Profile
Blog
Photos
Videos
Weekend i Shanghai - Det lyder helt vildt, bar li sådan at kunne tage sig en weekend i Shanghai! Lørdag morgen tog jeg sammen med Charlotte, Rikke, Camilla og Knud på tur til Shanghai. Første destination var kopi-markedet. Ingen af os havde været der før og vi blev overrasket over hvor stort et center med små boder, der gemte sig nede i undergrunder. Ivrige sælgere gjorde alt for, at vi netop besøgte deres bod - Look jackets, watch, bags… What you like? Look this? Osv. Det er med god tålmodighed at man skal prutte om priserne, næsten altid starter de med at sige en pris som er alt alt for høj, for går den så går den jo - men vi er jo ved at være ret garvede "pruttere". Jeg købte bl.a. et betræk til en lille pude for 40yuan, hun lagde ud med at ville have 360yuan - It's handmade, very good quality… Samme smøre som altid ;) Vi skulle alle have været i teatret og se akrobatik-show, men det sidste tog tilbage til Changzhou kørte allerede 20.30. Jeg havde i forvejen besluttet mig for at tage en overnatning på hostel og have en søndag i Shanghai også, så jeg holdte ved at ville i teatret. Vi skiltes efter en lækker middag-buffet og lige en sidste runde i kopimarkedet, det var umuligt at nå rundt til alle boderne, eller bare at finde rundt. Jeg tog ud til teatret. Det er ikke længe man skal være alene i Kina, så har man pludselig fået sig nogle venner. Jeg sad ved siden af fire skøre japanske mænd i teatersalen, som gerne ville snakke tage billeder og lavede fis med mig og hinanden. Ham den ene havde været inde og se showet 12 gange, en anden 2 gange - det tegner godt tænkte jeg. Showet gik i gang - WOW jeg har aldrig set så dygtige akrobater! Sceneshowet var meget simpelt, en kæmpe skærm i baggrunden af scenen og kun enkelte rekvisitter til akrobaterne. Det var en masse små forskellige show- Det ene bedre end den anden:) Det er bare typisk kinesere, når de er gode til noget, så gør de det virkelig til fulde og er smadder dygtige! Den japanske mand ved siden af mig lagde ikke skjul på sin begejstring, han sagde hele tiden Åh, wow, fantastic… Og flere gange vendte han sig til mig og signalerede "det er fantastisk ikke?". Det var ofte ret nervepirrende når de "fløj" rundt i luften kun båret af en ring om halsen/håndleddet osv. - det kostede mig desværre en negl. Ham manden ved siden af mig må have set det, for han fandt sin tre-i-en negleklipper frem og tilbød mig at låne den.
I Shanghai var der i gaderne flere steder pyntet op til jul. Det kan være svært at se om det er julepynt eller bare det sædvanlige lys og pynt der hænger overalt hele året rundt. Men selvfølgelig pynter kineserne op til jul - de elsker pynt, helt en masse glimmer og glitter, gerne lidt overdrevent:)
Bagefter fandt jeg ud til hostelet (Det samme som vi har boet på de andre gange) og kom op på værelset jeg skulle bo på sammen med tre andre piger. Jeg var knap nok kommet ind før den ene, en forvirret kinesisk dame, lavede et lille "modeshow" for mig med det tøj hun har shoppet i løbet af dagen. Hun viste mig en lille nederdel - "This is for when I want to be a girl". De to andre kom sent ind på værelset og vågnede meget tidligt (Omkring kl.5), pakkede og tog af sted.
Jeg tog tidligt af sted og tog ind til People's Park helt inde i centrum. Der sad jeg på en bænk, fik lidt morgenmad, så folk lave tai-chi, flyve med drage osv. Vejret har været perfekt - det er slet ikke til at forstå at det er december måned - jeg har gået rundt i en langærmet t-shirt, min striktrøje og jakke har jeg slæbt på i tasken. Jeg sad på en bænk og tog billeder af en masse fugle som fløj ned foran mig - så slog det mig, det er egentlig sjældent at man ser fugle i Kina (Det må være forureningen). Kl.9 åbnede Shanghai Museum (Ligger lige op til parken) og der gik jeg ind. Jeg tog en hurtig runde på de fire etager. Et rum med de kinesiske skrifttegn igennem tiderne fascinerede mig. Jeg synes det er så imponerende med de kinesiske skrifttegn, det er så flot! Og egentlig troede jeg kun der var en måde at skrive tegnene på, men de kan se meget forskellige ud. Derefter tog jeg lige en smut til den gamle bydel igen igen - jeg kan ikke få nok der. Med lidt flere kinesiske souvenirers i tasken tog jeg tilbage til kopi-markedet, der var noget jeg ikke havde kunnet få tanker fra, det måtte jeg tilbage efter. Jeg fandt en hel gade med små skrædder-butikker. Jeg bestilte en vinterfrakke hos en rigtig sød dame, som viste sig at bo i Changzhou, så hun tilbød at kunne levere den hjemme hos mig, da jeg ikke lige har planer om at komme til Shanghai igen. 500kr. og en uges leveringstid, det er helt vildt! Hun ville også gerne sy et jakkesæt til Anders, som han havde snakket megete om at han så godt kunne tænke sig.
Åh.. Nu begynder jeg at spekulere lidt på hvordan, jeg skal få alt det, jeg har købt med hjem - nå, den tid den sorg (Eller den tid den sover:)
Lige en lille sjov historie. Helt tilfældigt stødte jeg flere gange på en udenlandsk fyr (Han var meget høj og skilte sig jo ud blandt de mange kinesere) i metroen og i den gamle by. Efter at have stødt tilfældigt på hinanden 4 gange faldt vi i snak. Han var portugiser og var på en uges forretningsrejse i Shanghai. Vi snakkede om vores oplevelser og han spurgte om vi ik skulle mødes og spise aftensmad sammen. Det var så underligt og også bare så fedt - jeg følte mig slet ikke alene i kæmpe Shanghai. Mon man ubevidst udstråler, jeg er alene i en fremmed by og vil gerne møde nye mennesker. Det er sjovt hvordan man som udlænding pludselig føler at man har flere ting tilfælles med en tilfældig portugiser. Vi udvekslede telefonnumre. Inden jeg skulle med toget fandt jeg en japansk restaurant og fik bestilt noget mad. Jeg fik en besked fra Leandro, som han hed og han kom hen på denne restaurant og vi spiste sammen. Bagefter tog jeg toget tilbage til Changzhou. I toget faldt jeg i snak med en kinesisk pige, som jeg ville ønske kunne have snakket lidt mere engelsk.
Så var jeg hjemme efter en super god weekend - havde ømme fødder, havde mødt nye mennesker, shoppet en hel masse, set nye steder og var utrolig træt, dejlig træt:) Jeg snakkede med Anders over skype da jeg kom hjem og han var målløs over min kommentar: "Jeg har købt så meget i Shanghai, jeg glæder mig til at få det pakket ud, for jeg kan næsten ik huske hvad jeg har købt!" Han mente at så havde jeg vist købt lidt for meget:) Ups.. Haha…
Inden jeg rejste læste jeg en del i en bog der hedder "Kina - individ og samfund", men jeg havde svært ved at samle mig om den. Jeg tog den med og nu er jeg startet forfra med den og jeg er nu meget grebet af den, den er nu meget mere aktuel og jeg har noget at hænge det jeg læser op på, så spændende.
Også nyheder jeg hører fra Kina er blevet mere vedkommende og interessante. Mor giver mig up-dateringer når hun hører om noget derhjemme. Nogle af dem der lige slog mig er:
- Der er snak om at danske børn skal lære kinesiske tegn i folkeskolen, da man forventer at Kina i 2030 er det land som Danmark samarbejder tredje mest med.
- Nøgenfotografering til bryllupper er blevet populært i Shanghai. Nøgenportræt af brudeparret vises til brylluppet. Men mange mener at det bør være forbudt.
- Liu Xiaobo, Kina mest kendte og indflydelsesrige systemkritiker, er tildelt nobelpris i år 2010. Han har i to årtier kæmpet for mere demokrati og øget politisk og kulturel frihed i Kina. Lige siden har myndighederne været efter ham og straffet ham. Han sidder nu fængslet i Kina og det er så spørgsmålet hvordan han skal modtage nobelsprisen, også hans familie har udrejseforbud ud af Kina.
- Under Expo udstillingen i Shaghai har der været mange restriktioner i forbindelse med forurening i byen, det har bl.a. været nogle forbud imod at brænde halm af. Men d.31.oktober blev alle forbud og restriktioner ophævet. Det er typisk Kina - det skal se så godt ud på overfladen:) Haha…
- Jeg læste også en lidt sjov artikel på nettet om to piger, som har skrevet en bog om kinesernes engelske navne. Mange tager selv et engelsk navn, andre får det af en lærer, venner, familie, direktør i firmaet osv. Først og fremmest får kineserne også et engelsk navn i forbindelse med samarbejde med vesterlændinge. I Kina kan et ord/navn få en anden betydning hvis trykket ligges det forkerte sted. Og da de i Kina mener at ens navn har forbindelse til ens skæbne er det derfor vigtigt at det udtales rigtigt. Nogle tager navnet Bill eller Billy, hvis de har en drøm om at blive berømte eller succesrige som Bill Clinton eller Bill Gates. Desuden giver det social status at have et engelsk navn.
I forbindelse med det… For noget tid siden, skulle jeg sammen med min en kinesiske lærer råbe navnene op på de børn jeg underviser hver fredag. En dreng, som hed Karen (Ja det var en dreng:), var byttet ud med en ny dreng fra klassen og han overtog bare navnet Karen - sjovt! De fleste af disse børn har fået tildelt et engelsk navn af lærerne, nogle få af deres forældre. Har man ikke fået et engelsk navn og man gerne vil have et, finder man bare selv på et - mange af de kinesere jeg har snakket med har selv valgt deres navn.
Jeg skrev i en anden blog at børnene kaldte mig noget der lød som "Wager-Laoshi" (Laoshi betyder lærer). Jeg troede at de ikke kunne udtale mit navn og at Maja derfor blev til Wager. I dag kaldte en dreng mig Waiguo-jie jie, jeg spurgte hvad det betød, foreign-sister. Så slog det mig - selvfølgelig, det er jo det de kalder mig… Foreign-teacher - "Waiguo-Laoshi" :)
Man bliver forkælet som udenlandsk studerende:) Lærerne vil så gerne give mig noget, tilbyder mig alverdens the, snack både slik og kinesisk slik (Tørret kød o. lign.) I dag fik jeg noget japansk snack, nogle små nøddelignede kiks med krydderier. De spurgte om jeg kunne lide det, jeg svarede ja og hun løb straks ind og hentede en kæmpe pose med dem, jeg måtte få dem alle:) I de sidste to uger har der været studerende på skolen. Til frokost får de deres mad i deres egen medbragte plastikbøtter. Jeg spurgte dem hvorfor de ikke spiste af skolens tallerkner - fordi de er studerende svarede de. Hvorfor mon jeg så ikke også skal det, altså medbringe min egen bøtte, men de sagde at det var fordi jeg var udlænding og speciel. Det kan godt være at jeg bliver forkælet, men nogle gange vil jeg hellere være det foruden, jeg vil ikke have særbehandling.
Det må være helt anderledes at være kineser, som kommer til Danmark for at bo i en periode, end at være dansker i Kina. Men det bunder nok i at vi derhjemme er vant til at se udlændinge hver dag, her i Changzhou er det ikke så tit.
Jeg er glad for at være kommet over i den anden børnehave, der er lidt nyt at opleve, men egentlig ligner den meget den anden. Men det kan være hårdt at se hvordan lærerne nogle gange behandler de små børn (3år), for de gør jo deres bedste og ved ikke bedre. De skal lære helt fra bunden, hvordan løfter man en stol ordentlig og stiller den uden at det larmer, hvordan vasker man hænder, tager jakke på osv.
Jeg oplevede at lærerne i den klasse jeg var i sidste uge gjorde tydeligt forskel på børnene. Det var tydeligt hvem deres var deres yndlingsbørn, de fik knus, kys, slik, ekstra mad osv. De andre børn virker til at være så vant til det, fordi de ikke siger eller gør ikke noget, kigger bare. Den anden dag fik en pige noget slik og jeg lagde mærke til at drengen ved siden af hende fulgte læreren nøje når hun åbnede for noget nyt slik - mon der faldt noget af til ham - det gjorde der ikke. De virker til at være vant til denne forskelsbehandling, men det må da uden tvivl gøre ondt i dem som aldrig får ekstra opmærksomhed - det er så synd!
Lærerne siger nogle gange til børnene at de skal gå hen til mig og sige godmorgen/hallo, give mig et knus eller kys - det er underligt og synd for barnet hvis det er genert og ikke har lyst, de bliver ved til han/hun gør det. Også forældrene vil gerne at deres børn siger noget på engelsk til mig…
I går mandag var Sidse med i min børnehave. Vi underviste sammen de ældste, den gruppe jeg underviser hver mandag. Det var så dejligt at være en ekstra!
I dag er det koldt udenfor, omkring 10 grader - jeg har fået gang i mine vinterstøvler. I går i supermarkedet fandt vi et lille plastik-juletræ med en blinkende farvet lyskæde - perfekt til at hænge, alt det julepynt vi har fået og er ved at lave, på. Vi var knap nok kommet hjem inden det var pakket ud og pyntet - det er så hyggeligt og nu har vi vist gjort alt for at det også skal blive jul her:)
På fredag tager Sidse og jeg en weekend til Xi'an. En by ca.13 timer i tog herfra, vest for Changzhou. Vi skal først og fremmest opleve terrakottakrigerne! Nå men den tur må i høre om i min næste blog… Hej for denne gang:)
- comments