Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg stod op kl. 7 og spiste en kæmpe stor portion havregrød. Første time gik med idræt i class 2. Jeg varmede op med klassen ved at løbe rundt i skolegården og lave forskellige øvelser, som de så abede efter. Eleverne var fra start glade og klar til at være aktive. Efter et kvarters opvarmning, startede vi en stafet. Vi delte klassen op i to hold. Første omgang skulle de bære et æg på en ske. 2. omgang skulle de hoppe frem og tilbage i en sort sæk (sækkeløb). 3. omgang skulle de drible med en bold. Og 4. omgang bestod af løb ned til et sjippetorv, sjippe 10 gange og løbe tilbage. Alle elever var helt vilde. De heppede på hinanden, grinte når de tabte ægget og roste hinanden, når de var hurtigere end det andet hold. Lærerne kiggede på, og det var så dejligt at se dem grine sammen med eleverne. Efter stafetten forklarede jeg legen "frugtsalat", som eleverne hurtig fangede. Da timen var slut, var alle elever meget trætte - men på en god måde J De fik god tid til at skifte tøj, drikke vand og gå på toilet.
F forklarede, at lærerne tit bare gav dem lov til at spille fodbold. Drengene var glade for fodbold, men der var mange piger, som ikke synes, at det var ret sjovt. Vi vil prøve, så godt vi kan, for at introducere eleverne for nye lege, så klasserne får et godt sammenhold, samt kan bruge legene i deres frikvarterer.
Efter idræt med class 2, havde vi class 4 til idræt. Vi lavede samme program med dem, bortset fra, at vi droppede frugtsalat og udvidede stafetten. Da timen var slut kom headmaster over til os, for at rose vores arbejde. Det var dejligt at få ros og et skulderklap. Især fordi vi selv synes, at det gik så godt.
Vi havde en kort pause på tyve minutter, inden religion med class 4 begyndte. I går havde vi lavet klasseregler med dem, og vi havde så skrevet dem på karton. Vi gennemgik reglerne og eleverne fik lov til at skrive under på bagsiden. Derefter startede vi på faget religion. C havde købt børnebiblen på engelsk på sin Ipad. Eleverne fik lov til at komme op til tavlen og læse den først historie højt. Den første historie handlede om, hvordan Gud skabte verden. Eleverne var meget stolte over at komme op til tavlen, få Ipad'en i hånden, og så at læse op foran de andre. Da de havde læst hele historien, delte vi klassen op i teams på 4. I historien var der en bestemt rækkefølge, som Gud havde skabt verden i. Fx startede han med lyset og derefter solen, månen osv. Han skabte noget nyt hver dag, og den sidste dag slappede han af.
C og jeg havde lavet små stykker karton, hvor de forskellige dages indhold stod på. Hvert team skulle så sætte det sammen i den rigtige rækkefølge. De skulle læse de forskellige kort, tale sammen og nå til enighed om rækkefølgen. Alle teams var super gode. De diskuterede, som vi gerne ville have dem til, før at de nåede frem til resultatet. Da dette var gjort, lavede vi en opsamling på klassen og snakkede om selve budskabet i historien.
Vi nåede også at påbegynde lignelsen om "Adam og Eva", og eleverne fik i grupper, skrevet spørgsmålene ned, men besvarelsen nåede de ikke, så derfor fortsætter vi næste gang.
Den efterfølgende time foregik i class 2. Programmet var det samme som i class 4, dog på et andet niveau. C tog alle eleverne med ud under et træ. Her kunne de sidde i skyggen og C læste så højt for dem. Alle eleverne var meget optaget af historien, og dette gav anledning til en sang. De kendte alle en sang om rækkefølgen, som Gud skabte verden. Så da de skulle sætte rækkefølgen sammen, sad de og sang sangen højt. Det var super hyggeligt og gav en god stemning. I går havde alle lavet en tegning af deres familie, og jeg havde taget dem med i dag, for at hænge dem op i klassen. I klassen er der kun bare vægge, så jeg syntes, at der skulle noget farve på. Man kunne virkelig se på eleverne, hvor stolte de blev, da jeg hængte deres tegninger op. De pegede på dem, og fortalte deres klassekammerater, hvad de havde tegnet.
Da vi kom ind i class 3, så vi en kæmpe forskel på class 2 og 3. I class 3 lignede de nogen, som lige var faldt ned fra månen. De forstod slet ikke, hvad skabelsen var, selvom deres klasselærer sagde flere gange, at det vidste de udmærket godt. Vi så i deres notesbøger, at de havde det skrevet ned, men ingen forstod betydningen. Endnu et eksempel på ren afskrift af tavlen. Deres lærer ville gerne bruge timen på at spise, da hun ikke havde nået det i pausen. Vi var derfor alene med eleverne, hvilket var super godt, for de slapper meget mere af, når deres lærer ikke er i rummet. Lærerne hernede er for utålmodige, og de tror straks, at eleverne er dumme, hvis de ikke svarer inden for 2 sek. Vi prøver så godt vi kan, for at vise, at eleverne bare skal have tid, og tit også flere forskellige måder at forklare opgaverne på.
De fik tid til at læse højt, og derefter læste jeg historien for dem. Men med mange pauser, for at få dem til at forklare betydningen af teksten. Da vi kom til øvelsen, havde de svært ved det i starten, men da de fik tid og ro, gik det op for dem. Vi fik gennemgået det hele på klassen, og igennem klassedialogen fik vi beskæftiget, at det nu sad fast. Det var rigtig fedt at gå derfra, og virkelige se en forskel på enkelt time.
Da dagen var slut, tog C og jeg ind på det lokale marked i Dodowa. Vi skulle købe stof til vores kjoler - de kjoler, som F vil sy for os. Vi fandt noget fint stof, og satte os på en lokal bar, for at drikke et par øl. Vi sad på baren i et par timer og nød, at temperaturen nu var langt mere behagelig. V kom forbi med skolebussen, så vi hoppede på og tog med hjem. F havde lavet en fiskeret til aftensmad. Det smagte nu godt, men jeg er meget spændt på om min mave er med på den idé. Jeg ved ikke hvorfor, men fisk i udlandet har aldrig været min livret. Vi må se, hvordan natten bliver ;-)
- comments