Denne uge har været ret stille, Sidse og Danny har været i Beijing og kom hjem torsdag aften. Det var dejligt at få dem hjem igen og høre om alle deres oplevelser. Vi tog ind på Summer (Restaurant med vestlig mad) og vi fik rigtig indhentet alt vores sludren. Vi var lige omkring vores dvd-butik på vej hjem og vi købte som sædvanlig lige et par dvder med hjem. Mig som ellers ikke ser særlig mange film, men jeg tror jeg lader mig rive med af stemningen, det er jo så billigt og Sidse elsker film:)

Der er det rigtig blevet efterår og vi er for det meste pakket godt ind og det kan ses på min vinterblege hud - men her i Kina er det jo flot at være meget lys i huden, så det er vel meget godt:) Men pludselig kan det blive vildt varmt, over 20grader og så dejligt! Så nogle gange kan det være svært at forstå at vi har november måned.

I dag er det lørdag og weekend - skønt, weekenderne er altså det bedste her:) I formiddags tog Sidse, Danny og jeg ud til en sø, Taihu Lake. Vi satte os i taxaen uden at vide hvorhen af vi skulle eller hvor langt der var. Vi kørte i en lille time. Danny nævnte på et tidspunkt, hvordan kommer vi hjem. Men vi blev enige om at det skulle vi nok finde ud af. Søen viste sig at ligge meget afsides og en taxa til hjemturen ville nok være ret svært/måske umulig at støve op, så til vores held var taxachaufføren så hjælpsom. Han løb efter os da vi efter at have sagt farvel gik ned af mod søen. Der var noget han ville fortælle, han kunne bare ikke snakke engelsk. Jeg snakkede med en pige i hans mobil som kunne oversætte for ham. Han tænkte på hvordan vi skulle komme hjem og tilbød at vente ved søen til vi skulle hjem igen. Der var ikke meget at se, vi tog en lille båd rundt på søen og efter en times tid kørte vores "private taxachauffør" os tilbage til byen igen. Det var et rigtig hyggeligt område og det var dejligt at mærke den helt anden ro der var her.

Lige nu kan jeg høre en dame, sandsynligvis ovenpå, som skråler kinesisk sang.

Det meste er billigt her - men indimellem kan man støde på noget som er så dyrt i sammenligning med andet. Jeg købte den anden dag to blommer - de kostede godt 30kr. Men mmm... de var vildt gode:)

En dag tænkte jeg - hvordan med at køre bil når jeg kommer hjem, men det glemmer man vel ikke sådan. Men her er jeg i hvert fald lært at være endnu mere opmærksom i trafikken - her skal man virkelig bare passe på sig selv. I Kina skal man også være 18 år for at få kørekort.

Det at forældrene ofte er meget ivrige efter at få deres barn til at sige Hallo eller andet engelsk til os når de ser os, tror jeg ofte er fordi de ser deres snit til at deres barn kan lære noget - lære at snakke lidt engelsk. De fleste børn (Ikke alle) ser også ud til at synes at det er ret sjovt at se sådan nogle mærkelige mennesker og prøve at sige nogle mærkelige ord:)

I børnehaven i fredags da vi sad og spiste frokost, kunne jeg fornemme at alle ved bordet snakkede om mig. Jeg spurgte en der kan lidt engelsk, hvad de snakkede om. Hun fortalte at de beundrede min næse og synes at den var flot. Sjovt:)

I morgen skal jeg til Bryllup, som jeg skrev i sidste blog, det glæder jeg mig til. Så venter lige med at lægge denne blog ud så i kan høre hvordan det gik…

Nu er det søndag eftermiddag og jeg hjemme fra bryllup - Var der i lidt over to timer, så det var et ultra kort bryllup:) Nu skal i høre... Det var Katjas vejleder fra hendes børnehave der skulle giftes, hun er 25 år og de har været kærester i et år. I Kina går de meget op i at blive gift inden de fylder 26 år, for når man er kvinde og 26 år er man ikke lige så attraktiv længere. Vi var inviteret til kl.11.28 - netop dette klokkeslæt fordi det er et godt tal. Kineserne går også meget op i hvilket år de vælger at blive gift. Dette år, har ikke været et så godt år i forhold til at holde bryllup, men næste år, harens år, siger de, er et meget bedre år at gifte sig i.

Katja var inviteret til at være sammen med bruden helt fra morgenen. Hun skulle være der allerede ved 6-7-tiden. Der er utrolig mange traditioner forbundet med et bryllup. Om morgenen skal bruden opholde sig på sit værelse, så skulle manden komme og banke på, først på hoveddøren. Nogle "brudepiger" skulle skubbe til døren og holde den lukket, så manden ikke kunne komme ind. Han skulle nu stikke gaver ind under døren, smykker og penge. Desuden råbte pigerne, som holdte døren, en masse spørgsmål om bruden, fx "hvad er hendes yndlingsfarve?", "Hvad er hendes livret?" osv. Manden måtte svare rigtig. Da han blev lukket ind, gentog de det hele ved den næste dør og først tredje dør var døren til værelset hvor bruden var. Gommen bar bruden ud, hun måtte ikke røre jorden. Familien spiste sammen om formiddagen, bl.a. noget nuddel-lignende, som ville bringe parret lykke, men kun hvis alle spise dette.

Klokken lidt over 11 troppede Rikke og jeg op ved hotellet/restauranten hvor brylluppet skulle holdes. I indgangen stod brudeparret og tog imod gæsterne. De var utrolig flotte. Bruden i stor hvid kjole, som der er tradition for at have på til den første fest ud af tre. Der var inviteret rigtig mange gæster. Til bryllup giver alle penge-gaver. Nogle gange bliver nogle af disse penge brugt til at dække omkostningerne fra brylluppet.

Og nu blev vi lidt skuffet og meget overrasket, vi var inviteret til bryllup, men vi blev vist hen til et andet lokale end det store festlokale hvor brudeparret skulle sidde. I dette lokale sad vi sammen med nogle af lærerne fra Katjas børnehave. Det var ikke til at se at det var et bryllup vi var til, kun en lille kinesisk pung med lidt slik i, som lå på hver tallerken, fortalte at det var et bryllup. Stort set alle kom i deres almindelige tøj, ikke særligt festtøj, kun den aller nærmeste familie havde fint tøj på. Vi fik alligevel lov til at gå ind i det store lokale og se når brudeparret kom ind til musik og når de gav hinanden ringene på. Titel-melodien fra The Bodyguard blev spillet, først kom gommen ind alene, bagefter kom bruden med hendes far og to brudepiger bag dem. På en lille scene skulle de give hinanden ringene på, hælde vin op i vinglas som var stablet, skåle og drikke af deres vin med armene i krog, give knus til parrets forældre, kysse (Kun meget hurtigt på kinden, eller et hurtigt tante-kys på munden - man kysser ikke sådan offentligt her) osv. På hver side af scenen kørte to fladskærme med billeder af brudeparret taget hos fotografen.

Vi gik tilbage til vores lokale, spiste og brudeparret sammen med deres forældre kom ind i lokalet for at skåle, nu havde bruden skiftet til en rød kjole. En af lærerne sad og klippede og filede negle ved bordet og senere så gjorde en anden det også - føj,frygtede for negle der fløj rundt omkring! Maden lignede meget det kinesiske mad vi før har set, kun lidt af det vi kunne lide. Efter godt to timer, da maden var spist begyndte alle gæster at tage hjem. Det var så det bryllup:) Sjovt at opleve! Jeg følte lidt at det var et stort set-up og så uden at det egentlig handlede om at være sammen og hygge sig med sin familie og venner, men det er jo svært at sige, vi er jo bare vant til noget helt andet:)

Det var meget om et bryllup som egentlig kun varede 2 timer… Bagefter tog vi ind til byen og er ked af at sige det, men så måtte vi altså på Mc Donald og fyldes op:)

I dag tog Sidse og Danny til Shanghai, Danny skal flyve hjem derfra på tirsdag, så nu er jeg igen alene i lejligheden et par dage. I aften vil jeg slappe af og måske se en film:)