, så man skal have den anden fod nedenunder for at rive den op samtidig med, at man skal finde koblingspunktet. Gearene sidder heller ikke som normalt, som det er altid en sejr, når man starter i første gear. Men jeg fik kørt alle ungerne hjem ;-)

Da V kom tilbage, kørte han selv én af turene, men vi kunne godt se, at han aldrig ville nå tilbage, så vi kunne komme af sted til nogenlunde tid. Jeg tog derfor et læs mere. Men denne gang gik det ikke godt. Bilens udstødning hang og slæbte hen ad vejen og blinklyset sad fast. Da jeg kom til Dodowa, turde jeg ikke køre mere. Flere bilister havde blinket af mig og prøvet på at få mig til at køre ind til siden. Vi stoppede i Dodowa, og jeg måtte følge børnene hjem. Folk kiggede godt nok - 20 afrikanske børn og én hvid kvinde. Haha. Men de blev fulgt hjem, og jeg blev samlet op af F, V, C, Louise, Line og Camilla. Line og Camilla var også blevet samlet op på vejen, da de havde været ved frisør, for at få flettet hår.

Sammen kørte vi alle af sted til restauranten. Sikke en travl eftermiddag for mit vedkommende.

V og F vidste ikke, hvor vi skulle hen, og F havde meget svært ved ikke at vide det. Men det skulle jo være en overraskelse ;-) Vi kom til restauranten og fik et bord. Det var en nyåbnet restaurant, som virkede som et hyggeligt sted. Vi var dog de eneste kunder de havde, og senere fandt vi også ud af hvorfor … Vi bestilte vores mad, og for første gang havde tjeneren faktisk en blog, som han skrev bestillingen ned på. Vi regnede derfor med, at vi måske ville få det, som vi havde bestilt. Noget, som er meget sjældent hernede. Alle fik bestilt og vi ventede. Der gik en time og så fik V, F og C deres mad. Da de var færdige fik Camilla, Line, Louise og jeg vores. Alt var forkert. Jeg havde bestilt min pizza med rejer og uden ost, men den jeg fik, var der pølser på og 2 centimers lag af ost. Line havde bestilt uden tomat, grøntsager og løg, hvilket der var på, og Louise havde bestilt en pizza kun med ost og skinke. Hun fik en pizza kun med skinke. C fik en pizza, som hun slet ikke havde bestilt. Pizzaerne var heller ikke bagt færdige, så vi spiste dej med fyld. Efter at have spist lidt, besluttede vi os for at lade det være og gå ned for at klage. Jeg gik ned og fortalte ejeren, at denne service ikke havde været i orden. 1) vi ventede to timer på maden, 2) vi spiste i hold, fordi de ikke forstod at lave alle retter klar på samme tid, 3) kun tre bestillinger var rigtige og 4) maden var slet ikke færdiglavet. Vi diskuterede så lang tid med tjeneren, men til sidst sagde jeg, at vi ville betale for drikkevarer og de tre bestillinger, som var korrekte. Vi lagde pengene og gik. Ejeren fulgte med hele vejen til bilen, for han var i den grad ikke tilfreds. Men vi satte os ind og kørte væk. Vi kunne efterfølgende heldigvis kun grine af det. V sagde, at han virkelig håbede, at ejeren havde lært noget. Vi tvivler dog. Men det vigtigste var, at vi trodsalt havde en hyggelig aften, og F og V's mad var god, hvilket var det vigtigste, når det nu var deres bryllupsdag (:

Da vi kom hjem, gik vi alle i seng.