Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der også faldet sne her - Jubbiiii… så nåede jeg også at mærke sneen knitre under støvlerne i år:) Det er ikke så tit der falder sne her, sidste år senere det slet ikke. Og nu har jeg ferie nu ind til jeg skal rejse hjem på næste fredag - nå det vil jeg lige fortælle om senere - men skønt det er det og så blev der også lige tid til at opdatere bloggen:)
I sidste blog skrev jeg lidt om det kinesiske nytår. Jeg har lige en rettelse - det er tigerens år vi forlader nu og går først ind i kaninens/harens år nu til februar i forbindelse med det kinesiske nytår d.3.februar. Lærerne har i den forbindelse vinterferie fra d.27.januar indtil d.14.februar. I løbet af året holder de desuden to måneders sommerferie, en uges ferie i forbindelse med The Mid Autum Festival i oktober og tre dages fri i maj.
Åh det er så spændende at lære om den kinesiske kultur og dets traditioner… Her kommer lige lidt flere (sjove:) facts fra den virkelige kinesiske hverdag:)
Kineserne tæller deres alder på en anden måde end os. Når et barn fødes er det 1 år og til det kinesiske nytår fylder det to. Kineserne fylder ikke et år ældre på deres fødselsdag, men alle sammen fylder et år ældre samme dag, nemlig til det kinesiske nytår hvert år. Det vil sige fødes et barn fx i oktober er barnet 1 år og allerede til februar fylder det 2 år, hvor det i realiteten kun er omkring 4 måneder gammelt. Børnene siger selv at de er 4 år, når de faktisk kun er 3 år, men når de bliver lidt ældre er de meget bevidst om deres "rigtige" alder og de holder styr på begge aldre, både den "rigtige" og den kinesiske alder.
Jeg er tit blevet spurgt om eller pludselig har en lærer opdaget at mit modersprog ikke er engelsk, der er mange der ikke ved om Danmark har sit eget sprog. Ja det er jo ikke ligefrem fordi jeg er ekspert i engelsk, så det er underligt:) Når jeg snakker med kinesere om Danmark nævner mange, at det er et smukt land, et meget frit land og folkene der må være meget glade og lykkelige - de siger også "It's a famous country" og "I know the famous writer".
En lærer går på pension når hun/han er 55år. Det afhænger af erhverv, hvornår man forlader arbejdsmarkedet. En taxachauffør tjener omkring 4000yuan (Svarer til ca.3400kr.) om måneden og det med en arbejdstid på ca.9 timer og arbejder på alle ugens dage. Som jeg vist har skrevet før, så tjener en lærer til sammenligning ca.1000yuan (Svarer til ca.850kr.) om måneden.
I weekenden var jeg i Nanjing, som ligger ca. 1 times kørsel i tog her fra Changzhou (Det vil jeg fortælle om senere). En af lærerne i børnehaven blev født og boede i Nanjing indtil hun flyttede sammen med hendes mand i Changzhou, hvor han kommer fra. Hun fortalte at der er forskel på sproget i disse to byer, hun forstod ikke noget lige da hun var flyttet hertil (der er stor forskel på hvor man ligger trykket (accenten) og det kan derfor være svært at forstå hinanden.) Men omvendt har folk fra Changzhou ikke så svært ved at forstå folk fra Nanjing, da det minder mere om "traditionel" kinesisk (Som man også lærer i skolen, ud over sin egen bys kinesiske sprog).
Jeg snakkede med en af lærerne om at børnene her er utrolig gode til at huske og memorerer ting, de skal fx ikke høre en remse mange gange inden de kan den udenad. Men derimod er de ikke så gode til det kreative og til at bruge deres fantasi. Det har jeg også læst flere steder. De kinesiske børn klarer sig jo på verdensplan utrolig godt i alverdens test, men lakker bagud på det kreative område. Det minder om kinesernes engelsk. Kineserne siger ofte at de ikke er gode til at snakke og forstå engelsk, men er meget bedre til at læse og skrive engelsk og grammatisk har de ikke så svært ved det. I børnehaven bliver meget heller ikke overladt til børnenes fantasi, når de skal tegne er det ofte efter en skabelon og nøje instrukser fra læreren om form, farver og i hvilken rækkefølge de skal male de forskellige figurer. Legetøjet får de uddelt ved hvert bord og så leger man med det indtil man får af vide at de skal pakke sammen. Når de udenfor leger med bolde er det med instrukser om fx at de skal drible, lære at gribe el.lign. Jeg tror at vi derhjemme kan lære lidt af dette, selvfølgelig slet ikke i en grad som her. Men jeg tror at børn derhjemme står over for utrolig mange valg (Måske til tider for mange, ja det kan man jo diskutere længe om) bare i løbet af en dag i børnehave, hvad vil jeg lege med i dag? Hvem vil jeg lege med? Hvad skal jeg tegne? osv.
I løbet af dagen indlægges der fælles toilet-besøg, de får af vide når de skal tage noget at drikke og når de leger udenfor holder de også fælles pauser, hvor børnene skal sætte sig på jorden og slappe af. Det lyder måske lidt voldsomt eller langt ude, men jeg føler lidt på denne måde at lærerne styrer børnenes fysiske behov - mon de selv lærer at mærke deres fysiske signaler på at jeg er træt nu, jeg er tørstig nu osv. Det minder mig om den anden dag, da tanten i klassen kom hen til mig og rørte flere gange ved mine leggins (Hun kan ikke snakke engelsk, men sagde noget til de andre lærere), de var alle længe optaget af og kommenterede at jeg kun havde et par leggins på, til sammenligning med deres tre lag på benene. De kunne slet ikke forstå hvorfor jeg ikke havde mere på, men på overkroppen synes de at jeg havde nok på. Det er lidt som om at når det er vinter, så har man mange lag på og sådan har det altid været og sådan er det da bare (det har de lært) og så er det så uvant når de ser en med kun et lag.
Ja der kom vist også lige lidt pædagog-snak ind i bloggen, ha ha;)
I torsdag havde Camillas vejleder og lederen i hendes børnehave inviteret Camilla, Rikke, Sidse og jeg ud at se Changzhou's kammefabrik. Changzhou er meget kendt for at lave kamme og det er ikke helt almindelige kamme;) Reder man ofte håret med sådan en kam, vil den helbrede hovedpine og søvnløshed, desuden vil den kunne "fresh ones mind" og give en et bedre syn og hørelse - ja man kan da ikke undvære sådan en kam hva;) Det er en lang proces at lave sådanne kamme og det hele sker ved håndarbejde - og man kan næsten ikke tro på at flere af kammene så kun koster 8 yuan (Ca.7kr.), jeg tør ikke tænke på hvad arbejdernes timeløn så er for disse arbejdere.
I lørdags tog Sidse, Katja og jeg til Nanjing, den var på listen over byer som vi gerne ville nå at opleve inden vi skal hjem. Vi havde en super god tur. Vi startede med at tage ud til et område, kæmpe stor viste det sig, hvor hovedattraktionen er Sun Yatsens Mauseleum. Sun Yatsen grundlagde republikken i 1911 og er kendt som det moderne Kinas fader. Vi gik rigtig længe i det store bjergområde (Purpurbjergene), igennem parker, så flere flotte kinesiske bygninger og grave. Det var blevet hen på eftermiddagen da vi var klar til at tage hen for at se et mindesmærke for Nanjing-massakren, hvor japanske tropper havde invaderet i 1937 og ca.300.000 kinesere blev dræbt. Mange kinesere har i dag stadig et had til japanerne bl.a. pga. dette, de mener ikke at japanerne har sagt undskyld og mener at de bagatelliserer det som skete. Men klokken var blevet mange og vi kunne se på det hele at vi ikke ville kunne nå derud inden for deres åbningstid, så vi satte os i stedet i en taxa som skulle køre os til et stort markedsområde. Men vi var alle helt smadrede og trætte og da taxaen holdte, kiggede vi på hinanden og blev enige om at tage til banegården og hjem i stedet. Taxachaufføren forstod ikke, men lidt efter fik vi ham det forklaret, han smilte og kørte:)
Dagene derefter lå jeg i sengen, jeg var blevet syg, men jeg er heldigvis kommet på dupperne igen og er kommet af sted i børnehave hvor jeg ville nyde de sidste tre dage af min tid i børnehaven - tre dage troede jeg, lige indtil jeg i går eftermiddags stødte ind i Ann, som fortalte mig at børnene altså holdt ferie fra i dag af. Egentlig skulle børnene først have vinterferie (Og dermed også mig) fra på fredag af, men pga. dårligt vejr (Lidt sne;) har de aflyst alt undervisning i hele byen disse to dage. Så børnene kunne holde vinterferie og det kunne jeg så også. Egentlig skønt, men øv så fik jeg ikke sagt farvel til alle børnene. Jeg havde ellers planlagt at jeg fredag formiddag skulle rundt i hver klasse, sige farvel og dele lidt slik ud. Nå, men jeg er også snart ved at lære, at her i Kina kan man aldrig være forberedt på hvad der vil ske, pludselig så… Jeg gik ned og ryddede op i det rum jeg har haft til min engelsk undervisning - det var lidt trist (og underligt) at gå og pille alt ned fra væggene og loftet. Ahh jeg kommer nu til at savne de børn, måske også fordi jeg ved at børnene har kunnet lide at jeg har været der og der er sket lidt nyt til en forveksling.
Lærerne i denne klasse jeg var i i onsdags var helt vilde efter at snakke engelsk med mig, de fniste og spurgte hinanden til råds om de engelske ord - jeg kunne høre at de ofte øvede sig inden de kom hen til mig og sagde noget:) Den ene af lærerne skal giftes her i februar, hun er en blandt 8 andre lærere fra denne børnehave som også skal giftes i løbet af dette år - "The Rabbits year" er et godt år at gifte sig i. Jeg så billeder de havde fået taget hos fotografen, hende og hendes kommende mand. Hun havde billeder med 6 forskellige kjoler på og alt så godt ud - på overfladen:) For mens hun viste mig billederne fortalte hun, at han elskede hende rigtig højt, men at hun ikke elskede ham, kun lidt. Men som hun sagde, når han elsker hende så højt og det jo er meget vigtigt for en pige at blive gift, så giftede hun sig selvfølgelig. Ah hvad siger man så lige... Utroligt at hun fortæller mig det, men tror desværre ikke at hun er et enkelt eksempel på det, tror desværre der er flere kinesiske piger der gifter sig som hende.
I morgen skal vi alle tøser ind til byen og spise på den restaurant (Japansk Teppanyaki) hvor vi spiste nytårsaften - det var simpelthen så lækkert:)
Ja nu sidder jeg lige og tænker at dette bliver en af de sidste blog indlæg jeg skriver. Ja det har egentligt været helt sjovt at skrive, men det især også fordi at jeg ved at så mange har haft lyst til at læse det og følge lidt med i mine oplevelser her - dejligt! Ja jeg kunne jo fortsætte derhjemme og lave en Århus-update - ej spøj til side… Jeg kender også mine hverdage og weekender for godt og ved at det bliver svært at presse ind (For det tager egentlig en del tid at lave). Men jeg er utrolig glad for at jeg nu når jeg kommer hjem kan finde den frem og huske alt det jeg har oplevet - jeg vil få den printet ud:)
Hej så længe - ja nu ses vi snart, kun 8 dage :)
- comments