Profile
Blog
Photos
Videos
Godnat - Alt er pakket, tøj langt frem, har fået sagt farvel til alle, spiste min sidste kinesiske middag, det sidste… det sidste… og nu er jeg klar! I morgen går rejsen mod skønne Danmark! Jeg kan slet ikke forstå at der vupti er gået 5 måneder - men det er intet under når de 5 måneder har været fyldt med nye oplevelser, masser af indtryk og bedst af alt, har haft det super godt!
Siden sidst jeg skrev har jeg bare nydt ferien… Har slappet af hjemme i lejligheden, været ude at spise et par gange, shoppet de sidste ting til kufferten (Nu siger den naturligt STOP til mere shopping;), var i byen i lørdags og ellers har jeg pakket og ryddet op. I mandags var jeg omme i børnehaven og aflevere de sidste ting og med en gave til Ann og en kurv med lidt lækkerier til alle lærerne, de ville tage den med på næste møde. Ann blev rigtig glad for gaven (Jeg gav hende en pynte-nisse, to små shoppingbags og en Mandalas malebog) og satte straks nissen på hylden og bladrede i malebogen, som hun ville kopiere fra til børnene og hendes datter. Jeg fik også en lille gave af børnehaven, en lille lygte formet som en kanin i farvet papir (Lidt svært at forklare). Den er fra Taiwan og alle børn i Kina går nytårs aften rundt i gaderne med disse lygter (En kanin fordi vi går ind i "The Rabbits Year").
I tirsdags var Sidse og jeg inviteret ud at spise sammen med vores vejledere og et par andre lærere fra begge vores børnehaver. Vi spise på en restaurant med koreansk barbecue - det var lækkert og heldigvis ikke så grænseoverskridende som det nogle gange kan være at skulle smage på alverdens kinesisk mad ;) men dette var lækkert!
Ann ringede i går morges og sagde at en dame ville komme og tjekke lejligheden nu eller i løbet af en halv time. Vi havde intet hørt om at lejligheden skulle være færdig (Ryddet op og gjort rent) til et bestemt tidspunkt. Men pludselig der stod så en af lærerne (eller kasserer er hun vist) omme fra min børnehave. Hun kan næsten intet engelsk og hun så meget overrasket ud over alt rodet (Ja det er jo rodet når man er midt i at rydde op og pakke;) og gik hurtigt igen efter at have forsikret sig om at vi ville gøre det hele rent inden vi rejste. Skørt:)
I dag var jeg om i børnehaven en sidste gang. Da lærerne alle holder ferie (The spring festival) fra i dag af, afholdte de fælles afslutning og middag midt på dagen. Jeg var også inviteret derom - perfekt, så kunne jeg få taget ordentlig afsked med alle lærerne og især dem som jeg har snakket mest med (Det er jo ikke mange af dem der snakker engelsk). Det var bare sådan en god tradition (De holder sådan fest hvert år inden nytåret). Jeg fik en gave fra børnehaven, som lederen havde været ude og købe til mig. Det var en rigtig fin æske med fire kamme (Lavet her i Changzhou), som forestillede fire kvinder, "De fire skønheder". Der var masser af indslag med sang, dans, andet optrin, konkurrencer osv. som lærerne og det andet personale stod for. Jeg kunne mærke en lille klump i halsen, nu var det for alvor sidste gang i børnehaven. Efter masser af underholdning, blev der serveret en helt specielt lækkert (Det kan så diskuteres - når noget her er "very delicious" kan jeg somregel ik lide det;) nytårs-buffet. Ah selvom jeg har været her så længe nu, mister jeg godt nok stadig appetitten når de rundt om mig sidder og spiser hønsefødder med det hele (De spiser en tå ad gangen og sortere kød og ben inde i munden og spytter resterne ud også neglen. De lader en sidste tå være til at holde i og spiser så ellers rup og stup). Jeg gik rundt til alle borde og sagde farvel til dem alle - klumpen i halsen blev lidt større. Jeg fik sagt specielt farvel til dem jeg har snakket mest med - og nu blev klumpen lidt for stor, nu måtte jeg tude lidt (De gode tårer heldigvis:) Pludselig slog det mig endnu mere, hvor meget disse mennesker har hjulpet mig og villet mig det bedste, det er nogle søde mennesker jeg har mødt der - ah det var hårdt at gå derfra!
Så hjem og gøre rent og senere mødes jeg med nogle tøser for at spise på "stamstedet" ;) den japanske restaurant, for derefter at tage hjem og kunne gå tidlig i seng - ja hvis vi altså overhoved kan falde i søvn ;) Eller helt så tidlig blev det vist ik, der er jo lige det sidste man skal ordne osv. Lige en lille sjov ting jeg oplevede… Da jeg inde i byen gik ud til vejen for at få fat i en taxa hjem, spillede de melodien til "Skud gammel venskab ren forgå" i en højtaler ved busstoppestedet - var det ik lidt sjovt;)
I morgen tidlig kl.4.30 bliver vi alle hentet i en bus vi har lejet, som kører os her fra byen og direkte til lufthavnen i Shanghai, Pudong lufthavn, hvor vi skal flyve fra kl.12.35. Vi skal mellem lande i Amsterdam og ankommer i Billund fredag aften ca. kl.22 dansk tid…
Godnat - Nu glæder jeg mig helt vildt til at se jer alle lige "om lidt" ;) VI SES !
- comments