Det var meningen, at jeg skulle løbe i dag, men jeg havde virkelig ikke sovet ret meget og ret godt, så den løbetur sprang jeg over .. dårlig stil!

Vi vågnede alle omkring kl. 7. Der er ingen rigtige døre i huset, så når én først begynder at pusle rundt, så kan det høres. Jeg lavede havregrød til Camilla og Louise. C og Line spiste en rugbrød, da de ikke kan lide havregryn. Efter morgenmaden vaskede vi op, og ventede på at F og V kom hjem fra kirke. De kom hjem omkring kl. 10. Vi tog af sted kort tid efter. Pigerne fik set, hvordan transporten fungerede og ikke mindst gjort bevidste om priserne, så de fremover ikke bliver snydt. Vi tog ind til Accra Mall, så de kunne se centeret og få oprettet internet-stik. Da vi sad derinde, fik jeg øje på en kort-klipper til sim-kort. Jeg fik derfor klippet mit simkort til, så jeg kan putte det i min Iphone, og ikke længere er nødt til at bruge den gamle Samsung. Det er fantastisk! Nu kan jeg også komme på nettet på min telefon, plus jeg fik brugt sætningen "ej, det virker!". En sætning, som jeg ikke har sagt i de sidste 6 uger ;-)

Det tog en del tid i Accra Mall. Men vi fik oprettet simkort, jeg fik købt lidt toppe, vi fik handlet havregryn ind, og pigerne fik købt myggespray på apoteket.

Da vi alle var klar, tog vi en taxa ud til Lambadi-beach. Vi fandt en fin restaurant nede ved vandet. Jeg fik en virkelig god pizza, så det var godt til den tykke pige ;-)

Efter vi havde spist, gik vi ned på stranden. Her lå vi i et par timer. Selvfølgelig blev vi kontaktet af en masse lokale, som ville sælge os alt muligt. Der var også en del, som ville have vores numre og ikke mindst have taget billeder med os. Det er så mærkeligt!

Omkring kl. 18 tog vi en taxa hjem. Vi måtte skynde os, for F stod klar med maden. Men med trafikken hernede, så er det umuligt. Kl. 20.30 ramte vi huset. Jeg gik ind med mine sager, men pigerne fulgte ikke med. Jeg opdagede, at de stod og diskuterede med taxachaufføren, som ikke var tilfreds med det beløb han ellers først selv havde sagt. Han fik til sidst lidt flere penge, så vi kunne komme ind at spise. Det er tit småbeløb, som man diskuterer med dem. Men har de givet én pris, så er det den, man holder sig til. Han troede, at vi bare skulle til stationen, men fordi han skulle køre 1 km. længere, så vi kom helt hjem, så skulle han have mere.

Vi fik spist, og derefter røg vi på hovederne i seng. Det har været en lang dag, og det er klart, at der er mange indtryk de første dag. Man bliver træt i hovedet, og har brug for søvn, så man er klar til næste dags mange udfordringer ;-)