Profile
Blog
Photos
Videos
GODT NYTÅR!!! Så er det nye år skudt i gang;) Ja, tænk at vi nu skal skrive 2011 - uh:) Hvad mon det nye år bringer? Ja det er aldrig til at vide, det kan jo for eksempel ske at en helt almindelig mandag i skole ikke bliver helt så almindelig igen, når en klassekammerat spørger om man ikke vil med til Kina i et halvt år? Ja, det blev et år med ufattelig mange oplevelser:) Lige et lille uddrag fra mit julekort (Ja, eller det er vist næsten det hele):
"Jeg startede året præcis på Unter den Linden i Berlin sammen med skønne veninder fra gymnasiet. 2.semester på pædagoguddannelsen var skudt i gang. Jeg boede stadig sammen med Signe på et lille værelse i hjertet af Århus. Imellem studierne nød jeg en skitur i Østrig sammen med Anders' familie og en super tur til London med Anders, Rikke og Nicolai. "Lejligheden nedenunder er din hvis du vil ha den?" Blev jeg ringet op på hotelværelset i London. Anders og jeg flyttede straks ind, jeg havde fået en ny dejlig rumbo;) Her nyder vi at bo sammen og have alle storbyens goder lige om hjørnet og ikke mindst alle mine venner tæt på mig (Næsten alle). I foråret blev den hårde eksamenstid opvejet af festforberedelser og så endelig de store fester: farmors 90-års fødselsdag, Rikke og Nicolais studenterfester og mor og fars sølvbryllup. Så sommerferie og i år en rigtig lang en:) Fyn er fin og bare helt perfekt med dejligt vejr, min familie og en campingvogn, det er ren afslapning og hygge. På årets smukkeste Skanderborg Festival blev der slået en rigtig tøse-lejer op og vi nød hinandens og alle de andre glade festivalgæsters selskab. Med hele familien på weekendtur ved Ry i traditionens tro. Kusine Katrines flotte bryllup og så… Nu gik rejsen til Kinas store land. Hvad er det lige jeg har gang i, den tanke strejfede mig engang imellem. Afsted det gik og det viste sig at blive en kæmpe og fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil være foruden. Tænk, Anders, Rikke, mor, far og min Morfar besøgte mig:) Nu er det blevet jul og hvor er det underligt at skulle holde sin første jul hjemmefra i et land så langt væk. Men jul det skal det nok blive, med jer i tankerne og gode venner her til at fejre alle de danske traditioner, så skal det nok gå:) Ja det var så det år, som selvfølgelig også var fyldt med en masse andre dejlige oplevelser."
I sidste blog glemte jeg da helt at skrive om den sidste forestilling jeg var inde at se i sidste uge om onsdagen. Det var en kinesisk opera. Jeg havde ikke nogen særlig ide om hvad det var jeg skulle ind og se, jeg havde set en plakat og nu skulle jeg opleve lidt kinesisk kultur. Det var en god oplevelse og hvad kan jeg sige… Så har jeg da oplevet en kinesisk opera:) Det er svært at beskrive sådan en oplevelse, men kinesisk opera lyder ret skingert, men egentlig på en flot måde (men man kan også hurtig få nok). Nej jeg kan ikke beskrive det;) Men jeg må indrømme at jeg, nok for første gang, gik fra et show inden det var helt slut. Der var rigtig meget teater og meget snak, som jeg jo ikke forstod og så varede showet i over to timer.
Jeg havde fået en lille forsmag på kinesisk opera - en i vores opgang skruer engang imellem godt op for noget traditionel kinesisk musik og så bliver der ellers bare skrålet igennem:)
Jeg må også lige fortælle om min juleaften:) Jeg havde fri denne dag og gjorde meget ud af at gøre det til en hyggelig dag, som i kunne læse i min sidste mail. Sidse kom hjem fra børnehaven og så rendte vi skiftevis på badet for at gøre os klar til julefesten. Vi havde begge lidt julegaver og vi hyggede os med at åbne dem. Hold op en dejlig overraskelse med en "symbolsk julegave" (Som de sagde det var) fra Rikke, Mor og Far. Det var en gave med mange små hyggelige og symbolske ting, for bare at nævne lidt var der: en sangbog med julens sange, en ged sendt til et fattigt land, julepynt, familie journalen med juletillæg og kryds-og-tværs, små hilsner og masser af lækkerier mm.
Med nissehuer på og gaver til pakkeleg og vores lille plastik-juletræ under armen drog vi af sted - vi var i julehumør:) Vi fik bakset juletræet ind på bagsædet i en taxa og taxachaufføren grinte mens jeg prøvede at sige Glædelig jul på kinesisk, som jeg havde lært omme i børnehaven i ugens løb. Lige et lille indskud, jeg læste på nettet den anden dag: "Glædelig jul på kinesisk hedder: Shèngdàn kuàilè! Shèng betyder hellig, dàn fødsel og kuàilè er glædelig, glad på kinesisk. Så faktisk henviser lykønskningen til, at julen drejer sig om fejringen af den hellige fødsel."
Alice, vores kontaktperson fra Focus China, som er kontakten mellem skolen og institutionerne her i Changzhou, havde arrangeret juleaften for os. Det blev holdt på en japansk restaurant, hvor vi havde vores eget lokale. Først må jeg nævne aftenens menu, det var nemlig dansk julemad (Alices kæreste Anders stod for maden og han lånte et lille hjørne og en gasblus i restaurantens køkken, ingen ovn). Der var hvide, brunede (og franske) kartofler, and, varm rødkål og risalamande med kirsebærsovs til dessert. Vi fik til forret sushi fra restauranten. Ingen jul uden et par julesange, vi sang både "glade jul" og "Højt fra træets grønne top" (Godt jeg havde fået det lille sanghæfte), selvom de efter så mange år næsten sidder fast;) Så havde vi pakkeleg og her kan man købe helt gode gaver til omkring 10kroner. Der blev, som der altid gør det, gået meget op i det og der var kamp om de gaver som så mest spændende ud. Mandelgaven vandt Sidse, det var en fin flaske rødvin (Vin er dyrt her i Kina). Det var virkelig en hyggelig aften og aftenen fløj bare af sted og blandt de sidste tog vi også hjem. Ja, her var det jo sengetid og hjemme i Danmark var julens først lige begyndt. Det var SÅ underligt og jeg havde selvfølgelig ikke lyst til at gå i seng - det var jo stadig juleaften synes jeg ;) Jeg snakkede både med familien derhjemme, hvor Farmor var i år og med Anders, som fejrede jul i Gjellerup med familien og hans bedsteforældre. Anders havde lidt hvidt et-eller-andet i ansigtet og jeg spurgte hvad det var… Nå, det var rester fra et julemands-skæg - han havde lige været julemand for naboens børn:) Hjemme på Silkeborgvej ringede jeg lige efter at de havde fået første portion og var lige i gang med at varme sovsen til anden omgang… Uhhmmm… Mine tænder løb i vand, som altid når jeg snakker om mad med dem derhjemme, men denne aften kunne jeg ikke klage mig, jeg havde jo også fået julemad;) Hverken Sidse og jeg var overhoved ikke trætte og vi hentede i stedet hver vores dyne og smed os på hver vores sofa og satte en film på. Det blev ikke til meget film, vi snakkede til langt ud på natten og pludselig var den blevet 5… Nu kunne jeg godt sove…
1.juledag var vi helt smadrede begge to, vi spiste slik og hyggede os på sofaerne og blev hjemme hele dagen, bortset fra en kort tur hen til det nærmeste pizzeria, hvor vi hentede pizzaer med hjem. Jeg var lidt følelsesladet disse dage kunne jeg mærke, det har nok været alt det med julen, hvor jeg ikke var hjemme, men har alligevel fået så utrolig mange søde hilsner fra venner og familie, som har ønsket mig en glædelig jul. Åh, så kan man da ikke undgå at savne jer alle sammen;) Tankerne om en træls oplevelse om torsdagen i børnehaven (Tanten og lærerne i klassen havde været så hårde ved en dreng der "bare" havde tisset i bukserne) fyldte meget i mit hoved og heldigvis havde jeg Sidse her til at snakke med om det og jeg fik også vendt det med dem derhjemme på skype. Jeg skrev i starten af ugen en mail til min vejleder og vi aftalte at jeg onsdag kunne komme op på hendes kontor, hun ville gerne snakke med mig om det. Jeg fortalte hende min oplevelse og hvad det havde gjort ved mig. Hun ringede straks over i klassen, som jeg havde været i i sidste uge, men underligt nok, så kunne hverken læreren eller "tanten" rigtig huske de ting jeg havde nævnt. Det er så svært at snakke om og skulle forklare sådan noget på engelsk, jeg ville jo sige det på den rigtig måde. Men jeg har det nu utrolig godt med at have fået snakket med Ann om det og på den måde kan jeg få det lidt ud af hovedet... For nu føler jeg at jeg har gjort det jeg kunne. Og mon ikke at det har sået et lille bitte frø hos dem, måske;) Ann havde købt en nytårs-gave til mig, som hun sagde. Det var et stykke stof med kinesisk håndmalet tryk, af bl.a. skildpadder og slanger (Som symboliserer et godt helbred) som man kan hænge op på væggen. Det var rigtig fint og så sødt af hende.
Jeg havde juleferie, og hold fast hvor jeg bare trængte til en lille pause fra børnehaven. Jeg havde besluttet mig på at jeg i ugens løb ville kigge lidt på den opgave, som vi skal aflevere midt i februar, men ellers også bare slappe af og nyde at have ferie. Jeg fik gjort begge dele… En af dagene tog jeg ind til byen for bl.a. at reservere bord til nytårsaften. På gaden kom to unge piger løbende hen til mig mens de vinkede, de ville bare snakke:) Jeg spurgte til deres navne… ja, hvad spørger man lige sådan to piger, som man aldrig har set før, men som man nu følges med (De skulle samme vej som mig). Della og Honey - de havde givet hinanden deres engelske navne. Honey… Ja, man kan jo kalde sig selv lige det navn man ønsker;) Honey sagde at der var så mange ting hun ønskede at sige til mig og snakke med mig om, men hun undskyldte med at hendes engelsk ikke var så godt. Hun fortalte at hun altid da hun var yngre havde drømt om at få "a foreign friend". Så hun fik mit mobilnummer inden vi skiltes igen og "så var vi venner":) Jeg har fået et par beskeder siden, hvor hun har skrevet at hun savner mig.
Tirsdag aften var Sidse og jeg blevet inviteret hjem til en af lærerne fra Sidses børnehave. Hun var en ung lærer, kun 23 år (Ja generelt er lærerne faktisk meget unge i børnehaverne.) Vi fulgtes hjem til hende, hvor hun bor sammen med sine forældre. Som ikke så mange andre, har hun en søster, hun læser til læge og har lige fået et barn sammen med hendes mand. Hun var rigtig god til engelsk og det var en "befrielse" at snakke med en som bare forstod hvad vi sagde. Sidse sagde i den forbindelse til hende at hun godt kunne fortælle hendes forældre at de kunne være stolte af hende. Hun svarede bare "det ved jeg, men mine forældre er mere stolte af min søster, men jeg ved godt at de også elsker mig." Vi kom op i lejligheden, mere moderne end de andre hjem vi havde set. Hun havde inviteret hendes veninde også. Så det skulle blive rigtig tøse-hygge og det blev virkelig en hyggelig aften. Hendes veninde har læst spansk og har i den forbindelse boet i Spanien i tre år. Det var sjovt at snakke med hende som også havde oplevet at bo i en så anderledes kultur end sin egen. Mange kinesere har ikke været ude og rejse, mange har kun oplevet byen de bor i og få andre byer i nærheden. Katja havde fortalt en lærer fra hendes børnehave at hun havde været i Shanghai, Suzhou, Beijing og nu også skulle til Hong Kong og læreren havde bare svaret at det ville hun også ønske at hun kunne opleve. Til maden fik vi serveret rødvin, men kun mig, Sidse og hendes far. Det er ikke så tit at kineserne drikker alkohol og i hvert fald kun mændene hvis det er. På restauranterne er det tit at vi ser at mændene får en øl til maden og bagefter ryger en cigaret. Vi snakkede og grinte, lærte om hinandens kulturer og havde en sjov aften sammen.
Torsdag aften kom Charlotte og Rikke op til os og så stod den på film-aften. En gyser skulle vi se, Saw 6. Jeg havde ingen af de andre set og de forberedte mig lidt på den, men… Det var ikke lige en film for mig. Men bagefter snuppede vi heldigvis lige en film mere:)
Og så blev det nytårsaften! Jeg lagde bøgerne væk denne dag og hyggede mig. Om efter middagen løb jeg en tur. Jeg startede med at gå det første stykke og da jeg kom forbi det lille skur, hvor hende damen som arbejder her på denne gade og som jeg altid hilser på, på vej til børnehaven sad, kom hun straks ud. Der var noget hun ville fortælle mig og hun så lidt sur eller bestemt ud. Hun gjorde tegn til at jeg havde for lidt tøj på og løftede op i min trøje for at tjekke hvor mange lag jeg havde på. Jeg kunne ikke lade være med at grine og prøvede at forklare hende at jeg jo var på vej til at løbe og tror at hun forstod:) I Sidses børnehave skulle børnene i stedet for at lave nytårsønsker for dem selv, skrive ønsker ned for hvad de ønskede for Sidse og hænge deres seddel på et juletræ i entreen ved børnehaven. Sidse fortalte at det var alle mulige ønsker de skrev. En ønskede for hende at hun skulle få mange penge, en anden at hun skulle være sund og rask og andre ting i denne stil. Mange danske børn ville have nævnt mange andre ting tror jeg… Lidt sjovt!
Nytårsaften spiste 10 af os på en Japansk Teppanyaki restaurant (Denne samme restaurant som vi med famililen og Camilla og Nicolas spiste på i Beijing). Det er en kæde og konceptet er at man sidder ved et bord med en stor kogeplade/pande i midten, hvor kokken så står og tilbereder maden. For ca.130kr. kunne vi bestille alt det mad fra menukortet som vi ville have og også alle de drikkevarer vi ville have var inkluderet i prisen. Det var så lækkert, lige så lækkert som sidste gang jeg prøvede det. Det var en hyggelig måde at sidde og nyde og hygge omkring maden i lang tid. Bagefter to vi hjem til Camilla, hvor hun sammen med Knud havde pyntet fint op. Vi var 7 her og vi hyggede os med snak, grin og spil. Vi fik skudt det nye år i gang med champagne og en slags "bordbomber" og jeg kan love jer for at de kan lave bordbomber her i Kina, det var store rør som var fyldt til randen med masser af konfetti - GOOOODT NYYYYTÅR og så sprang vi ind i det nye år. Ved 3-tiden vendte vi hjemad… Kineserne fejrer ikke rigtig nytår, de fejrer først deres kinesiske nytår i februar. Men, som jeg vist tidligere har nævnt, fyrer de krudt af her stort set hver dag, så det er vi i hvert fald ikke blevet snydt for. 1.januar, sofaens dag - og ja det blev det! Jeg sov længe og resten af dagen har jeg slappet og nu vil jeg snart i seng. Jeg har ikke fået lavet mig et nytårsfortsat endnu, men det vil altså jeg lige have gjort:) Nu starter januar-udsalget derhjemme... Mon jeg lige kan nå slut-spurten når jeg kommer hjem - ej jeg har vist brugt mine penge;) Så snup i hellere alle de gode tilbud for mig, i ved jo jeg elsker de gule tilbudsskilte;)
Nu har jeg oplevet nok, fået nok kinesisk mad, observeret nok i børnehaven, snakket med nok uforstående kinesere, spurgt nok om vej/hjælp - Og det hele har været FANTASTISK, men nu er jeg også klar til at komme hjem til Danmark! Så det er dejligt at der nu ikke er mange uger igen, men dem vil jeg helt sikkert også nyde, for pludselig tænker jeg nok: tiden gik jo ALT for hurtig! Ja jeg kan få helt dårlig samvittighed over at glæde mig såen til at komme hjem, men det er jo kun gode tegn. Og jeg ved med sikkerhed at det også bliver ufatteligt svært at tage afsked med alt her (Især børnene i børnehaven bliver svære at undvære)!
- comments