Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi været på familiebesøg. F's søster, som bor oppe i bjergene havde inviteret os til frokost kl. 12 - læg lige mærke til tidspunktet. Nå, men vi (F, C, de to piger og jeg) tog en taxa. V var nødt til at blive hjemme, da der kom håndværkere, som skulle støbe gulvet. Vi tog en taxa op til en botanisk have. I haven havde berømte personer plantet deres eget træ. Turen derop var meget smuk. Vi kørte i skarpe hårnålesving, hvilket var lidt spændende, da de i forvejen kører uden færdselsregler. Men vi kom derop i god behold, og kunne se ned over hele byen. Da vi kom til den botaniske have, blev vi i den grad skuffet. Alt var utrolig vissent, og de træer, som var plantet, var der intet specielt over. Efter en halv time, havde vi set dét, som der var værd at se. Vi tog derfor længere op, hvor F's søster boede. Hun var nonne, og som hun selv sagde, så var hun gift med Jesus. I 30 år, havde hun været forlovet med en mand, men da det gik i stykker, gav hun sit liv til kirken. Hun boede i et stort hus, som havde en virkelig flot udsigt. Selvom huset var stort, og man godt kunne se, at hun havde penge, så var det stadig noget gammelt noget. Til dagligt underviser hun folk i biblen. Hendes hus bliver betalt af kirken, og brugt til meditationssted for folk, der skal finde sig selv. Jeg forstår altså ikke sådan noget, men hvis det hjælper, så lad dem gøre det.
Der er som sagt kirken, som betaler huset, hendes løn og alt hvad hun har brug for. Hele huset var fyldt med kors, billeder af Jesus, stearinlys, og religiøse symboler. Søsteren havde en ung pige boende, som arbejdede der i ferier og weekender. Hun studerer fysik på uni. F's søster kaldte den unge pige for sin "baby", men alligevel hundsede hun rundt med hende og bad hende gøre alt. Det er en tendens, som vi tit oplever hernede. De, som har lidt penge, har også folk ansatte, men de snakker ikke ordentlig til dem ..
Vi ankom til søsteren kl. 10, og først kl. 13.50 kom gæsterne! De var blevet inviteret til kl. 12, men man skal huske på, at hernede har de virkelig ikke travlt. De kommer, når det passer dem. Det var virkelig frustrerende at sidde og vente. Især, fordi C og jeg ikke havde fået noget som helst til morgenmad, da der var myrer i brødet. Da gæsterne/de andre familiemedlemmer endelig kom, kunne vi begynde at spise Det var virkelig lækkert mad, som F's søster havde lavet. Det var en buffet med en masse afrikanske retter. Især deres "fried plantas", som er madbananer skåret i stykker og stegt i friture, er helt kanon. Men stort set alt, der kommer i friture, smager nu meget godt … sagde den tykke pige ;-)
Eftermiddagen gik med snak og hygge. Hele familien var så ivrig, for at vise alle deres familiebilleder, hvilket også var hyggeligt i starten. Men til sidst, blev jeg lidt træt i hovedet af at høre om, hvem der var gift med hvem, og hvem der havde fået hvilke børn, og hvad de lavede. Så (heldigvis) ved en 17-tiden, kunne vi køre med F's gudbarn hjem. Det var tydeligt at se, at hele familien havde mange penge. De sad med deres Ipad og Iphone fremme, og alle kom i store biler. 5 af gæsterne, som deltog til frokosten, var advokater.
Bilen vi kørte hjem i, er den første ordentlige bil, som vi har kørt i, så det var en fornøjelse. Men man skulle tro, at F's gudbarn lige havde fået kørekort, for hold da op, hvor var det en spændende kørsel ned af bjerget. Hun fortalte dog også, at hun ikke var vant til at køre automatgear, og det kunne i den grad mærkes på hendes opbremsninger J Da vi kom helt hjem, var alle trætte.
Jeg fik endelig mit internet til at fungerer i huset, så aftenen blev brugt på at skrive med dem derhjemme J
- comments