I morges var der virkelig koldt, da jeg løb. Om natten havde jeg både sovet med strømper, tæppe og T-shirt på. Tror det er sket to gange, mens vi har været her.

Efter morgenmaden gik C og jeg i gang med opgaven. Vi skrev til langt ud på eftermiddagen og besluttede til sidst at stoppe, da vi simpelthen ikke kunne koncentrere os mere.

V fik bestilt skabet til skolen. Det skulle gerne være klar til på torsdag el. fredag, så det kan blive sat op, og alle de fine ting, vi har købt fra indsamlingen, kan komme i brug. De købte et skab med to låse, så vi er helt sikre på, at det ikke blive brudt op (vi krydser fingre!).

Mens vi skrev opgave, kom V ind med endnu en pakke til mig. Slik og et sødt kort fra min dejlige veninde. Jeg er simpelthen så heldig med alle de skønne mennesker derhjemme, som tænker på mig. Men jeg kan også godt mærke nu, at det bliver svære og svære at undvære dem. Jeg er så småt begyndt at tælle dage til, at vi rammer DK igen. Det bliver rigtig sørgeligt at sige farvel til alle dem hernede, men i løbet af disse måneder er jeg også blevet bevidst om, hvor skønt og velfungerende Danmark er. Det kan godt tænkes, at vi klager over mange ting derhjemme, såsom ældrepleje, børnepasning, dårlige veje og dyre tandlægeregninger, men i forhold til, hvad en almindelig afrikaner går igennem hernede hver eneste dag, så burde vi måske brokke os lidt mindre.

Senere på eftermiddagen havde V fået lavet bremserne på bilen, så hvis vi ville, kunne vi tage den, sagde han. C og jeg ville gerne køre en tur på Dodowa-marked, for at se efter et par småting. Vi kørte af sted, og på vejen blev vi enige om at kigge efter et sted, hvor vi kunne spise i morgen aften. F og V har 30 års bryllupsdag, og vi vil derfor gerne invitere dem ud for at spise. Da vi kørte af sted, kom der lige pludselig en ko gående over vejen. Jeg holdte tilbage for koen, men den var ikke den eneste ko, der ville over vejen. Der kom 15-20 køer efterfølgende, og vi holdte midt ude på vejen omgivet af køer. Haha. De andre biler brugte bare deres horn, og kørte forbi os. Efter lidt tid besluttede vi os for at gøre det samme. Køerne flyttede sig heldigvis, så vi kunne komme forbi. Så kørte vi lidt længere, men så stoppede bilen helt. Tilfældigvis stoppede den tæt ved en lokal mekaniker. Vi fandt ud af, at det var tandremmen, som var sprunget. De skulle være 5 mekanikere, for at skifte den. Åh, kære Afrika! Men vi gav dem 75 kr. og kørte videre. På vejen tilbage fandt vi et hyggeligt sted, hvor vi besluttede os for at tage F og V med hen i morgen.

Da vi kom hjem, mødte vi pæd. De kom hjem fra deres tur i Kakuum National Park (regnskoven).

Vi spiste sammen og talte om deres tur, som igen havde været vellykket (: Senere gik strømmen, og jeg opdagede en mus i køkkenskabet. Så nu er der både myrer, mus og ingen strøm, dejligt!