Profile
Blog
Photos
Videos
Det er sjovt at læse de andres blog, sjovt høre hvad de oplever og hvad de tænker om det (Ofte meget af det samme som mig) :) Igår aftes sad jeg og læste lidt på Max' blog og grinte så meget af det han havde skrevet om kulturelle forskelle - meget af det er lige præcis som jeg også oplever det! Jeg har spurgt Max og det var bare helt iorden at jeg kopierede det han havde skrevet og lagde det her på min blog... Her er hvad han skrev:
1) Først en sjov lille ting; noget jeg ofte er blevet snydt af og som jeg stadigvæk ikke helt har vænnet mig helt til, er de kinesiske "vink". I ved alle hvordan man vinker med hånden hvis man ønsker nogen skal komme hen til en eller omvendt tage afstand fra en. I Kina er disse vink altså byttet rundt! Jeg har flere gange været ved at vade ud foran en bil fordi den rare færdselsbetjent bad mig om det! -men ja, det var jo så ikke lige det han mente med hans vink. Snydt!
2) Noget sådan lidt mindre lækkert er at kineserne spytter, over alt! Det er virkelig dårligt set hvis man pudser næse offentligt, jeg har flere gange set en kineser der i forlegenhed gemte sig under sin jakke fordi han skulle pudse næse bare for så lige bagefter at sende en grøn-hakker tværs hen over fortovet! Det er dog mest mænd jeg ser gøre det på gaden og de spytter gerne sådan lidt ud til siden så man ikke går og træder i det.
3) Massage, jo tak. Massage mens jeg står og tisser, naaa. Det er ellers en del af den service som høre til toiletterne når man er ude. Jeg støder oftest på det når vi er ude i nattelivet i weekenden, men også på nogle almindelige restauranter. Man når lige at stille sig ved renden for at skille sig af med resterne af aftenens første øller og straks er der en der begynder at massere dig i nakken. Her er det så fuldt i orden bare at sige nej og manden stopper straks. Men ellers så fortsætter en nakke-ryg massage så længe som man nu står der. Den samme mand tænder så også vandet for dig i håndvasken efterfølgende, giver dig sæbe og står klar med et frisk håndklæde. Til gengæld forventes så et par små mønter, alla én krone.
4) For lige at prøve at gøre en ellers længere forklaring kort, så kalder kinesere konsekvent deres bedste venner for bror og søster. Dette skyldes at meget få kineser faktisk har rigtige søskende, grundet 1. barns-politikken som stadigvæk er gyldig i størstedelen af Kina. Har man ikke lige denne viden i baghovedet når man er i kinesisk selskab, så kan det hurtigt virke en smugle forvirrende med en til tider ret stor familie med en pokkers masse brødre og søstre.
Lidt i samme ånd, så spørger kinesere ofte temmelig direkte "skal vi være venner". Dette er muligvis fordi at venne-statusen ikke helt har samme betydning som i DK -må indrømme jeg stadig arbejder på at gennemskue systemet.
5) Jeg har vist været inde på det det før, men tager den lige hurtigt igen, da jeg stadig finder det temmelig spøjst. Jeg taler om det, at når man er ude og spise på restaurant så er det ham som har inviteret som styre showet. Vedkommende bestemmer hvad alle spiser og drikker og betaler så efterfølgende også for gildet. Forklaringen ligger i noget med respekt for ens venner, at vise at man passer på hinanden. At ikke gøre det, er i-hvert-fald temmelig ilde set, altså den del med at betale regningen. Betaler man separat, så betyder det direkte at vi ikke vil kendes ved hinanden.
6) Når vi nu er inde på noget med madvare så lad os da lige tage den med hygiejnen. Kineserne behandler deres fødevare frygteligt dårligt! Enhver kontrollant fra fødevarestyrelsen vil få et kronisk stress anfald og forsøge at lukke hele landet ned i panik. Men når det så er sagt, så høre jeg aldrig om syge kinesere, har endnu ikke oplevet at nogle af alle mine kollegaer på skolen har haft sygedage. Så ja, det er nok halvt fordi, at de er vandt til det og så halvt fordi at vi er så frygtelig pivet i lille DK. Jeg har 7-9-13 heller ikke været syg mens jeg har været af sted. Maven har det fantastisk, selvom den spiser snart alt hvad den bliver præsenteret for. (dog med undtagelser!)
7) Her er lige en til alle de hårdt arbejdende danskere. Først skal det lige siges at jeg så ganske udmærket godt at klar over at alle mennesker hverken bør, gør eller kan arbejde lige meget. Men jeg siger jer, manden i frugtboden lige ovre på den anden side af gaden, han sidder der 14 timer i døgnet, 7 dage om ugen og hans øjne smiler lige meget hver gang han siger godmorgen når vi går forbi. Viceværten i vores opgang møder ligeledes op næsten inden jeg når at afslutte opkaldet for at bede om hjælp med noget i lejligheden. Dette gælder sig dag som nat, jeg har mistanke om at han måske sover nedenunder trappen eller sådan noget.
Her for to uger siden var der 3 helligdage midt i ugen, her havde skolen så godt nok også lukket, hvilket da selvfølgelig også bare manglede. Men så for at regnskabet skal gå op, så har både lære og børn så mødt op her de efterfølgende 3 søndage til normale skoledage. Så meget for ferie dage!
8) Så videre til noget lidt mere muntert, nemlig det at 90% af alle priser kan der forhandles om! Det kan selvfølgelig være en negativ ting hvis man er dårlig til det og derfor kommer af med meget mere end hvad prisen kunne være. Men jeg nyder det i store drag og finder det utroligt underholdende at se hvor langt ned prisen faktisk kan komme. Med lidt tålmodighed kan man let komme ned på 30% af start prisen og de helt gode betaler kun 10%. Så er det altså pludseligt nogle utroligt billigere vare man står med!
9) Så til noget lidt mere nørdet, nemlig vores internet. Vores forbindelse i lejligheden er ganske enkelt elendig. Det halve af tiden er der slet ingen forbindelse og skulle der endelig være bare lidt liv, ja så køre det bare så sløvt! Til nørderne der hjemme kan jeg fortælle at jeg sidder på en 256kb linje. Og det er vel og mærket kun sjældent at den trækker fuldt ud. Hastigheden svinger desuden alt efter hvor mange der er online, altså ikke sådan her i lejligheden, men generelt i nabolagt. Om aftenen, når de fleste kinesere dog har fri, så det det ufatteligt langsomt, men venter jeg til 1-2 stykker om natten, så det lige ved at der er kraft nok til at jeg kan tjekke min mail. Ak ak.
10) "Du er fed!" Kunne jeg sagtens få at vide af en kinesisk ven hvis det ellers var noget jeg sådan rigtigt døjede med. Der er ikke ret mange fede kinesere og jeg troede at det som udgangspunkt var pga. af delvis fedtfattigt mad og delvis generel mangel på mad. Men nu ved jeg at det nok også er fordi det bare ikke er ret sjovt at være for stor i Kina! For ja, de siger det direkte til hinanden hvis vægten er ved at tage overhånd. Rigtige venner laver lige en påminder om at "hvaa, skulle du ikke tage og springe den is over". Jeg har oplevet det i praksis mellem to af mine venner, begge kinesere, der var absolut ingen sure miner. Mere en taknemlighed over lige at blive mindet om et potentielt vægtproblem. Den skulle altså pakkes temmelig godt ind i Danmark for at den ville gå. J
11) Kina kæmper i øjeblikket med en arbejdsløshed på op imod 30% nogle steder. Dette er på trods af at der da jeg var ved frisøren den anden dag, så var der intet mindre end 4 forskellige ansatte involveret i processen. Dette er en meget generel ting. I et supermarkede svarende til Bilka, så vil der stå en ansat ved hver enkelt reol i butikken. Ofte laver de absolut ingen ting, og efterspørger man hjælp så ligner de ofte nogen der lige er vågnet et andet sted end hvor de faldt i søvn. Men det er jobs og det holder møllen i gang. I samme supermarked er samtlige 52 kasser altid åbne, men alligevel tager det en krig at få lov at betale, dette fordi at en hurtig betjening kunne resultere i nogle unødvendige jobs og fyringer. Toldmodighed er en dyd.
12) Det positive ved førnævnte betalings-helved er, at der meget sjældent er en rigtig kø, højest et par kunder eller tre ved hver kasse. Dette er ret heldigt, da kinesere absolut ingen fornemmelse har af køkultur. Dette er selvfølgelig en smugle surt hvis man gang på gang føler sig snydt i køen, men sådan tror jeg bare slet ikke kinesere tænker. En kinesisk ven fortalte at hvis nogen går foran ham i hvad der ellers måske kunne minde om en kø, ja så er det jo nok fordi at vedkommende har mere travlt end ham. Jeg har personligt lynhurtigt tilvænnet mig, når bussens døre åbner, så starter der en kamp for livet om at kommer ind og få en plads, og sådan er det bare over hele linjen.
13) For bare 15-20 år siden var tvangsægteskaber standarden i Kina. Dette er dog ikke længere tilfældet, men der er stadig en lang lang vej fra den danske vej til den kinesiske dating kultur. Hvis jeg da overhovedet kan kalde det dating. En kineser har i gennemsnit 1-2 kærester inden de finder den som de gifter sig med. Manden er i langt de fleste af tilfældene 5-10 år ældre end pigen og pigen skal helst ikke være over 25 før ægteskabet indtræder. Desuden er det bandlyst at date nogen som helst så længe man er studerende af nogen art.
14) Jeg vil for resten bede jer alle sammen der hjemme om lige et krydse en ekstra finger eller to for at jeg ikke kommer ud for en ulykke mens jeg er i Kina. Det beder jeg om, fordi jeg nu ved hvor elendigt både deres ambulance og politi indsats er når ulykken er ude. Jeg har i taxa, op til flere gang, overhalet både politibiler og ambulancer med blink og sirene på. Et udrykningskøretøj kan være fanget i myldretidstrafikken i op imod en time hvis ikke lige folk magter at trække til side. Altså, jeg håber meget at jeg tager fejl og at der forgår et eller andet som jeg bare ikke lige fanger. Men som jeg ser det, så fungere det bare frygtelig dårligt i forhold til danske standarder.
15) En sidste lille ting, er min nyfundne glæde for varme drikke. Og hvor er det heldigt, for det er virkelig svært at spise ude uden at ende op med en eller anden varm drik til sin mad. Om det så er varm vand, the eller noget helt tredje. Jeg har dog endnu ikke set dem forsøge at varme en cola.
- comments