I går overvejede jeg godt nok at droppe løbeturen, da vi løb helt tør for vand. Men satme nej! Jeg løb alligevel. Da jeg kom tilbage, var C vågnet. Vi ville have gået op til købmanden, for at købe vand, men F havde heldigvis en masse små poser (de poser, som man drikker af) liggende udenfor. Vi gik i gang med at klippe dem op og putte indholdet i en spand. Der blev lige vand nok til en spand, som vi kunne dele.

Kl. 9.30 skulle forældremødet starte. Der var kun en 10-12 forældre. Mødet startede omkring kl. 10, og fra kl. 10 til 11.30 kom forældrene dryssende. Det var så tydeligt at se, at de kun kom, fordi de ellers skulle betale en lille "bøde". Dette har skolen bestemt for, at forældrene møder op.

Mødet startede med bøn. Derefter bød F velkommen og ønskede godt nytår. Hun fortalte kort om byggeriet, og at de regnede med at være klar med class 6, nyt køkken og nye toiletforhold inden året er omme. Da disse informationer var givet videre, skulle vi præsentere os selv. Jeg rejste mig op og præsenterede C og jeg, samt vores arbejde på skolen. Jeg fik også fortalt forældrene om vores projekt i næste uge, hvor vi skal male med class 4 og class 5. Sir John (én af lærerne) oversatte det hele til ghanesisk, så alle forældre kunne forstå det. Jeg spurgte dem også, om de havde nogen spørgsmål, hvilket de ikke havde. Line præsenterede pædagogerne og deres arbejde.

Jeg har aldrig set en flok forældre se så ligeglade ud under et møde, der omhandler deres egen børn. Én sad med høretelefoner i ørerne, en anden tog telefonen under mødet, én ældre dame sad og sov, og fordi min kuglepind røg på jorden, så stoppede en mand mødet, for at gøre mig opmærksom på det. Det var altså ret komisk. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at smile lidt af dem.

Der kom i alt 30 forældre, men der går 120 børn på skolen. Så opbakning til skolen er der ikke meget af fra forældrenes side. De første 30, der kom, fik et stykke tøj. Pædagogerne havde taget en hel kuffert med herned, som var fyldt med voksentøj og børnetøj. Man kunne måske tænke, at hvorfor de forældre, der kom til tiden, mødte op, var fordi de vidste, at de fik noget tøj. Det havde nemlig stået på indkaldelsen.

Næste punkt på dagsordenen var betaling. Forældrene er for dårlige til at betale. De betaler ikke til tiden, og når de så betaler, så er det småbeløb, som kommer af flere gange. Franklyn gjorde det klart for dem, at de skulle betale hele beløbet af én gang, for hvordan kan hun ellers betale sine lærere. Hun sagde også til dem, at havde et barn ikke betalt, så kom han/hun ikke med skolebussen. Dette problem med betaling har stået på lige siden skolen startede, så nu er de nødt til at komme med en konsekvens. F fortalte også, at på mange skoler i Ghana stiger betalingen, fordi alt stiger i landet. Men på denne skole har de netop holdt prisen, da de ved, hvor svært forældrene i forvejen har det med at betale.

Uniformerne blev også diskuteret, og F fik det skåret ud i pap, at den blå uniform skal bruges mandag-torsdag, fredag skal de bruge deres fredagstøj og det gule sæt er til idræt. De slider nemlig for meget på deres uniform, når de bruger den hver dag.

Til sidst gjorde F det klart overfor forældrene, at de virkelig skulle passe på deres børn. Kidnapperen er stadig i området. Hun sagde, at de var velkommen til at ringe til skolen, hvis de sendte deres børn med taxaer, for så hun kunne bekræfte, at de var nået hertil. F fortalte også en historie med en dreng fra én af skolerne i området. Hans bedstemor havde sendt ham i skole, men på vejen havde onkelen stoppede ham og solgt ham for mange penge til en stamme, hvor han blev ofret til deres Gud. Det er så sindssygt!

Under mødet sad alle eleverne inde i ét af klasselokalerne og så film. Selve mødet sluttede kl. 11.30.

C og jeg tog en bus til Madina. Vi startede med at få lidt frokost på en restaurant, der hedder "Peter Pan". Fra Madina tog vi til Accra Mall. Vi ville hæve hele beløbet til indsamlingen og så shoppe amok. Men vi fik problemer. Vi prøvede 7 forskellige automater, men ingen ville give os alle pengene på én gang. Jeg ringede til min bank, som fortalte mig, at man max kunne hæve 2.000 kr. pr. dag. C og jeg fik hævet 2.000 kr. hver og tog ud til Makola marked. Sikke et stort marked! Vi fik købt kuglerammer, plastik bogstaver, balloner, tamburiner, blyanter, viskelæder, ordbøger til både små og store, opbevaringskurve til bolde og plakater.

Derefter tog vi en taxa til Art center. Her købte vi to store professionelle trommer af vores gode ven TJ, samt to fodbolde.

Så kørte vi til Accra Mall og købte; fodbolde, tennisbolde, vollyballs, pensler, basketball, basketballnet, ure til alle klasser, tavlesvampe, plastikkasser til hver klasse, så alle har blyanter, guitarer, små læse bøger, 2 kæmpe badminton sæt, beachtennis sæt og små skumbolde (36 stk.),

Vi havde hyret en taxachauffør, som ventede udenfor Accra Mall. Da vi kom ud, grinte han af os, for vi kom med to indkøbsvogne, som vi også lige skulle have plads til - ikke vognene, men indholdet, ik ;-) C og jeg havde købt sodavand og slik til taxachaufføren. Han var virkelig flink, og samtidig også den eneste vi har mødt, som stolt fortalte om sin kone og deres to børn. De andre chauffører har tit undgået at fortælle om deres familie, fordi de tror, at de så har en chance for at få vores numre. Man kan virkelig ikke stole på ret mange af mændene hernede. Godt, at jeg ikke er gift med en afrikaner ;-)

Da vi kom hjem, tog pæd. imod os og hjalp os ind med alle tingene. Vi fik stillet det hele op på bordet og kaldte så på F, som egentlig var gået i seng. Vi sagde til hende, at vi havde en lille overraskelse og fortalte så om indsamlingen. Hun kunne slet ikke tro sine egen øjne og gav os begge et kæmpe knus. Hun takkede 100 gange og sagde, at hun virkelig også gerne ville takke alle dem derhjemme. Vi blev derfor enige om at lave en videohilsen og sætte den ind på fb på mandag. Ih, det har været en god dag! Men på mandag, hvor ungerne får tingene, bliver endnu bedre (:

Ps. vi har stadig 700 kr. tilbage, så vi tænker at bruge pengene på et par cykler eller på et skab med lås, så vi kan låse tingene ind. De stjæler nemlig en del på skolen, så det ville være ærgerligt, hvis alle tingene er væk, når vi rejser hjem (: